Profile
Blog
Photos
Videos
D.5/4, Havde vi bestilt en heldagstur på vores hotel, hvor vi endnu en gang skulle ud og ride på elefanter, dernæst skulle vi ud til et vandfald, og så River Rafte og herefter besøge en lille landsby kaldet Long Neck.
Rideturen (denne gang i elefantsaddel), var meget smuk. Vi blev ført rundt i Chiang Mais utrolig flotte bjerglandskab og fik set både bananer og mangoer gro ude i den vilde natur.
Vandfaldet, som vi gik en time for at komme til, var det hele værd. Det er godt nok tørketid her i Asien, så vi vidste godt, at vi ikke skulle regne med det store, men det var alligvel så meget bedre, end det vi fik set i Kampot. Vi fik mulighed for at tage en dukkert i det iskolde vand, og det var helt klart oplevelsen værd!
River Raftingen var dog lidt af en skuffelse... Pga tørketiden, betød det at der heller ikke var så meget vand i åen og derfor heller ingen større vandstrømme. Vi var dog til gengæld, ved at falde om af grin over at skulle hoppe op og ned i gummibåden, hver gang vi gik på grund. Det mindede sgu lidt for meget om dengang man var 8 og i hoppeborg og hoppede rundt på numsen.
Long Neck Village var en meget lille landsby, hvor kvinderne fra de er 5 år gamle får viklet en messingring, rundt om halsen og for hvert år der går, bliver der sat en ny ring på. Det var virkelig utroligt at opleve, både små piger, som de gamle kvinder, der næsten lignede en giraf, med så mange ringe om halsen - det skal dog lige siges, at efter du har nået 30ringe, må du selv bestemme om du vil fortsætte eller stoppe. Ringene kan dog ikke tages af igen, da de så vil knække halsen, pga den manglende støtte pludselig bliver fjernet.
Den landsby vi besøgte, boede der kun omkring 30personer. Men vi fik at vide, at den helt store Long Neck Village, lå en 2-dages vandring inde i skoven, og vi ville kun have mulighed for at besøge dem i 30min, så det droppede vi igen.
D.6/4, Var vi ude og besøge endnu en landsby. Dette var dog mere sat op som et kæmpe markedet og lignede på ingen måde en landsby. Vi købte til gengæld en pose jordbær hver for 20 baht, som svarer til 2kr, så vi klagede ikke. Her efter så vi et smukt tempel, med beliggenhed på en bjergtop, hvor vi igen var inde og blive velsignet af en Munk.
Senere på aftenen mødtes vi med nogle venner fra Phi Phi og Koh Phangan. Vi var ude og spise middag på det meget omtalte Nightmarket, som havde noget af det bedste Thaimad, vi indtil videre har fået her i Thailand. Herefter tog vi på bar og spillede Beer Pong, pool og slappede af.
D.7/4, Lidt impulsivt har vi besluttet os at rejse til det meget omtalte "Pai". Byen ligger en tre timers kørsel fra Chiang Mai og da vi pludselig havde nået alt det vi ville se på bare 3 dage, kunne vi ikke se nogen grund til, ikke lige at få denne by med på opleveren, før vi rejser hjem. Alle vores venner fra den foregående aften, rejser med alt held også til Pai! Så dem skal vi nok hænge ud med, de næste par dage, før vi rejser tilbage til Bangkok, omkring d.10.
Dagens dumrian: Da vi var på bar med drengene, havde Katinka fået så hatten passede og trillede derfor ud af sengen da vi kom hjem, imens Emilie børster tænder på badeværelset.
- comments