Profile
Blog
Photos
Videos
D.11/4, Ankom vi til Bangkok, efter at have taget den 12 timer lange bustur fra Chiang Mai. Vi havde lånt en lejlighed de sidste par dage, vi havde i Bangkok med swimming pool, fitness og spa, så vi levede virkelig i luksus det sidst stykke tid. Vejret var dog ikke rigtig med os i Bangkok, da det var overskyet og regnede, hvilket betød at vi desværre ikke fik brugt den lækre pool, men så var der jo mere tid til sightseeing. Vi så det meget imponerende grand palace, den liggende guld Buddha, og vi fik også booket os ind på en 1 dags tur til Autthaya, hvor vi fik set en masse flotte templer. Vi mødtes med vores engelske veninde Segal den første dag i Bangkok, inden hun tog videre til Chiang Mai og det var en glædelig genforening!
Songkran startede da vi var i Bangkok, som er det Thailandske nytår, der vareri 3 dage og det går mest af alt ud på, at sprøjte hinanden til med vandpistoler og dej. I starten var det super sjovt at opleve, men efter 2 dage blev man træt af, at hver gang man gik uden for en dør, kunne man være sikker på, at komme gennemblødt tilbage.... Vores sidste 2 dage tilbragte vi sammen med de to danske drenge, som vi mødte i Siem Reap. Vores allersidste dag brugte vi på at forkæle os selv med at få lavet manicure og pendicure og shoppet på Khao San road. Om aftenen fik vi shoppet de sidste ting på Patpong nightmarket og så var vi også inde og se ping pong show, hvilket nok er noget af det klammeste vi nogensinde har set!!! Lige nu sidder vi i Moskva lufthavn og venter på vores fly til København. Vi har begge meget svært ved at forstå at vores tur er ovre, da tiden er gået så hurtigt, men vi har oplevet så meget og mødt en masse fantastiske mennesker, som vi meget gerne ville holde kontakten med. Generelt syntes vi, at hvis man har mulighed for at tage på sådan her tur, så skal man helt klart gøre det! Det er en oplevelse for livet, og vi kan med sikkerhed sige, at det ikke er sidste gang vi tager på backpacking :)!
Dagens dumrian: Bingo mister sit pas, lige da vi skal til at borde.. Heldigvis er der en flink person der fandt hendes pas på toilettet og vi kunne stige ombord på flyet til Danmark.
- comments