Profile
Blog
Photos
Videos
Den første uges tid
Turen herned gik rigtig fint selvom jeg havde været lidt nervøs for at skulle skifte fly på Mallorca og om de nu kunne finde ud af at sende min kuffert rigtigt afsted. Familien stod planmæssigt i lufthavnen med et skilt så jeg hurtigt kunne finde dem.
Det er en rigtig rar familie jeg er kommet til, og børnene er også rigtig søde. De bor i udkanten af en lille forstad til Sevilla, som hedder Mairena del Aljarafe. Det er en lille dejlig by, men det tager en god halv time at komme ind til Sevilla med cykel og metro.
Det var rigtig hårdt den første uge. For det første kunne jeg overhovedet ikke snakke med børnene da de kun snakker spansk, for det andet var forældrene ikke særlig gæstfrie og lavede ikke rigtig noget med mig, så jeg tilbragte det meste af min fritid med at læse på værelset eller ude i haven. Og så havde jeg rigtig meget hjemve:-/ Men jeg har fik snakket med familien om hvordan vi skulle forholde os til hinanden og vores kulturelle forskelle, så nu går det rigtig godt hernede:)
Jeg arbejder en time om morgnen, har fri fra 9 til 17, og arbejder så igen fra 17 til 22. Det har været svært at vænne sig til spaniernes spisetider. De spiser frokost kl. 14 og aftensmad kl. 22, så NØØJ jeg har været sulten nogle gange!!
Jeg har indtil videre mødt tre andre au pairs som jeg kommer godt ud af det med, to finske og en dansker. Vi mødes tit og går på café, shopper og i fredags var vi en tur på bar:)
I weekenden tager familien mig med til Sevilla og viser mig alle seværdighederne, og så skal jeg med de andre au pairs til fest på en sprogskole:) Jeg glæder mig til at skulle statre i skole, både så jeg får noget at lave i min fritid, men også så jeg kan blive lære det spanske, så jeg bedre kan snakke med børnene:)
Det var det for denne gang, håber i alle har det godt- for det har jeg:) Besitos Britt
- comments