Profile
Blog
Photos
Videos
Surfers Paradise d. 24/2-25/2
Efter af have haft godt med sol i Bribane kom vi onsdag til Surfers Paradise, hvor det igen stod ned i staenger. Der er heldigvis ikke noget der er saa skidt, at det ikke er godt for noget, for vi boede paa et lille vaerelse med eget tv. Her tilbragte vi mange hyggelige timer med kaffe og cookies i stedet for at ligge paa stranden, som vi havde planlagt. Torsdag besluttede vi os for at tage et surfkursus, og det ses tydeligt at vi er nybegyndere, hvad surfing angaar. Vi startede ud med sol, men efterhaanden som formiddagen gik blaeste det mere og mere op, og boelgerne blev hoejere og vildere. Det var haardt arbejde, men vi kom da begge op at staa paa braettet flere gange, og det var super fedt. Vi har desvaerre ogsaa faaet den daarlige vane, at naar det regner eller vejret bare er daarligt, saa gaar vi paa shopping, saa vi har ikke raad til mere regn.
Byron Bay d. 26/2-28/2
Her boede vi paa Arts Factory, der som navnet beskriver er et lidt alternativt sted med tilhoerende biograf og bar, hvor man kunne smage den lokale oel, Byron Bay Premium Ale. Da vi havde smidt vore ting paa vaerelset gik vi direkte paa stranden for at fange dagens sidste solstraaler, men desvaerre gik der kun en times tid inden det blev skyet og begyndte at smaaregne. Saa blev der igen tid til lidt butikskiggeri. De naeste to dage tilbragte vi paa stranden, da vi for foerste gang i lang tid havde solskin. Soendag aften skulle vi med natbussen til Sydney (13,5 timer), saa vi sluttede vores besoeg i Byron Bay af med manér og gik ud at spise. Vi fik mexikanske burgere med pomfritter, og saa var vi ellers klar til den lange bustur.
Blue Mountains d. 1/3-3/3
Vi ankom til Sydney om formiddagen, hvorefter vi tog direkte med et tog op til byen Katoomba i Blue Mountains, ca. 110 km fra Sydney. Oppe i bjergene var temperaturen knap 15 grader, da vi stod af toget i shorts og t-shirts. Der var meget taage, saa vi var lidt bekymrede for, om vi overhovedet kunne komme ud paa vores vandreture de naeste par dage. Da vi vaagnede dagen efter var vejret heldigvis blevet bedre, saa vi gjorde klar til vores helt store bjergvandring. Vi vandrede rundt i omkring 5 timer, hvor vi saa The Three Sisters, gik ned ad The Giant Stairway (900 trin) gik op langs bjergskraaningen igen til toppen, hvor vi noed vores medbragte madpakke. Derefter gik vi igen ned til bunden af dalen, hvor vi tog Devil's Railway op igen. Det er en gammel togbane, der har vaeret brugt til minedrift og har en max haeldning paa 52 grader. Det var lidt vildere end mineekspressen i Faarup! Derefter gik vi tilbage til hostellet, hvor det endelig var tid til lidt afslapning med ristet broed og kaffe. Om aftenen tog vi i biografen, hvor vi saa filmen Shutter Island, der var alt for uhyggelig til saadan nogen som os. Heldigvis var det Cheap Tuesday, saa vi gav kun halv pris for billetten. Onsdag tjekkede vi ud fra vores dejlige hostel, det har vaeret det paeneste vi har boet paa indtil nu, og gik saa igen hen til biografen, hvor vi saa The Edge Movie. Det er en film, der handler om naturen i og omkring Blue Mountanis. Filmen blev vist paa en skaerm, der var lige saa stor som to almindelige biografskaerme. Om eftermiddagen tog vi i svoemmehallen, men det blev mest til afslapning i spabadet. Det var lige, hvad vores oemme ben traengte til. Herefter gik turen igen mod Sydney. Vi stod af i byen Strathfield, hvor vi blev hentet af Phie's grandonkel Per paa stationen. Her har vi faaet vores eget lille vaerelse, hvor vi skal bo indtil paa mandag. Vi spiste aftensmad sammen da Pers kone Yvonne kom hjem, og fik hilst paa to af deres boern, Marianne og Nicolas, der er hjemme for tiden.
I dag har vi faaet ordnet lidt vasketoej, og vaeret paa sightseeing i Sydney, hvor vi har set operahuset udefra, vaeret paa kunstmuseum og vandret i Sydneys mange gader. Vi ser meget frem til i morgen, hvor vi skal ind at se operaen La Traviata.
- comments