Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen.
Så det vidst ved at være tid til en lille opdatering. Vi ankom til krabi fredag D. 8. Marts. Efter en lang og turbulent bustur. Vi fandt ret hurtigt et sted at sove og vi observerede hurtigt at Krabi kun var en rejse by, så vi bestilte hurtigt en tur til dagen efter. Næste dag kom en lille bus klokken 8.00 præcis uden for vores hotel, så vi var da overbevist om det var vores, da han gav to dyt, så vi hoppede ombord. Vi ankom også ganske rigtig til Ao Nang som vi skulle, men så forlangte han pludselig penge, men det nægtede vi at betale da vi havde betalt for turen. Vi fandt vores bureau i Ao Nang og det vidste sig at vi havde taget en lokal bus, i stedet for den rigtige bil som skulle samle os op.. Nå.. Men vi kom hurtigt af sted ud på en longtail boat, som sejlede os af sted. Første stop var to små smukke øer, som blev samlet af en smuk kridhvid strand. Her kunne vi svømme i det turkise vand, mens fisk vrimlede om os. Herefter tog vi videre til chicken Island, som har fået sit navn efter sit udseende. Her snorklede vi imellem 1000-vis af fisk. Herefter gik turen til næste ø, hvor der var buffet, som lige blev hevet op af 3 plastikkasser og så fik vi ellers en tallerken hver og så var det bare værsgo, midt på stranden. Men rigtig lækkert. Herefter gik turen videre til næste ø, hvor der var mulighed for at se en grotte og så gik turen hjemad igen. Senere på aftenen mødte vi et ægtepar fra Løkken. Helt rart at høre noget nordjysk, i stedet for alle de københavnere vi møder på vores vej!
Næste dag gik turen mod phi phi øerne. Vi tog færgen fra krabi og 2 timer senere var vi på phi phi, her studerede vi lidt øen, fik massage osv. Om aftenen mødtes vi med de tre drenge fra møldrup, som også var rejst til phi phi. Vi spiste og gik på en bar og det ene tog det andet og pludselig blev vi lidt små fulde og byturen endte allerede klokken 1.00 for vores vedkomne. Dagen efter gik turen mod Phuket. Her fandt vi hurtigt et godt sted på patong Beach, som mindede om et gammelt dansk hjem, med søde hunde og venlige mennesker. Samme dag bestilte vi morgendagens tur. Næste dag bød nemlig på riverrafting, elefant- og abeshow, fiskespa osv. Rigtig fed dag og riverraftingen var SÅ sjovt !
Næste dag tog vi en stranddag, hvor vi dog prøvede parasailing, som er at være i en faldskærm efter en speedbåd også en rigtig god og fed oplevelse. Men det var mere smukt end vildt. Samme aften ankom de tre drenge igen og vi spiste aftensmad med dem. Næste dag bød på fisketur. Vi blev hentet tidligt og kørt til en nærliggende havn, hvorfra vi sejlede ud. Fiskestængerne blev smidt ud og ca 1.5 time senere fik vi selv lov til at dybhavsfiske. Her var Ann Sofie heldig at fange to på første forsøg og Anne Sofie fangede en lidt efter. Så simone skylder is ;-). Herefter sejlede vi imod en lille ø i nærheden, hvor vi snorklede i det mest fantastiske vand, med de smukkeste fisk. Her fik vi også middagsmad, hvor en del af menuen var de frisk fangede fisk. Desværre var de bare skåret over i tre dele og stegt, hvilket var yderst uappetitlig. Så det sprang vi lige over. Herefter gik turen tilbage imod havnen og Ann Sofie var heldig at få skimtet af en delfin, efter at have kigget efter en hele turen. Samme aften hang vi lidt ud på en bar sammen med drengene og kom først i seng omkring 1.30. Næste dag startede tidligt, så vi var godt trætte og vi tænkte det var et plus til rejsen vi havde foran os. Kursen blev sat imod koh samui og vi havde regnet med en rejse på 7 timer, men endte med en rejse på 12 timer ! Æv æv. Da vi ankom til koh Samui, tog det 1.5 time at finde et sted at bo, men vi endte på Chaweng Beach. I går fik vi taget billeder med en LEVENDE tiger, så elefant-, abe-, krokodille-, fugle-, og slangeshow. I dag har været en afslapningsdag ve stranden + vi har fået bestilt dykkercertifikat og ophold på koh tao !! Så alt er bestilt og betalt frem til den 29. Marts. Så dejligt !
Vi håber i har det godt derhjemme i det kolde danmark. Vi ses (måske) snart ! :-)
- comments