Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme :)
Vi vil igen igen sige tusind tak for de fine hilsner i sender os!
Her er der lidt om Ha Long Bay
Tirsdag 15/04
Vi skulle tidligt op da vi skulle afsted mod Ha Long Bay kl 8. Vi ankom til opsamlingspunktet, hvor vi det første stykke tid stod helt alene. Efter en halv times tid kom der en minibus og hentede os, hvori der sad nogle fra Frankrig, Singapore, Australien og Israel. Alle sammen mindst 30 år. Turen til Ha Long Bay tog ca 4 timer hvor vi på vejen holdt ind ved en skulpturforhandler, hvor der også var restaurant og toilet. Her købte vi en dejlig toast. Da vi ankom til Ha Long var der meget skyet, men stadig smukt. Vi kom ud til båden som var rigtig fin - ren luksus med wifi. Vi sejlede først ud til en stor grotte, hvor vin på vejen fik den lækreste frokost. Grotten var kæmpe stor og det var et fantastisk udsigtspunkt. Ha Long Bay er simpelthen så smukt!
Derefter tog vi til en strand, men vandet var virkelig koldt så det var næsten umuligt at bade. Vejret i Nordvietnam er nemlig en del koldere end de andre stedet vi har været.
Til sidst skulle vi ro kajak som var virkelig sjovt. Det var så smukt at se alle "øerne" helt nede fra vandet. Vi roede ind gennem en lille grotte, hvor der bare var helt stille og helt fantastisk.
Derefter var det aftensmadstid, hvorefter vi lige skulle finde ud af hvordan vi skulle komme fra Hanoi til Hoi An, da vi havde glemt at booke tog da vi var i Hanoi. Vores guide fik booket nogle for os, men vi skulle love at holde det hemmeligt for de andre turister da man fik det billigere gennem ham. Fint fint vi kan godt lide rabat.
Onsdag 16/04
Vi vågnede efter en dejlig nat på båden og spiste morgenmad kl 7. Derefter skulle vi over på en anden båd som sejlede os til Cat Ba Island. Her så vi Cat Ba nationalpark som var lidt fesen. Vi valgte at gå lidt for os selv, mest fordi vi var trætte af at folk brokkede sig (de var åbenbart blevet lovet at se noget, som man ikke kunne grundet restorering). Alt stod på vietnamesisk som ingen af os desværre behersker. Vi gættede os derfor bare til hvad de forskellige træer og buske hed. Da vi kom til et sted hvor man blev nødt til at gå op ad trapper for at komme videre, valgte vi at vende om og spise slik i stedet. Meget mere fornuftigt.
Efter nationalparken kørte vi til vores hotel, som var rigtig fint og værelset stort. Her spiste vi frokost, hvorefter vi valgte at have lidt free time i stedet for at tage med gruppen rundt. Vi besluttede os for at lege scootere for at køre rundt og se øen. Efter vi havde tanket, kom Laura desværre til skade, da hun ikke kunne stoppe sin scooter og blev nødt til at "hoppe" af. Det resulterede så i at vi tog på hospitalet istedet for at køre rundt. Folk var simpelthen så søde til at hjælpe, og der var en vietnameser der kunne lidt engelsk der tog med os på hospitalet, da de kun kunne vietnamesisk der. Der var heldigvis ikke brækket noget, men Laura har fået nogle store hudafskrabninger. Da vi kom tilbage til hotellet, kontaktede vi forsikringen og meldt sagen. Laura fik aftensmad på værelset for lige at slappe lidt af og undgå for mange spørgsmål. Cecilie spiste derfor med bl.a. nogle israelere. Vi har fundet ud af at israelere har dårlige manerer og brokker sig uhyggeligt meget! Det er slet ikke til at holde ud.
Tors 17/04
Vi skulle spise kl 07:30, hvorefter vi kom afsted mod havnen. Turen tog et par timer før vi kom til bredden i Ha Long. Herfra kørte vi mod Hanoi. Da vi kom til Hanoi var vi lidt pressede, eftersom vi kom kl 17 og skulle være på togstationen kl 18:45. I mellemtiden skulle vi lige til hospitalet og renset Laura. Det var en hård omgang, samtidig med at det var virkelig stressende.
Vi ankom til stationen 10 min for sent, og nåede lige at komme ind inden de lukkede dørene til perronen. Vi havde ikke nået at spise aftensmad, men havde fået at vide at man kunne købe på toget. Der var dog en sød vietnameser fra vores kupe, som var så sød at skynde sig at købe lidt brød til os inden toget skulle køre kl 19:35. Det viste sig at være skønt, da den mad man kunne købe, udelukkende var snacks. I starten var vi 7 i 6 mands kupeen, hvilket vi undrede os lidt over, men ikke nok til at spørge. Det viste sig så at 3 af dem kørte uden billet og tog mændene hjalp dem. Det var nemlig 2 tyskere det havde booket de sidste to senge som steg på lidt senere. Vi kunne endelig slappe lidt af og nyde at vi var på vej mod Hoi An.
Knus Laura og Cecilie
- comments