Profile
Blog
Photos
Videos
3 uger er gået og Jesper er draget tilbage til Danmark! Snøft snøft! Men heldigvis masser af spændende oplevelser i vente forude!
Sidste uge med Jesper blev brugt i Sydney! Rigtig lækker by! Sydney har det hele... strande, parker, et "dansk" operahus, broer, gode shoppe muligheder og nationalparker kun et smut væk!
Vi ankom til Sydney sent fredag aften, og havde booket et hotel i Kings Cross-område - Sydneys red light district! Havde hørt mange beretninger om stedet, men det viste sig faktisk at være et ret cool område med masser liv, gode restauranter og små hyggelige pladser.
Lørdag stod den så på sightseeing, og vi fik set Operaen, Sydney Harbour Brigde, Darling Harbour, botanisk have + diverse små ting og sager! Vejret var perfekt med høj sol - i hvert fald indtil om aftenen, hvor sluserne blev åbnet for alvor! Heldigvis nåede vi lige at få sat os under en parasol på en restaurant inden udendørsserveringen nærmest svømmede væk!!
Når man er i Sydney som turist er Bondi Beach et must! Så søndag tog én meget bleg dansker og én lidt mindre bleg dansker på stranden...inden vi nåede så langt var der dog lige et marked ved stranden, som skulle nærstuderes - og dermed var der ikke råd til aftensmad igen den dag!! Velankommet til stranden skulle vi en tur i vandet. Strandene her er paradis for surfere, hvilket også kunne ses i antallet af dem, så det var med at passe på ikke at få et bræt i hovedet! Det viste sig dog ikke at være et problem, for inden man nåede ud til surferne blev man (læs: jeg) væltet omkuld af bølger big time! Eller også blev man fløjtet op af en af de rigtig mange livreddere, fordi man badede det forkerte sted! Strandede hernede er plaget af mange understrømme, hvorfor det anbefales at bade mellem to røde/gule flag, hvor livredderne holder ekstra øje! God idé, men øv når man ligger langt fra flagene!
Bondi Beach er desuden stranden, hvor et par af de kendte australske tv-serier optages, bl.a. Home and Away!
Lidt udenfor Sydney ligger nationalparken Blue Mountains. Et rigtig flot område. "Bjergene" er sunket ned, hvorfor det minder lidt om Grand Canyon bare med skov i dalene (har jeg hørt)! Jesper og jeg brugte en dags tid derude på en guidet tur, hvor vi bl.a. kom ned i dalen til regnskov med "skilift" og op igen ad en meget meget stejl togbane, som i gamle dage blev brugt til at fragte minearbejdere ned i dalen og ind i minerne! Vildt! Derudover fik vi også set De Tre Søstre. Tre klipper ved siden af hinanden, som ifølge overleveringer siges at være tre forstenede søstre, uhh!
Tirsdag aften var vi en tur i operaen og se/høre Lady MacBeth of Mtscentz. Har tidligere haft en knap så spændende operaoplevelse, så var lidt spændt på det! Sangene var dog på engelsk (mod italiensk tidligere), hvilket gjorde det muligt at følge med i den faktisk ret dramatiske opera, og det endte med at blive en rigtig rigtig god oplevelse denne gang! Vi fik så samtidig også mulighed for at se operahuset indefra - gammel stil, men gennemført!
Onsdag aften spillede Kings of Leon (amerikansk band) i byen, og vi havde fået billetter! Lidt anderledes oplevelse at gå til koncert hernede. I Danmark er man jo vant til at stå med en fadøl i hånden og skråle med på alle sangene...men som tidligere nævnt er alkoholrestriktionerne her i landet lidt flere end derhjemme, og det var IKKE tilladt at drikke alkohol i selve koncertsalen! Tsk tsk, så vi boycuttede deres bar og skrålede i stedet med i rusen af den gode musik og den øl vi havde fået inden vi gik ind i koncertområdet! Men super koncert det var det!
Ugen gik derudover med shopping, flere strandture, sightseeing og mere shopping! Stakkels Jesper som skulle med ind i ALLE forretningerne... men tror nu han ku li det!! Og nå ja for resten så er botanisk have i Sydney fyldt med flagermus! Ad, så der kom jeg hurtigt væk!
Nu er jeg så tilbage på Tassie og tilbage på uni sammen med Priya! Vi har fået godkendelse af vores projekt, og derfor så småt begyndt at indsamle data! Skal nok blive spændende, når resultaterne ruller ind! Næste fredag drager vi til New Zealand i 17 dage, glæder mig!
Håber alle har det godt - jeg har det stadig super godt, selvom jeg nu synes, det var lidt hårdt at sige farvel til Jesper endnu engang! Godt jeg har Priya her :)
Kærlig hilsen Pernille
PS. Har vist aldrig fået fortalt min nye adresse, men den er:
3 Gardenia Gr
Sandy Bay
7005 TAS
Australia
- comments