Indien - Goa

Vejen til Goa.

Vi skulle tidligt med en bus fra Kashmir til Jammu. Det var en bustur på 10 timer. Det var en rigtig ulækker lokal bus, men vi var heldige med, at der næsten kun var os i den. Vi havde derfor næsten det bagerste af bussen for os selv. Der var et ungt indisk par med. Hende damen blev ved med at komme ned og sidde at kigge på os. Hun kunne ikke rigtig engelsk, så når hun prøvede at snakke til os, forstod vi hende aldrig. Men de var rigtig venlige og hjalp os med finde toiletter.

Efter en lang køretur i bjergene,hvor vi for det meste var ret tæt på kanten, ankom vi endelig til togstationen i Jammu. Der sad vi så og ventede til på vores nattog skulle komme. Da toget kom og vi fandt vores pladser var vi noget chokeret. Det var nok det mest vamle vi hidtil skulle tilbringe så mange timer i. Vi sad med alle de andre lokale Indere, og der var møgbeskidt. + Astrid havde set en rotte komme løbende på gulvet. Det eneste der holdt os oppe den nat var at det da måtte være et bedre tog den næste dag. Det var vi i hvert fald sikre på, da ham vi havde købt billetterne af i New Delhi snakkede meget varmt om de her toget, og han lovede os, at vi ville få vores egen aflukkede kupe med kun 4 andre.

Vi skulle tage en righshaw for at komme til den rigtige station, hvor det næste tog gik fra. Da vi fandt vores pladser i toget, var vi begge ved at begynde at græde. Der var slet ikke nogle forbedringer, men de samme ulækkere senge som kunne slås op og ned. I det andet tog var det i det mindste en ung familie som vi delte "boks" med. Men her var det en masse ulækker indiske fyrer som stirrede på os hele tiden. Vi havde lidt kampe med dem om at det var vores pladser og hvorfor de absolut skulle side i vores "boks". Da der heldigvis var steget to russiske piger på, stationen efter vores. Var de heldigvis meget behjælpsomme.

At vi overlevede togturen er en gåde. For det var det mest ulækre og ubehagelige vi har prøvet i hele vores liv. Og vi vil aldrig mere brokke os over DSB (hvert fald ikke det første halve år efter vi er kommet hjem). For deres toge er slet ikke ligeså klamme. Men vi havde aftalt med de rusiske piger, at vi kunne tage med dem til den strand vi skulle på, så ville de også sørge for, at vi fik et sted at bo. Vi havde nemlig ikke rigtig selv en anelse om hvor vi skulle tag hen, da der er mange strande i Goa. De havde to venner i Goa, som hurtigt fandt et billigt og fint sted at sove i de sidste 4 nætter. Det eneste var bare at det kun var russere som boede her og der var ikke mange som var gode til engelsk.

Dagene i Goa, gik med at lægge på stranden og shoppe lidt souvenirs.

Nu mangler vi kun en nat i nattog mod Mumbai, hvor vores fly mod Namibia letter fra.