Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi ankommet til Salt lake city - mormonernes by. Jeg vil lige skynde mig at sige, at ingternettet er meget dårligt her. Så jeg gemmer nu, så I kan se vi er i god behold. Er der stadig internet, når jeg har gemt, skriver jeg videre.
Okay - det fungerer endnu.
Da vi stod op imorges var det bare hundekoldt og bilerne var totalt frosset til med is. Vi skyndte os at køre nedad mod varmen. Turen hertil har været meget vekslende i naturen. Bjerge, marker og golde lavasletter. Men ellers har vi ikke oplevet så meget. Nu er vi så i Salt Lake City - det er da en kæmpeby. Det havde vi ikke regnet med. Vi kom ved 15 - tiden og går snart ud og spiser og i aften skal vi til koncert med The Mormon Tabernacle Choir. Det glæder vi os rigtig meget til.
I morgen går turen videre til Bryce Canyon.
Nu har vi spist - vi er helt uforstående over alle dem, som har sagt vi ikke kunne få salat i Amerika. Vi kan nærmest ikke blive fri. Vi får salat hver eneste dag - til hver eneste måltid - hvis vi vil have det. det er ikke altid Ole har plads på tallerkenen, men det er jo noget helt andet. Og vi har været til koncert. Det var en stor oplevelse - meget rørende. 360 personer som alle kan SYNGE i en kirke med en helt fantastisk akustik. Vi blev båret helt op i loftet af lyden, som bare fyldte os. Fantastisk! Og tænk de sang: Åh. Marie a vil hjem te dæ. Hvis Four Jacks havde hørt det ville de været blevet stolte og glade.De sang nu unærtelig noget bedre end Four Jacks - men det er selvfølgelig smag og behag. Ole ville forøvrigt ha' haft en øl til maden, men der er ikke alkohol i Sa.t Lake. Vi snakkede også om, at det må være rigtig dyrt for en mand at invitere konen på mad - når man har flere. Vi så en mand med 3 gamle koner. Han så ikke specielt lykkelig ud, og det ku' Ole godt forstå. Men konerne så nu heller ike særlig lykkelige ud - og det kan jeg godt forstå. Så det er nok godt at flerkoneri ikke er tilladt i Danmark.
Tempelpladsen I Salt Lake er flot og kirken ligner et evntyrslot (se billedet) Mormonerne går rundt på pladsen og står man stille et øjeblik, kommer der straks en og spørger om der mangles hjælp. I det hele taget er folk utrolig flinke og hjælpsomme.
Vi talte med et par danskere til koncerten og de fortalte, at der kommer sne i SAlt Lake på lørdag - så vi smutter længere sydpå imorgen. Hvor langt ved vi ikke endnu.
- comments