Nu har jeg snart tilbragt en maaned her i byen, hvor alle bygninger er hvide. Byen er fantastisk at vaere i. Dejligt varmt, smukt, rent. Desuden er der markeder med laekre friske madvarer, charmerende micro-busser, flotte bygninger og kirker, samt selvfoelgelig gode barer, der serverer de laekre lokale drinks som Chuflay eller Caipirinha. Gaar man rundt i byen tror man faktisk ikke man gaar i et af de fattigste lande i Sydamerika, alt er for flot for rent og for moderne til at forbindes med det. Det haenger jo sammen med at byen er udnavnt til unescos verdensarv. Derfor er det primaert de rige msk. der bor her. De fattige saetter saa kun dees praeg paa byen ved at tage fra landet herind for at side paa et gadehjoerne og stikke en haand ud efter turisternes og de riges penge. Desuden skal man ikke meget laengere ud end tyve minnutters gaa gang foer de slidte bygninger, gadehundende, og de mere usle gader viser sig.

Jeg har nu haft en fantastisk hverdag her. Gaaet i skole om morgenen og arbejdet om aftenen. Paa boernehjemmet San Jose, har jeg vaeret paa afdelingen for boern ml. 2 og 5. Jeg har leget lege med dem, puttet dem i seng, hjulpet til med maden osv. Halvdelen af tiden har jeg boet hos familien Magarinos. En af de rigeste familier i byen, der altid har en 3-4 udvekslingsmennesker boende. De er soede og rare, de spiser fantastisk mad som bliver tilberedt af de to Quecha talende koekken piger. Om morgenen faar man altid serveret et stor fad frugt med papaya, manga og alverdens andre eksotiske frugter. De bor lige i centrum, kun 5 mins gaa gang fra den store plads, skolen, de vigtigste barer osv. Det har gjort mit ophold her i Sucre virkeligt bekvemmelig, samtidigt har jeg laert saa mange mennesker at kende, at jeg foeler mig helt hjemme her, og det skal da bestemt ikk blive sjovt at forlade denne skoenne by. Heldigvis har jeg en uge i nu, hvor turen i weekenden gaar forbi Uyuni, en by beliggende lige ved siden af verdens stoerste slatflage, oerkener, smukke soer og jeg ved ikke hvad. Det skal da besoeges.