I Bolivias jungle, ca en times sejltur op af amazonas floden, El Beni, ligger en landsby kaldet San Miguel, hvor der bor ca. 40 Tacana familier. De har en skole, en kirke, rent vand, og en masse smaa hytter af trae og blade. Udover det har de egentlig ikke meget andet end deres traebaade, deres fodboldbane og deres frodige natur. Maden laves paa baal, afoeringen efterlades i et hul i jorden, og man bader i det fri, ofte med en ko eller to som publikum. I 2 uger boede jeg der ogsaa, og her fandt jeg virkelig ud af, hvor afhaengig man er blevet af elektricitet, efter 20 aar uden mangel paa samme. Familien som jeg boede hos var en varm og imoedekommende familie, med 12 boern i stortset alle aldre. Jeg brugte al min tid med denne familie, og fandt hurtigt ud af at privatliv ikke rigtig er et begreb de opererer med. De fleste naetter sov jeg paa samme vaerelse som dem, hvor foraeldre og ca. fem boern ogsaa tilbragte natten. Dagene brugte jeg paa at foelge familiens liv, som de ellers ville have levet det. Jeg oplevede blandt andet en kaempe festival i Rurrenabaque, hvor de fejrede byens 175 aarsfoedselsdag. Det blev fejret med alverdens maerkelige danse og rytmer paa gaderne, og med maerkvaerdige konkurrencer, som brutal tyrefaegtnig, toemmerflaede kaploeb, og konkurrence i, hvem der hurtigst kunne morte ris. Andre dage brugte jeg paa lange vandre ture i junglen sammen med nogle af broedrene, hvor jeg fik set det rige naturliv samt underlige insekter og dyr. Nogle dage hjalp jeg til med madlavning, f.eks. at fange fisk, saa grontsager eller samle majs ind, og ellers bugte jeg en masse tid paa at spille bold med boernene eller hjaelpe dem med noget engelsk, som de alle var meget ivrige efter at laere. Landsbyen er meget rig paa natur og i nogle saesoner kan de leve naesten 100 % selvforsynende. De har stortset alle slags frugter, mest brugte er papaya, de fem foskellige bananarter, samt lime og en appelsinagtig en kaldet alaza. Derudover gror de massere af forskellige slags majs, groentsager og ris, og sa gror de den fantastiske yuca som er en luksus udgave af vores kartoffel. Som en ekstra gevsinst har de ogsaa kakao og kaffefrugter, saa det har de heller ingen mangel paa. Det var en oplevelse at se, hvordan alt deres mad paa denne maade er hundrede proent naturlig, og det var dejligt at se, at der stadig er steder i verden, hvor de udnytter naturen istedet for at oedelaegge den.

Efter disse to haarde men oplevelsesrige uger er det favel til Bolivia. Nu tager jeg tilbage til Peru, hvor jeg stopper i Puno for at se Lake Titicaca soen. Efter det moedes jeg med Cille i Cusco, og saa maa vi jo se, hvor vinden tager os hen. Det bliver jo formentlig nordpaa og formentlig faar jeg fremover ikke meget tid til at opdatere blokken fremover, selvom jeg dog vil forsoege mig paa at goere det engang i mellem.