Cotopaxi - Loerdag den 18 feb - tirsdag den 21 feb 2012

Cotopaxi er en bydel, men faktisk er det ogsaa en vulkan som er ret saa stor m. sne paa toppen.

Vi startede i loerdags med at koere mod Cotopaxi National Park, som var en koeretur paa 4 timer. Vi ankom til Quilotoa Lake, som er et vulkan krater. Vi gik ned i krateret, som var meget stejlt - vi var over skyerne, saa da vi gik ned ad til vandet begyndte der lige pludselig at regne, for vi gik under skyerne. Vi var fuldstaendig gennembloedte, men nogle af os tog lige en tur i en gummibaad i regnvejr. Vi fik stavret os op og det var vildt haardt, fordi stigningen var saa hoej, saa vi skulle gaa meget langsomt, for at vores luftveje kunne foelge med! Man bliver virkelig hurtigt forpustet i de her hoejder.

Soendag gik turen til en anden vulkan, som hedder Passochoa. Vi skulle gaa ca. 600 meter i stigning og 6 km i laengde. Det var vildt udfordrende, meget fysisk kraevende, og vi var 13 ud af 19 der kom helt til tops. Vi havde gaaet i 6 timer og var fuldstaendig smadrede da vi endelig kom til toppen efter at have kravlet og haevet i graestoppe i ca. 1 time!! Det var den fedeste foelese at staa paa toppen og se den mest fantastiske udsigt (Der er lagt nogle billeder paa Cathrines facebook, men vi skal nok faa nogle lagt ind). Vi gik derefter ned, hvilket tog ca. halvanden time, Kathrine, Helene og Cathrine havde et meget dejligt hurtigt tempo nedad - og alle var meget stolte og glade for at have besteget vores foerste vulkan pa 4196 meter.

Mandag gik turen til Cotopaxi, som er verdens hoejeste aktive vulkan. Den har dog ikke vaeret i udbrud i 120 aar.(Christoffer fra vores gruppe har besteget den!) Vi startede i 4500 meters hoejde, saa det var en del hoejere end dagen foer, hvilket sagtens kunne maerkes paa vertraekningen og maven (det foeles som om alle organer traekker sig sammen i saa hoeje luftlag). Cathrine fik det saa daarligt, hun fik kvalme og paa vej op endte det med Tine maatte stoette hende, for hun kunne intet se, man blev saa svimmel. Vi skulle gaa ca. til 4900 meters hoejde, hvor vi stoppede og fik mulighed for at gaa til isen hvis vi ville. Cathrine blev noedt til at stoppe her pga hoejdesygen. Anne Sofie gik selvfoelgelig til sneen. Det var en virkelig fed oplevelse, og jeg naede 4996 meter sammen med de andre og var lykkelig for at have gennemfoert. Da vi skulle ned igen satte vi os paa numsen og kurede ned, det var vildt sjovt og meget dejligt vi ikke skulle stavre ned! Da vi kom ned til vores start punkt igen, 4500 meters hoejde, skulle vi mountainbike! YES! det er det fedeste. Cathrine og Mathias koerte foereste og det var saa fedt, der var ingen foran en og man jordede bare ned af den vulkan. Vi kom omkring 5 min foer de andre til slutpunktet, men de andre havde stoppet og taget billeder og nydt udsigten osv. Helenes kaede faldt af flere gange, saa Anne Sofie og de andre ventede paa hende. Det var ret synd for hende. Paa turen ned af vulkanen begyndte der at regne, men man var saa ligeglad, man cyklede bare nedad.

Mandag aften var der barbeque paa vores hostel, vildt hyggeligt og festligt. Vi fik danset en masse trods det at vores kroppe var helt smadret efter fire dages haardt arbejde!!

Tirsdag skulle vaere lidt at en afslapningsdag. Det synes Cathrine og dem paa anden holdet dog ikke rigtig, da det var der vi skulle ride paa heste. Det var en stor udfordring for Cathrine for hun er saa bange for heste, og vi skulle altsaa ride uden nogen holdt ved hesten! Vi var delt i begyndere og dem der kunne finde ud af det. Saa os begyndere startede og da den foerste pige, Nikoline, steg op paa hesten galoperede den afsted med hende!! Saa vi var alle meget skraemte og turde faktisk ikke rigtig. Men vi kom afsted og fik da nogenlunde kontrol over hestene efter en times tid paa marken. Det endte med at vi faktisk galoperede lidt - ret sjovt. Anne Sofie hold var kun 5 mnutter paa marked og ellers galoperede de afsted gennem naesten hele turen. Begge hold saa at nogle stod og vaskede gulleroeder i randestenen - namme nam!

MEN vi har alle helt vildt ondt i numsen idag, og er ikke rigtig klar til at ride igen, som vi skal i Otavalo.

Det har vaeret nogle rigtig fede dage, man har vaeret isoleret fra omverden, intet net ingen butikker eller noget! - saa en udfordrende tur mens ogsaa rigtig spaendende ogo flot! Vi har alle presset os fysisk og psykisk! Nu gaar turen til Otavalo, hvor vi skal paa Ecuadors stoerte marked! (Otavalos loerdags marked)