Namsthe!

Vi har nu vaeret i Bengaluru (Bangalore) i en uge. Vi bor i en lille landsby, der hedder Anagalpura, omkring 8 km. nord-oest fra centrum af Bengaluru. Vi er rigtigt kommet ud paa landet her. Her er koer, faar, geder og hoens, over det hele. Vi bor cirka 15 minutters gang fra en lidt stoerre by, Gubi (lidt stoerre by = fem butikker og et tempel…), hvor vi kan tage bussen (ca. 1 time) ind til Bangalore, og til Hennur Cross (ca. 20 min.), hvor vi sidder paa internetcafé nu..

Vi ankom til Bangalore i mandags, og blev moedt af en helt anden kultur end den vi kom fra. Velkomsten fra organisationen var ikke saa varm som i Uganda, og det er meget tydeligt at folk er mere reserverede her. Vi overnattede den foerste nat paa et hostel naer organisationens kontor. Her havde vi vores foerste moede med Indiens staerke mad. Vi var ikke lige forberedt paa, at det kartoffellignende morgenmad ville frembringe en helt del taare og en braendende fornaemmelse i munden.. Det gaar dog bedre nu, mht. maden. Hvisvi selv skal sige det, er vi faktisk blevet ret saa gode til at spise det. Vi er rigtigt glade for indisk mad!, det er dejligt med noget krydderi i forhold til Ugandisk mad, som ikke smagteaf saa meget.

Vi bor i "The white house", som det bliver kaldt, med to andre danske piger, Anna og Cecilie. Huset er en lille upgrade fra vores boligsituation i Uganda. Vi sover ikke paa gulvet, her er rindende vand (fra tank paa taget), broenden er liige udenfor doeren og toilettet er ikke bare et hul i jorden. Det er ikke danske standarder, men vi har det rigtigt hyggeligt i huset - det er dejligt at have sit eget at komme hjem til. Dog skal vi stadigvaek kaempe lidt med mus (den spiste Anne-Sofies banan i gaar) og diverse andre kryb.

Vi arbejder paa et boernehjem her i Anagalpura, som hoere under organisationen 'Lovedale'. Der er 20 boern paa hjemmet, som er mellem 6 og 13 aar, saa her har de brug for os paa en helt anden maade, end paa Sanyu Babies Home i Uganda. Vi faar rigtigt genopfrisket en masse matematik og engelsk, da der hvor vi hjaelper mest er til 'tuition', altsaa lektielaesning. Meget af det boernene skal kunne er udenadslaere, saa vi skal bl.a. hoere dem i en masse ting. Boernene snakker heldigvis godt engelsk (dog stadig med tyk, tyk indisk accent!), saa det er muligt at snakke og forklare dem ting.

Vi spiser alle vores maaltider sammen med boernene. Portionerne er ikke helt saa store, saa vi koeber en del snacks…

Ting her koster ingenting; fx koster busturen til Bangalore paa en time kun 13 rupes, hvilket svarer til 1,5 dkkr.

Vi faar spist noget vandmelon og slikket noget sol naar boernene er i skole - det er hyggeligt at de andre to piger ogsaa er her :)