Uge 2: Copan, Gracias Lempira og Tela

Mandag 19. april 2010

Tidligt mandag morgen gik turen ti Copan. Det var en mindre koeretur paa 4 timer, eller det vil sige, at det foeltes som en laengere koertetur naar det pumper og der ingen AC er i bussen. Det er efterhaanden blevet helt normalt at se koer og heste i vejkanten, det der undre mig, er dog at de ikke loeber vaek naar der koere en bus forbi.

Anyway, vi ankom til Copan, som er den hyggeligste by med smalle brostensgader. Byen er mere turistpraeget, da den ligger taet ved Maya ruinerne, hvilket vil sige vi ikke blev overbegloet, som vi ellers goer i Tela. Her skulle vi bo paa et lidt mere primitivt vandrehjem. Sovesale med seks personer og toilet og bad i gaarden. Det virker ikke som saadan saa primitivt, men der var bare den detalje, at da vi ankom var der hverken stroem eller vand i hele byen. Det var ganske sjovt toiletbesoeg og ingen mulighed for at skyle ud :D. Vi blev ogsaa moedt af en masse kryb, hvilket giver nogle sove situationer.

Men ingen alarm, vi havde andre planer for resten af dagen, nemlig CANOPY! Vi koerte lidt op i bjergene og fik alle sammen klarteseler paa, derefter gik det ydereligere op. Her ventede 16 stationer, hvor vi blev spaendt fast paa en wire, og susede igennem junglen. Det var forskelligt hvor hurtigt det gik og hvor lange stationerne var, nogle stationerne var dog over 1 km lang og der kunne man rigtig faa fart paa! Naar man blev spaendt af en, var det direkte over paa den naeste og saa afsted, no mercy! Det var saa fedt.

Tirsdag 20. april 2010

Da vi vaagnede om morgen var der vand paa vandrehjemmet, opur! Saa kunne vi komme i bad og det blev udnyttet, da vi alle stadig kampsveder hver dag.

Efter morgenmaden gik turen ud til Maya ruinerne. Vores guide havde en meget spansk accant og var utrolig svaer at forstaa, man skulle virkelig lytte efter hele tiden, hvilket var ret svaert i 35 graders varme og ingen skygge. Men det var uden tvivl en kaempe opevelse at se ruinerne som Mayafolket levede i i det 8. aarhundrede, de var kaempe store. Man fik en indsigt i deres royale vaner og ikke mindst deres ofringsvaner! Fx spillede de et boldspil, hvor kaptajnen fra vinderholdet skulle ofres til guderne, fordi han var den bedste. (Jeg ville nok hellere have tabt saa)

Om eftermiddagen stod den paa poolbesoeg og lidt shopping i den hyggelige by. Vi fik rigtig pruttet om prisen, da vi skulle koebe fine armbaand. Det er dog muligt vi stadig betalte overpris, men alt er saa billigt, at vi ikke doer af at stoette de lokale lidt. I loebet af dagen bliver der slukket for vandet for at spare, saa vi tisser i hinandens tis og er efterhaanden kommet til at kende hinanden rigtig godt :D Om aftenen var jeg og 5 piger ude at spise et laekkert sted, hvor vi fik en 3 retters menu til 60 kroner inkl. drikkevarer. Det var lige til at klare, og maden var endda rigtg god. Det var rart med lidt andet end ris og boenner. Skal vi ikke bare sige, at jeg savner rugbroed og mors mad.

Onsdag 21. apri 2010

Efter en meget maelket havregroed til morgenmad, skulle vi ud paa en times koeretur til nogle varme kilder inde i junglen. Koereturen var udelukkende paa grusvej, og der var forfaerdeligt mange huller i vejen. Det var dog hele den humpede koereturen vaerd! Vi gik over en haengebro og ind i et mindre paradis med varme kilder overalt. Der var saa smukt, dog ogsaa meget fugtigt og der lugtede lidt af svovl (AEG!) Men det var fantastisk, vi gik rundt i det fineste omraade med dampbad, mudderbad, kolde bade, meget varme bade osv. Det er ikke ti at beskrive hvor smukt og hvor god en oplevelse det var.

Torsdag 22. april 2010

Vi forlod Copan og fortsatte til Santa Rosa, hvor vi skulle ind og se en cigarfabrik. Det var desvaerre forbudt at tage kamera med ind, saa de billeder er oppe mit hovedet i stedet. Det var utroligt spaendende at se, hvordan fremstillingen af cigarer forgaar. Vi fik at vide at en maanedsloen her var 5000 Lempira (1700 Dkr), at en person kunne trille 400 cigarer om dagen, der var 800 ansatte og der blev ca lavet 15 mio cigarer om aaret. 95 % af cigarerne var eksportvarer. Vi fik alle en cigar hver og derefter koerte vi hjem til guidens hus, hvor vi kunne koebe flere hvis det havde interesse.

Turen gik saa videre til Gracias Lempira, hvor vi kom til de hyggeligste hotel. Vaerelserne laa inde blandt en masse planter og der var meget flot. Vi var nogle piger der gik paa internetcafé, hvor regnen styrter ned i en halv time, og derefter gaar stroemmen i hele byen og er vaek ydereligere en times tid. Det er dog helt normat her :D

Om aftenen hyggede vi med kortspil og sjov med vores Guider Mark og Reniery.

Fredag 23. april 2010

Vi koerte igen igen opad en forfaerdelig grusvej, for at komme til Honduras hoejeste bjerg paa 2900 meter. Her skulle vi paa en 2 1/2 times lang trekking tur til et vandfad paa toppen, eller det troede vi i hvert fald. Efter en halv time siger den guide vi har med, dog at vi kun kan fortsaette 45 minutter endnu. da vi ska naa ned til frokost. Det vi sige, at ingen af os naar toppen. Mange vaeger at gaa ned, men vi er noge stykker der fortsaetter de 45 minutter og naar op i 1700 meters hoejde. Det var stejlt og meget meget haardt, men det var en fed foelse. Hold op hvor jeg kunne jeg maerke at jeg vi i live. Mit knae var dog ikke saa glad for turen, men vi oplevede :D Det var en skuffelse ikke naa laengere naar vi var 2/3 af vejen. Da vi kom ned fortaeller vores guide Mark saa at vi sagtens kunne have naaet det, og at det var guiden paa stedet der havde taget fejl. OEV! Men saadan er det med mange ting hernede, de er ikke helt saa godt planlagt som man havde forventet. Vi fik dog set en gamme dage male kaffeboenner og jeg koebte noget af hende som jeg tager med hjem.

Efter en god gang ris og boenner til forkost koerte vi op i bjergene for at se en der lavede lerkrukker osv. Jeg lavede ogsaa en lille en, men jeg tvivler paa at hun kan faa den solgt, den blev ikke alt for paen :D Paa hotellet om aftenen gik stroemmen i en times tid og vi spiste i moerke med stearinys, ganske hyggeligt.

Loerdag 24. april 2010

Saa gik turen hjem til Tela, vi var paa farten i 8 timer. Vi stoppede ved PULHAPANZAK WATERFALL, som er et 43 meter hoejt vandfald. Det skulle vi saa bevaege os om bagved. Vi gik ned af det glatteste sten og fik vandet fra vandfaldet pisket ind i hovedet. Vi var noed til hele tiden at kigge ned, det var svaert at traekke vejret og generelt bare ikke saerligt rart. Men da vi kom om bagved var det den fedeste fornemmelse, taenk engang at staa inde bag ved vandfaldet og kigge ud, yes!

Paa vejen fra vandfaldet maatte vi hoppe i fra klipperne et sted hvor der var 8 meter ned. Guiden kastede noget ud i vandet som vi skulle hoppe efter for at komme langt nok vaek fra stenene. Det var bare 1,2,3 HOP og taenk ikke mere over det, det var en het ubeskrivelig foelse som sidder inde i for altid. Klart det fedeste vi har oplevet her aa turen! :D Det var ikke muligt for os at tage billeder med alt det vand, saa igen er det billeder der sidder printet paa nethinden.

Vi ankom til Tela hen paa aftenen, og det var som et komme til en sauna. Der er helt forfaerdeligt varmt doegnet her, og AC og blaeserne paa vaerelserne fungere bare ikke helt optimalt. Men vi oplever, dog fuldstaendig badet i sved, mums.

Soendag 25. april 2010

Efter morgenmaden stod den paa kajaktraening i havet, det var sjovt, men ogsaa rigtig haardt for baade ben og mavemusker. Vi formaaede nok alle sammen at blive en smule solbraendte paa denne tur ude paa havet, eller ogsaa blev man det ved poolen om eftermiddagen. Det er saa varmt, at selvom man hopper i poolen bliver man ikke nedkoelet. Faktor 30 og Alovera er blevet ens bedste venner :D Selv naar vi sidder her ved computeren klokken 20.50 sidder vi og sveder. Men vi nyder det!