GOODBYE TO KOTA KINABALU:

I dag er det Lenes fødselsdag, hurra hurra huuuraaa! Stort tillykke til moaar/svigermor J
Det var tid til at sige farvel til Kota Kinabalu og Borneo BeacHouse, sidstnævnte var lidt trist da det var et hyggeligt sted at bo med nogle fantastiske personer. Næste mål var Kota Kinabalu park og Mt. Kinabalu.
Der blev taget en taxi ind til busstationen. Generelt havde det fra morgenstunden været en lidt øv-dag for mig, da man bare var træt og ja - det var bare ikke min dag. Det gjorde det heller ikke bedre at den lille minibus kun havde en baggagerum på størrelse med den ene af vores tasker. Derfor var det selvfølgelig min rygsæk der faldte ud - og BOOOM - sjask, lige ned i en vandpytte. Nå, smilet på, tænkte jeg. Men dagen blev ikke just bedre i at sidde i den micro minibus med 3 på bagsædet, hvor der egentlig var plads til to. Og ikke nok med det havde vi ingen ben plads og så føltes det som betonsæder! Og fastklemt mellem Peter og en anden mand sad jeg i midten. Hallelulja. Derfor var det 3 hårde timer, hvoraf én af dem bestod af MEGET snoede veje! Men okay - hvad kan man forvente for 30 kr. for 3 timers kørsel!
Vi ankom til Kinabalu Park - bum bum, hvad skulle vi så lige? Først og fremmest kunne vi i hvert fald starte med at tage regnslag på, da det STYRT regnede! Vi gik indenfor i selve parken, men en overnatning for 300 kr. pr. person, var ikke lige efter vores budget. Derfor gik vi 200 meter ned ad vejen og fandt: Mountain resort for 35 kr. person. Et hyggeligt lille sted, hvor udsigten er fantastisk. Men uden internet og varmt vand! Øv!! Jeg prøvede virkelig at holde humøret oppe, men alt mit tøj viste sig at være halvvådt efter en blanding af vandpyt og regn. Min snor til mine bukser, så de kan spændes ind forneden, var forsvundet efter sidste vaskeri. Og ja, øv øv! Men så er det jo godt man har Street! Der er det positive humør - og tak til hans tålmodighed.
Vi fik lidt at spise - også denne gang udenfor parken, da et måltid her kun kostede omkring en rund 10. Men krydsede man lige en stor træindgang blev priserne skruet i vejret: 100 kr. for et måltid. Entréen blev betalt så vi kunne gå lidt rundt i Kinabalu park. Vi gjorde det så positivt så muligt at gå i sjask vådt vejr. Og der blev skrålet og sunget gennem de små stier vi gik, lige fra Kim Larsen til Medina. For jeg tror faktisk vi var de eneste de var i parken.Håber vi da, ellers vil jeg da ikke vide, hvad folk har tænkt!
Vi blev enige om "at vejret var til en is" - så den blev spist og vi gik ned til vores resort igen. Her blev der slappet lidt af, inden vi fik lidt aftensmad.
Efter vores plan hed det bestigning af Mt. Kinabalu, som er Sydøsteasien højeste bjerg med sine godt 4101 meter. Men i det vejr blev vi enige om at droppe det igen - også da det er rimelig dyrt: 1700 kr. pr. mand. Men helt sikkert kunne det være en fantastisk oplevelse. Peter var nok mere hoocked på det end jeg. Da 6 timer den ene dag, næsten lodret opad er svimlende hårdt at tænke på :-). Derefter skulle man overnatte oppe på bjerget, for at stå op omkring kl. 02.00 om natten for at gå det sidste stykke op og se solopgangen. Det bliver desværre ikke i denne omgang, men i stedet går turen mod Sepilok i morgen tidlig.