Syttende marts. Farvel New Zealand og hej LA. Kl. var alt for tidligt, da vækkeuret ringede. Vi spiste morgenmad og hoppede for sidste gang ind i den grønne bus. Først til Rotorua og smide nogen af og hente nogen. Vi stoppede til frokost i Mata Mata, eller rettere Hobbiton, her er det i hvert fald optagede og byen skiftede kort en periode navn til Hobbiton. Vi fortsatte til Auckland, her blev vi sat af, næsten foran busstoppestedet, vi gik direkte ombord på bussen til lufthavnen. Vi var i lufthavnen omkring kl. fem, skulle først flyve kl. ti, fedt. Vi kunne heldigvis tjekke ind med det samme, vi så lidt på butikker og sad så ellers bare og gloede ud i luften eller lidt på hinanden. Vi fik os lidt aftensmad, inden vi gik gennem sikkerhed og fandt lige flere butikker, købte lidt underholdning, til den spændende tretten timers flyvetur. Fandt lidt underholdning i nogle Argentinske drenge og mænd, som vidst nok spillede rugby. De på utrolig vis fik spildet Burger King fra hinanden på en halv time bare ved at sidde der og spise. Endelig kunne vi da komme ombord, efter sindssyg lang tids venten. Vi fik set Australia, Burn after reading, Madagaskar og Twilight, plus sovet en hel masse. Vi landede i LA ved en tre tiden om eftermiddagen, ja stadig den syttende. Fra vi landede til vi var på vores hotel var der gået lidt over tre timer, to af de timer var gået med at sidde i bussen ud til vores hotel, tossen kørt i ring og ring. Vi hentede aftensmad på Subway, bor lige ved siden af, kan blive farligt, smuttede op i sengen og tågede med fjernsynet.

Attende marts. Vi sov alt, alt for længe, men trængte vi vidst til. Vi smuttede rundt i området og tjekkede det ud, bor i lille Mexico åbenbart, meget hyggeligt. Fandt et lille shopping mall, hvor vi gik lidt rundt. Fandt os lidt frokost, kinesisk, nu kan vi godt spise det igen. Resten af dagen hyggede vi på værelset, slappede af, så tv, læste og nød gratis trådløst internet. Aftensmad blev sørme Subway, det eneste i nærheden, med mindre vi vil på den klamme mecikanske ved siden af, hvor der står tomat juice med rejer i, udenfor hele dagen i bagende solskin. Vi hopper over.

Nittende marts. Hollywood boulevard & Hollywood highlands. Vi kom op til morgenmad og så ellers fandt os en metro, ud til det berømte Hollywood, Hollywood Boulevard. Glad for vi ikke bor i denne by, lidt for mange mærkelige mennesker, en fyr i jakkesæt med blå neglelak på den ene hånd og sort på den anden, en gut med hanekam, der sang for os alle sammen og sådan fortsatte det ellers, plus der må være en kæmpe procentdel homoseksuelle i den her by. Vi kom op på en gade fuld af butikker deriblandt LV, MAC og Virgin Store, det var dømt til at gå galt, velkommen til Hollywood boulevard. Så gik jagten ellers ind på en Ipod til Anne-Cath, som det første. Det blev desuden til en kjole til Lotte og man måtte jo også lige en tur forbi Sephora og et par andre ting. Vi væltede tilfældigvis ind i en butik, Hot Topic, som havde en kæmpe Twilight plakat i vinduet og alt Twilight relateret i butikken, man kan drømme om, lige fra t-shirts med Team Edward og Team Jacob til cd'er og pudebetræk med Edward Cullen, lidt specielt. En ekspedient spurgte, om vi ikke havde lyst til at forudbestille Twilight dvd'en og komme til release party og siden, at vi ikke havde andet at lave, takkede vi ja. Da vi havde besluttet, vi havde brugt penge nok, vendte vi snuden hjemad. Vi havde en stille aften med film og højtlæsning af Midnight Sun for at komme i Twilight stemning.

Tyvende marts. Twilight maniac. Vi havde en stille dag på værelse, turde ikke bevæge os ud i frygt for at bruge penge, så gik ned til morgenmad og i seng igen. Vi hyggede og så tv og legede på gratis internet for en gangs skyld, sidst på eftermiddagen gik vi i bad og begyndte at gære os klar, vi tog metroen ind til Hollywood Boulevard igen. Release partyet skulle begynde kl. ti, så vi fandt et sted og spiste og besluttede os bagefter for at smutte en tur på Starbucks. Vi så godt der allerede stod syge Twilight fans i kø med diverse variationer af Twilight t-shirts med citater, men tænkte ikke så meget over det, da vi kom tilbage var køen eksploderet og forsatte fra tredje etage hele vejen ned af trappen og rundt ned til gaden. Anne-Cath gik hen for at snakke lidt med butiksbestyreren, som fortalte at lidt over trehundrede havde forudbestilt dvd'en - i bare den butik, no wonder køen var lang, hun tilføjede desuden noget med en skuespiller. Lotte blev ovenpå for måske at få et glimt af den omtalte skuespiller, mens Anne-Cath vadede hele vejen ned for enden af køen, som hovedsagelig bestod af skrigende, meget skrigende, teenager piger og andre besatte fans, som gik amok, da der blev sat en Edward papfigur blev sat frem og skulle tage billeder med den. I to timer stod vi bare der og kiggede og rygterne om skuespilleren gik, blandet med skrig og udvekslinger af yndlingscitater og der stod Anne-Cath og hoppede lidt i kulden, kiggede op i loftet og savnede sin Ipod. Mest tænkte tanker, hold kæft, freaks og hvordan havnede jeg her. Desuden kom Anne-Cath med i Fox News et par gange og blev interviewet af en pige om stemning, som virkede en smule skuffet over manglede entusiasme, eller rettere sindssyg amerikansk, out of hand, opførsel. Lotte var ikke meget mere heldig, hun stod kvast mellem flere freaks og en skrigende tøs med en plakat. En fyr fra MTV, ville gerne interviewe hende, men manglede også lidt mere entusiasme end Lotte kunne give. Det lykkes Lotte at se Ashley Green aka Alice Cullen, da hun ankom til butikken, men da Lotte fandt Anne-Cath i den kæmpe kø, var rygtet kommet hende i forkøbet. Endelig begyndte køen at røre på sig og en kop varm kakao, en lang sludder og en masse skrig senere, måtte vi skilles, fordi kun Anne-Cath skulle havde dvd'en. Ashley Green stod bag disken i en rød kjole og smilede, ret vildt at møde hende, især fordi ingen af os vidste eller havde forventet det. Så på vejen hjem, måtte vi lige ringe til Fie og sladre, og joke om at Anne-Cath aldrig ville vaske sin kind og højre hånd igen efter at havde rørt hende. Alt i alt en surrealistisk oplevelse.