Profile
Blog
Photos
Videos
Toogtyvende og treogtyvende april. Ringenes Herre trilogien slutter også to senge ud af vinduet. Vi havde en stille og rolig morgen med et par bøger. Omkring kl. tolv, ligesom alle andre dage, kom vores brasilianske mor hjem og lavede varm frokost til os. Vi får rigtig smagt på det brasilianske køkken, som er meget tysk inspireret her. Da hun smuttede på arbejde igen, smed vi den sidste af Ringenes Herre på dvden på, den manglede vi jo at se på NZ. Divas far og lillebror kom hjem hen på eftermiddagen. Diva og kæresten først på aften, så fik vi spist aftensmad sammen og tøse hyggede. Da vi gik i seng, gik Anne-Caths seng pludselig i stykker, så hun måtte sove på en madras på gulvet.
Torsdag morgen gik igen meget stille og vi fik lækker frokost endnu engang af mor Ordali. Vi fik set Harry Potter film i dag, hele tre, hold da fast. Diva kom rigtig sent hjem, så vi spiste selv aftensmad med hendes forældre, her gik snakken rigtig om Danmark, fisk og øl. Efter maden ville de se om de kunne fikse sengene, men det opgave de hurtigt og så røg de ellers begge to ud af vinduet, de var alligevel gamle. Så kan de blive brændt til vinter. Så nu sover vi på gulvet, os meget hyggeligt.
Fireogtyvende april. Fodboldkamp. Dagen gik som den plejer med hygge, bøger og film og varm frokost med Divas mor. Om aftenen kom Diva, hendes storebror og hans kæreste hjem. Jessica, storbrors kæreste, er virkelig god til at ordne negle, så Diva fik lige ordnet neglene, inden hendes fætter kom og hentede hende. Vi skulle se ham og storebror spille fodboldkamp, vi kørte med storebror Fernando og Jessica. Vi piger fandt os et sted af side, mens drengene fyrede den af på banen. Her kunne vi rigtig se, at fodbold er Brasiliens national sport og alle gå op i det med liv og sjæl. Det var en lille lokal kamp, begge hold fra dette område, men der var fyldt med folk, i alle aldre og alle heppede med. Her er så mange mennesker hver fredag aften, disse drenge der spiller, træner eller spiller kamp 6 gange i ugen, selvom det kun er, hvad svare til, et serie tre hold, i DK. Det er helt vildt, de elsker fodbold og spiller man, så er man en dedikeret fodboldspiller. Da kampen var færdig og de havde badet, smuttede vi hjem igen. Vi hyggede på værelset, med Diva og musik resten af aftenen.
Femogtyvende april. Til et års fødselsdag. Lørdag og alle har fri, så hele huset summede af liv. Storbror på playstation, lillebror på computeren, mor i køkkenet, far ser fodbold og Diva hoppede rundt og ordnede gaver. Hendes lille gudbarn Nadiva, fylder nemlig et år og de holder fest for hende i aften. Her i Brasilien er det en meget stor ting, når folk fylder år eller bliver konfirmeret eller lignende, fx til Divas konfirmation var de tohundredeoghalvtres gæster. Vi spiste frokost sammen alle sammen, så var der siesta om eftermiddagen, vi tågede på værelset. Sidst på eftermiddagen begyndt vi at gøre os klar alle sammen, fik lidt pænt tøj på. Mens vi ventede på Diva blev færdig, fik vi lige set alle hendes sko og hendes mors, rigtig hyggeligt. Vi kørte igen med storebror derud, til et forsamlingshus lignende hus, hvor vi sad på en kæmpe terrasse. Der var ca. tredive gæster og den lille pige fik et ton gaver, tror ikke engang vi fik så mange, da vi blev konfirmeret, det var helt tossede. Nu mødte vi så ellers hele familien, onkler, tanter og mormor, de snakkede næsten alle tysk og vi gjorde vores bedste, tror da vi fik sagt et par forståelige ord. Vi spillede kort og spiste en hel masse, både brasiliansk mad, hotdogs, ostebrød og små indbagte pizzaer og masser af kager. Divas onkel spiller harmonika, så han spillede op til dans og fødselsdagssang. Det blev der gjort for alle pengene, Diva, hendes far og mor sang nærmest hele aften og dansede, og nej folk var ikke fulde, det var det imponerende. Vi blev også tvunget til at synge en enkelt sang eller tre. Vi sang Vi skåler for, to gange og en fødselsdagssang, lidt pinligt. Men det er altså meget normalt her, alle gav da lige et lille nummer eller en lille dans. Vi havde en rigtig hyggelig aften.
Seksogtyvende april. Shoppingtur og sushi. Der blev sovet længe i dag, efter festen i går. Vi stod op og hyggede på værelset, mens der var gang i køkkenet. Diva og hendes mor lavede kæmpe frokost, her fik vi bl.a. palmetræs frikadeller, de smager overraskende godt, kan vi her afsløre, og noget rigtig lækkert kød, der smagte som grill kød derhjemme, hvor vi savner sommer-gril-have-hygge i den danske sommer. Kl. to kørte Divas far os tre piger ned til et busstop, hvor vi hoppede på bussen ind til Bumenau, en time senere var vi i et ret stort shoppingcenter. Vi gik rundt og kiggede på butikker og fik os en is, mens vi ventede på at vi kunne komme i biografen. Vi var inde og se den nye Fast And The Furious, med popcorn og sodavand. Vi så lidt mere på ting og sager i centeret, inden Divas kæreste kom og hentede os. Han tog os med til en anden lille by, her tog vi på sushi restaurant, igen, igen. Vi er jo blevet helt tossede med sushi, men den var nu bedre i Sao Paulo, men den smagte ganske fint. Med til vores sushi her fik vi et par blæksprutte fangarme rå, som Lotte smagte på, hun havde denne kommentar til det: Det lugter af kattemad, men det smager af det kalkunpålæg vi spiser derhjemme. Helt sikkert. Kl. var ved at være mange, da vi endelig kom hjem, så vi smuttede næsten direkte i seng. I morgen er Diva igen på arbejde, så passer vi os selv.
Syvogtyvende og otteogtyvende april. Tøsefilm med Diva. Vi tog os et bad da vi vågnede, og Lotte satte sig udenfor og læste, endelig en dejlig varm dag. Ordali kom hjem og lavede frokost, som hun plejer. Vi satte os på værelset og hyggede, Anne-Cath var ude at gå en lille tur. Vi spiste aftensmad med Ordali, Diva kom lidt senere. Her hjalp hun os med at bestille hostel til vores næste stop. Nu skal vi vidst til og videre, vi tager til Curitiba på torsdag. Diva havde lejede tøsefilm, Wild Girl, så vi hyggede ude i sofaen.
Tirsdag passede vi os selv, vejret var igen herligt, så brugte lidt tid udenfor. Ordali kom som sædvanligt hjem med frokost, vi fik kartofler og grønsager, næsten som derhjemme. Vi fik set lidt film, inden aftensmad, som stod på brasilianske burger, egentlig ret godt, ikke meget anderledes fra burger i DK. Diva havde igen lejede en film, endnu en tøsefilm, den her var dog virkelig underlig, men så fik vi os et godt grin over den.
Niogtyvende april. Stille og rolig dag, vejret er igen skidt. Så vi tog lange bade og fik pakkede vores ting sammen. Her efter spiste vi frokost med Ordali. Hun havde kage med hjem til os, igen, vi får faktisk kage hver dag. I dag var det en lækker vandbakkelses kage, med masser af chokolade på toppen. Vi satte en film på og hyggede så ellers bare resten af eftermiddagen indtil Diva kom hjem. Vi spiste aftensmad sammen med også Nando og hans kæreste, vi fik igen de fantastiske palmetræs frikadeller. Vi gik ned og afleverede de to film, vi har set de sidste dage og lejede to nye. På vejen fik vi lige en lille diskussion om penge og fandt ud af , at Diva får, hvad der svare til, ti danske kroner i timen, ikke så mærkeligt at dt tager langt tid at spare op til en Danmarks tur her. Hjemme så vi den ene film sammen med Diva og kæresten, og så smuttede vi ellers i seng.
- comments