Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag havde vi, som skrevet, booket en tur til Sapa, som ligger i det nordlige Vietnam. Ca. 9 timer fra Hanoi i nattog. Et vietnamesisk nattog er delt op i flere kategorier efter hvor meget man betaler for sin billet. Vi havde selvfoelgelig koebt det bedste, som kaldes "soft sleeper". I saadan en kupe sover man fire sammen, og vi havde haabet paa at faa nogle andre backpackere, men naeae nej, vi fik da to gamle vietnamesere. Den ene sagde ikke et ord, men lagde sig til at sove med det samme. Den anden var rigtig flink og ville gerne snakke, men vi forstod ingen ting af hvad han sagde. Og da vi endelig skulle sove viste det sig at han snorkede hele abnormt meget! Saa det var ikke lige den bedste nat. Vi vaagnede ca. kl 5 om morgenen og skulle saa herefter koerer ca. to timer for at komme til selve Sapa. Senre den dag skulle vi paa vores foerste trek som skulle vaere meget let. Vi gik i omkring to timer, og selvom det skulle vaere nemt, saa var vi da helt faerdige! Men sikke en flot natur vi gik i. Vi saa en masse risterrasser, som pga. aarstiden er helt groenne og klar til saaning. Vi saa ogsaa en helt masse boefler som er et meget vigtigt arbejdsredskab i forbindelse med risterrasserne. Paa turen kom vi gennem en masse smaa minoritetssamfund kaldet "Black H'mong". Ca. 51 % af befolkningen i Sapa tilhoerer denne gruppe, som har deres eget sprog, tro og kultur. De var rigtig flotte og det var meget spaendende at komme ind og se deres huse og hoere om hvordan de lever.
Torsdag skulle vi saa paa det "rigtige" trek hvor vi gik i fem timer. Turen gik gennem endnu flere fantastiske risterrasser og bjerglandskaber. Det var en helt ubeskrivelig og fantastisk natur at kigge udover - saa det kommer der selvfoelgelig billeder af engang! Paa vejen kom vi forbi en lokal privatskole stoettet af UNISEF, hvor der var boern der dansede, det var rigtig hyggeligt. Denne dag sluttede hos en lokal "Say" familie, hvor vi skulle overnatte. Det var en rigtig interessant oplevelse at bo hos denne familie, som havde en helt anden kultur og slet ikke kunne snakke engelsk. Den eneste vi kunne snakke lidt med var vores guide, og han var ikke saerlig snaksagelig. Men vi fik lov til at hjaelpe med madlavningen, saa vi laerte at lave rigtige foraarsruller paa vietnamesisk facon.
Efter aftensmaden tog vores guide os med ned til en anden familie, hvor der boede en helt gruppe danskere. Saa det var rigtig hyggeligt lige at komme derned et par timer og snakke med dem. Her blev der serveret masser af risvin for os, saa nu har vi ogsaa faaet smagt....
Naeste dag skulle vi gaa tilbage til hovedvejen - en kort og nem tur sagde guiden, men der var vi bestemt ikke enige! Vi troede vi skulle doe, saa han kortede turen lidt af. Lige inden hovedvejen stoppede vi for at spise og bade i en naerliggende flod. Ved hovedvejen blev vi hentet og koert tilbage til vores hotel, hvor vi naaede i bad, og fik lidt massage inden vi stod paa nagtoget tilbage til Hanoi.
Tilbage i Hanoi soendag morgen havde Jysk lovet os et vaerelse da vi ankom kl 5 om morgenen, men det havde de da lige glemt. Saa intet vaeret til os foer kl 12, saa vi kunne paent faa lov at sove paa gulvet i opholdsrummet indtil da!
Mandag var vi saa paa cykel- og baadtur til Tam Coc - Hoa Lu. Vi havde faaet at vide det drejede sig om en cykeltur paa ca. 2 km og derefter en baadtur i smuk natur mellem marker og bjerge. Men det var skam 10 km paa cykel - ikke noget Anne var saerlig glad for! Tilmed var det paa de vaereste havelaager, som baaede var for smaa, havde elendige sadler og saa var vejen fyldt med huller. Saa da vi en time senere kom frem til vores frokost og baadene havde vi ufatteligt ondt i roeven. Men naturen var faktisk virkelig flot. Efter frokost stod den saa paa sejltur i smaa baade som de lokale sejlede. Vi var selvfoelgelig heldige at faa en gammel vietnamesisk dame, som naesten ikke kunne magte at bevaege aarene. Saa det gik meget meget langsomt. Paa et tidspunkt stoppede vi ved en masse baade med lokale som forsoegte at saelge os forskellige ting og mad. De ville ogsaa have os til at koebe noget til vores sejler. Vi endte med at ligge der i 10 minutter fordi de holdt fat i vores baad og virkelig forsoegte at overtale os. Men vi naegtede at koebe noget som helst naar de bare er ude paa at snyde en. Fatsvage saelgere!
Efter at have sejlet i to timer gik turen tilbage til Hanoi i minibus. Og de vietnamesiske busser er forresten IKKE lavet til personer paa over 160 cm. Saa det var ikke den mest behagelige bustur. Vi blev ogsaa enige om at det var en rigtig flot tur sammenlagt, der var desvaerre bare alt for mange turister til at det foeltes som en speciel oplevelse. Men det var ellers en rigtig hyggelig dag, for vi havde forinden moedt to andre danskere, Morten og Lene, som ogsaa boede paa Jysk Hotel og var med paa denne tur. Vi spiste ogsaa aftensmad sammen med dem. Men de rejste desvaerre videre til Laos i dag.
- comments