Profile
Blog
Photos
Videos
LIVET SOM BACKPAKCER I ALT SLAGS VEJR...
Saa er det efterhaanden en uge siden jeg sagde farvel til familien Whitfort i Melbourne og sagde goddag til livet som officiel backpacker. Som skrevet i forrige blogindlaeg havde familien arrangeret en surprise for mig, og den bestod i at vi skulle ind paa Melbournes fineste hotel og spise frokost. Mike og Jessica vidste nemlig godt at maden man spiser som backpacker ikke har saerlig hoej kvalitet, saa de syntes at jeg skulle fyldes op med den bedste mad. Jeg har aldrig nogensinde set saa stor en buffet - der var alt hvad man kunne taenke sig til, og specielt de smaa drenge syntes bare det var for fedt at se chokoladefontaenen hvor man kunne dyppe jordbaer, skumfiduser m.m. MUMS... Efter en laekker frokost gik vi en tur i de botaniske haver og boernene havde en tur paa legepladsen inden det var tid til at sige farvel! Det var haardt for os alle, men vi lovede hinanden at holde kontakten. Jeg skulle ogsaa sige til jer at hvis nogen fra min familie eller mine venner skulle faa lyst til at komme til Australien, ja, saa var deres doere aabne :)
Og saa begyndte mit liv som backpacker. Efter 10 timers buskoersel ankom jeg til Australiens vinhovedstad Adelaide. Hovedproduktionen af vin fra Australien bliver dyrket og tappet i Barossa Valley 80 km uden for Adelaide. Jeg havde forinden faaet at vide at Adelaide skulle vaere en ret kedelig by, hvor der ikke skete noget og havde derfor kun planlagt 2 dage i byen. Men det skulle dog vise sig at jeg faktisk ret godt kunne lide Adelaide. Stemningen her var noget helt andet end i andre storbyer saasom Sydney og Melbourne - ja, det virker mere som en kaempe landsby :) Til mit held var der et kaempe V8 Car race i gang i byen, og det betoed et vaeld af mennesker ifoert bil-support troejer. Ja, der var gang i byen!! Den foerste dag brugte jeg paa sight seeing og jeg gik rundt i ca. 7 timer! Jeg fik set div. bygninger, floden, V8 Car Race, Museum for Aboriginals og meget mere. 2. og sidste dagen brugte jeg paa Glenelg Strand, og det var bare herligt. Solen skinnede og palmerne svajede i den lette brise - og ja, vandet havde en temp. paa ca. 28 grader! Arrhhh - I love the Australian summer :)
Men saa blev det ogsaa tid til at forlade Adelaide og mit genrelle indtryk af byen var godt. Jeg vil dog give de mange aussier ret i at Adelaide umiddelbart ikke er et sted man bliver i lang tid, da man kan se det hele i loebet af et par dage. Dog syntes jeg det var oplevelsen vaerd!
Efter 20 timers buskoersel fra Adelaide ankom jeg til et varmt Alice Springs, i Australiens Outback. Det var som at ramme en mur da man stod ud af bussen med aircondition og ramte de 45-50 grader! Wow... Men da min krop forlaengst har vaennet sig til ca. 35 grader kunne den rimeligt hurtigt omstille sig til det lidt varmere omraade - dog er her meget varmt! Jeg havde koebt en 3 dages guidet tur til Uluru (Ayers Rock), Kings Canyon og Kata-Tjuta (The Olgas) og tog afsted tidligt mandag morgen. Vores gruppe var bare helt fantastisk, og vi var et godt mix af tyskere (der er tyskere over alt hernede, og nogle gang tror man naesten at man er havnet i Tyskland...), englaendere, oestrigere, hollaendere, amerikanere, mig som eneste dansker og 1 aussie. Vores guide - Sarah paa 28 - var rigtig god. Hun havde boet i Schweiz i 3 aar og udviklet sig til noget af en snowboard bums - men var rigtig cool. Derudover havde hun rejst rundt i Europa i godt et aar, og arbejdede nu som guide hernede igen. Planen for foerste dagen var Kings Canyon, men da det havde givet et ordentligt regnskyl dagen forinden + stadig regnede var vejen hertil oversvoemmet og det var umuligt at komme frem. Derfor besluttede Sarah at vende turen om, saadan at vi startede med Kata-Tjuta (the Olgas), som betyder "mange hoveder" og slutte med Kings Canyon den sidste dag. Da vi kom til Kata Tjuta var det endnu ikke holdt op med at regne - og da der kan gaa op til halvandet aar uden regn i oerkenen siger det sig selv at naar det endelig regner - ja saa staar det ned i staenger!! Men regn kunne dog ikke holde os tilbage og sammen begav vi os ud paa den 9 km. hikingrute omkring og imellem The Olgas. Hvad vi dog ikke havde taenkt paa er at det meget regn havde dannet floder paa vores vandrestier, og nej, der var ingen anden udvej end at vandre igennem vandet..... Nu var alt efterhaanden drivende vaadt, og vi gjorde alle vores bedste for at holde humoeret hoejt. Vi kunne dog glaede os over de mange vandfald som stroemmede ned over The Olgas, og Sarah fortalte at det var helt fantastisk, for hun havde aldrig nogensinde set vandfald her! Yes man - vi fik noget af en oplevelse :) Efter vandreturen satte vi os ind i bussen igen, der hurtigt forvandlede sig til et fugtigt rum. Naeste stop var Ayers Rock, eller Uluru som den kaldes, og her skulle vi saa se solnedgangen. Alle haabede at regnen paa mystisk vis ville forsvinde saadan at vi faktisk kunne se solnedgangen, men nej. Vi kunne dog se stenen og da moerket faldt paa spise vi aftensmad i regnen. Herefter var det tid til at koere til campen hvor vi skulle overnatte under aaben himmel... Vi fik dog hurtigt arrangeret nogle presseninger saadan at vi kunne ligge i toervejr. Stemningen var lettere trykket pga. regn og traethed saa alle smuttede forholdsvist tidligt under soveposen...
JAHHH, naeste morgen var regnen stoppet. Solen var dog endnu ikke staaet op, men alle var ved godt haab. Vi koerte afsted til Ayers Rock igen for at se solopgangen - og ja, det var rigtig fantastisk at se de mange farver stenen fik da solens straaler ramte den. Vi spiste morgenmad her inden turen gik til et slags museum derved hvor vi kunne se og laere om Aboriginals og historien bag omraadet. Det var spaendende, og jeg er nu ved at vaere ret godt inde i historierne herfra. Derefter koerte vi tilbage til Uluru for at vandre de ca. 10 km rundt om stenen. De foerste 1,5 km fortalte og viste Sarah os en masse planter og vaegmalerier lavet af datidens aboriginals, og derefter var det bare at gaa - og gaa og gaa og gaa og gaa :D Da vi var faerdige omkring middagstid begav vi os afsted mod Kings Canyon. Vejret var godt, og vi havde faaet bekraeftet af vejene igen var ryddet. Det tog omkring 5 timer at komme dertil, saa da vi endelig kom frem sprang vi alle i poolen og noed en kold oel. Det var hyggeligt og humoeret var hoejt! Herefter var det tid til at lave baal og aftensmad derover + et dejligt varmt bad. Senere blev der leget "eat my box" og saa var det vidst sengetid. Dog var der sindsygt mange graeshopper her - og der sad konstant 20 i dit haar, og 50 paa resten af kroppen... Vi brugte alle de foerste timer ved campen paa at vifte dem vaek og flippe ud over dem, men derefter begyndte vi at vaenne os til det... Man er vel i outbacken :p... Dog blev vi ogsaa introduceret for nogle af de farlige insekter, saa selvom det var varmt om aftenen kroeb alle ned i soveposerne med arme og ben og lynede den helt op... Og det er nok det eneste jeg hader ved Australien... der er saa mange insekter, og selv de mindste kan vaere doedsens farlige. Specielt edderkopperne er vaemmelige... Der var en i gruppen hvis ven var blevet bidt - det foeles bare som et lille stik, og tit opdager du ikke hvad der har bidt dig - men 20 min. efter var vennen begyndt at kaste op uafbrudt indtil han besvimede... Paa hospitalet var de godt bekendt med symptomerne og kunne fortaelle ham at han var blevet bidt af en lille edderkop. En anden dreng var taget ind til Melbourne for at tage hans eksamen, men hvad han ikke vidste var at der sad en edderkop under bordet. Den bed ham, og 2 min. efter besvimede han og hans hud blev graa. Men da han ikke kunne fortaelle paa sygehuset hvordan edderkoppen saa ud, kunne de ikke give ham den hurtigste behandling, og han maatte i stedet blive der en uge inden han var rask igen! FOEJ FOEJ FOEJ....
Naeste morgen koerte vi ind til Kings Canyon hvor vi skulle vandre en 6,5 km rute der pga. terraennet ville tage omkring 4 timer. Vi startede med at vandre op af Heart Attack Mountain (ja, navnet siger vidst alt) hvorefter det til alles glaede blev mere fladt. Det var helt fantastisk at vandre paa toppen af Kings Canyon og udsigten var formiddable. Vores gruppe var heldige at have Sarah som guide, fordi hun er venner med en aboriginal. Derfor kunne hun fortaelle om div. medicinske planter og div. forfaerdelige straffe som blev brugt blandt aboriginals. Efter 4 km kom vi til et vandhul hvor alle sprang i badetoejet og hoppede i. Det var saa dejligt, og afkoelende. Herefter fortsatte vi resten af vejen til bussen, og skulle saa tilbagelaegge de ca. 550 km tilbage til Alice Springs. Undervejs stoppede vi ved en kamelfarm, hvor vi selvfoelgelig skulle proeve at ride paa dem - det var absolut morsomt :)
Tilbage i Alice Springs aftalte vi alle at gaa ud for aftensmad og drinks - og sammen havde vi en super aften/nat.
Jeg brugte dagen i gaar paa at sove og slappe af samt havde et kig rundt i byen. Alice Springs er en maerkelig by, der er praeget af Aboriginals. De sidder i grupper over alt, og de fleste er ploerefulde. Man skal ikke gaa alene her om aftenen, og specielt ikke hvis man er en pige!! Der er ikke meget at give sig til her, men jeg har nu alligevel nydt at blive her et par ekstra dage. Jeg tager afsted til Tennant Creek (kun 500 km herfra) i aften, hvor jeg bliver 1 dag og derefter tager til Mt. Isa for 1 dag. Alt er godt, og humoeret er hoejt! Jeg haaber foraaret har gjort sit indtag i Danmark, og at i efterhaanden har faaet varmen igen. Ellers sender jeg da lige nogle af de 45 grader herfra :D
Tusind knus og tanker fra
"den australske backpakcer"
- comments