Saa er det vist tiden igen til endu et blogindleag.
Mangt og meget er sket siden sidst, saa jeg vil starte ved sidste weekend, fredag d. 11 marts.
Vi valgte at skippe sprogskole den dag (rebels), da vi mente at ligge ved poolen og tage sol var meget vigtigere. Det var rart endelig at nyde godt at det gode vejr hernede.
Kl 16, blev vi afhentet af en shuttle (minibus), der skulle transportere os til Panajachel, beliggende 2,5 time fra Antigua. Det skulle vise sig at veare noget af en tur, da landskabet herover ikke just er fladt. Op og ned, fra side til side gik det hele vejen!
Panajachel er en lille hyggelig by der ligger teat ved soeen Lago Atelán, der siges at veare èn af de smukkeste soeer i Guatemala. Vi havde arrangeret en baadtur loerdag, der skulle sejle os til tre forskellige landsbyer placeret rundt om soeen Atelàn. Sooen er utrolig smuk, omgivet af bjerge og smaa landsbyer, hvilket ogsaa goer det til en turistattraktion. Turismens udbredelse kunne i den grad mearkes i de smaa landsbyer vi besoegte. Det var umuligt at gaa i fred paa gaden, da diverse salgstrick og henvendelser kom fra alle sider. Det er frustrerende at hoere alverdens livshistorier om doede foraeldre, sultende boern og fattigdom, da man ikke ved hvad eller hvem man skal tro. Boernene hernede kan fristes til at bruge resten af livet paa at tigge og ikke finde et arbejde, hvis man giver dem penge paa gaden.
Et lille sidespring :)
Udover alt turismen, var landsbyerne smukke og charmerende. Specielt èn landsby gjore indtryk, San Antonio, da vi blev lokket ind i et vaske eagte Maya hjem saa de kunne vise os deres toerkleader og hvordan de arbejdede. Vi fik lov at tage billeder og filme deres hjem, der bestod af fire rum der lignede blikskure, samt en lille baal plads imellem. To smaa stole blev stillet frem til os, og saa gik de ellers igang med at vise toerkleade efter toerklaede. Et ganske snedigt salgstrick, da vi endte med at betale 150 Q for to toerklaeder vi ikke engang kunne lide. Dog foelte vi at vi havde faaet en speandende oplevelse for pengene, samt givet et godt bidrag til deres fattige hverdag.
Soendag tog vi til Chechecastenango, der er Central Amerikas stoerste marked. Vi havde forventet et kaos uden lige, men de viste sig at vaere charmerende og roligt. Vi koebte en masse gode ting vi vil bringe med hjem, maaske endda et par gaver imellem ;)

Onsdag d. 16 marts.
Denne dag var det tid til at bestige vores foerste vulkan. Vulkanen Pakeya ligger en times koersel fra Antigua. Det er en meget besoegt vulkan, da den stadig er aktiv. For mindre end et aar siden var det muligt at se lava paa toppen. Det er fem aar siden den sidst gik i udbrud, hvor den oedelagde en hel landsby, heldigvis ingen doede.
Vi blev koert halvejs op af vulkanen, i en shuttle, hvorefter vi blev modtaget af en guide og en masse boern der ville saelge os vandrestave og lift paa hest. Nanna og jeg mente vi var seje nok til at klare os uden. Vi var en gruppe pa ti, hvor halvdelen af gruppen var en flok tumpede kinesere, der gjorde turen dobbelt saa lang fordi de ikke kunne finde ud af noget som helst.
Vores gruppe blev navngivet THE DRAGONS, hvilket gav Nanna og jeg ekstra blod paa tanden, og vi holdte derefter kursen forest hele vejen op, HARDCORE! Jeg vil dog indroemme at det var ret haardt for mig, jeg er i knap saa god form som Nanna :P Vi havde medbragt skumfiduser til at riste paa toppen paa de varme vulkansten, once in a lifetime experience! Det var koldt paa toppen, saa vi begyndte hurtigt at bevaege os nedad! Samme aften var vi tilbage i vores senge, og foelte os meget treatte.

Weekend, d. 18 marts.
Efter en "haard" uge i sprogskolen, foelte vi at vi havde brug for lidt afslapning og besluttede derfor at begive os til El Salvador (surfernes land). Vi tog afsted fredag morgen kl 08.00 og satte kurs mod the Pasific side, der er karakteriseret med de store boelger og det sorte sand. El Salvador er langt varmere end Antigua, saa koereturen var neasten ulidelig.
El Tunco var stranden vi troede vi skulle til. Men en misforstaaelse gjorde at vi blev sat af ved El Zonte, en strand 10 km fra El Tunco. Men, men, men, denne strand levede slet ikke op til vores forventninger. Absolut ingen mennesker befandt sig paa stranden, hvilket hurtigt viste sig at veare pa grund af de doede fugle og skrald der laa over det hele. Derudover var der kun èn snusket lille restaurant samt to hoteller. Vi lavede derfor et par hurtige opkald, og fik hurtigt eandrede kursen til El Tunco. El Tunco er en meget populear surfer strand, og det vrimlede derfor med veltraenede langhaarede surfere. Nanna og jeg noejedes kun med at bade i de store boelger, da surfer timer var alt for dyre. Resten af weekenden bestod af ren afslapning og ingen soevn pa grund af den hoeje musik om natten. Solnedgangen var fantastisk.
Vi vendte hjem soendag, med et par oemme solbreandte kroppe! Slet ikke saa daarligt endda :)

Neaste opdatering bliver fra Arces Petèn i Flores. So long!