Anna:

Så er der nyt endnu engang, denne gang fra Cambodia, hvor jeg nu har befundet mig tæt ved 2 uger, på denne herlige gruppetur kaldet "The Best of Cambodia". Vi er et godt miks af folk fra England, Australien og mig, og aldersgruppen er temmelig bred (lidt praktisk info)

Vi startede ud i Phnom Penh (hvor jeg i øvrigt kom til uden problemer, med Mekong Ekspress fra Saigon, fik den allersidste plads på bussen, rent held), hvor vi var en tur i Tuol Sleng og Killing Fields. Det var noget af en oplevelse, svært at tænke på hvor kort tid det egentlig er siden at Cambodia var regeret af Khmer regimet, og ham der Pol Pot. At møde mennesker, som kan fortælle om deres egne oplevelser fra den tid er ret skørt, og tankevækkende. Jeg nåede også at se Nationalmuseet, og The Royal Palace, som vi i øvrigt boede lige ved siden af. Efter en nat i Phnom Penh gik turen videre til Battambang, hvor den første eftermiddag gik med cooking class, langt væk fra den centrum. Det var en sej oplevelse, vi lærte at brygge et par af de lokale retter; Amok, Lok Lak og Curry, som alle smagte himmelsk ;) Imens vi stod der og kokkererede, ude under halvtaget (i garagen) var alle børnene i området var henne for at se på os og sige "Hellooo!!??", meget sødt, meget sødt!

Dagen efter var vi ude for at tjekke killing cave, noget jeg godt kunne have undværet, idet det egentlig (hvis jeg skal sige min mening) bare var en gentagelse af killing fields, denne gang dog i en grotte; knogler og her slog de folk ihjel på den ene og den anden måde. Man kan altså også få for meget af den miserable historie på for kort tid. Eftermiddagen var noget federe; vi cruisede rundt (bag)på hver vores motorbike, og fik et kig på produktionen af rispapir, fisk, Cambodian noodle og sticky rice. Turen sluttede vi af med en tur på bamboo train, der er noget så simpelt som et bambushegn på hjul: at føle sig som ham der skærmtrolden Hugo: et spor, og så derudaf. Når man møder modkørende (hvilket hænder) stopper man lige toget og tager bambushegnet af hjulene, og hjulene af sporet (ikke ligesom i skærmtrolden Hugo), og så kan det modkørende tog passere før man monterer hjul og hegn på skinnerne igen, og kører videre på sit tog, ret sjovt. Op på motorbikes igen, og så hjemad, Sophie og jeg fik næsten gang i et race på vejen, men tror at "drengene" havde fået at vide at de ikke måtte køre alt for stærkt, øv øv, blev vi hurtigt enige om da vi kom hjem igen, for det kunne have været sjovt ;)

D. 24. marts; endnu en bustur, denne gang til Siem Reap og alle templerne i Angkor. En fri eftermiddag spenderer jeg med Emma; finder flybilletter, og får ordnet en masse småting, samt en tur i poolen og det ekstremt let udstyrede gym som var på vores hotel (lækkert, men kan mærkes dagen efter på templerne, hmmm, det er vidst lidt for længe siden de muskler har rørt sig :s). Gruppe-middag i Temple Bar, med danseshow og hele molevitten. De kan altså noget med de traditionelle danse de der cambodianere… En god nats søvn, og så ellers til angreb på templerne, denne dag nåede vi at se omkring 5 templer, deriblandt Angkor Wat, Taprom, Banteay Srey og et par stykker til, som jeg ikke husker navnene på. At kalde sig templed out efter 10 timer i templernes og de udskårne stens tegn. Aftensmaden spiste jeg med Emma og Sophie på en af gaderestauranterne, det var mindst lige så godt som på de "rigtige" restauranter, bare til den halve pris, læks for en på budget. Vi havde nu gjort os fortjent til en af de berømte fiske-fodmassager, puha, noget af en griner (på omkring 20 min),både for os og personalet; do not do it if you have tickling feets! Så sover vi endnu en gang, og står op kl. 5.00 for at tage ud og se den berømte solopgang over Angkor Wat, Jeg har aldrig i mit liv set så mange mennesker samlet et sted så tidligt om morgenen, særligt nesere og japsere med deres tripods. Det var flot, men desværre ret overskyet, og ikke en særlig lang oplevelse. Tilbage på hotellet, spis lidt morgenmad, og tag en nap, inden flere templer venter, denne gang Bayon og Angkor Thom. En lille anekdote fra toppen af Bayon: vi har lige fået en halv times tid til at tage nogle billeder af alle ansigterne, og er i fuld sving da et ansigt pludselig drager min opmærksomhed. Jeg stopper en halv og tager et ekstra kig, før jeg gør forsøget: "Hej Marie!??", svar: "Anna, what?? Er du her??". Og sådan møder man lige Marie fra Kruse (Kardemil's søster, hvis ddet kan hjælpe nogen), og kommer et par minutter for sent til mødetidspunktet. Virkelig atypisk sted at møde en hjemmefra. Endnu en fri eftermiddag; vores plan var egentlig at få set silkeproduktionen, men vi blev så distraherede af massage og markeder at vi ikke helt "nåede" det.

En halv dag i Kampong Cham bruger vi på en cykeltur hen over bamboo bridge (ja, de kan godt lide stærke bambus her i Cambodia), og rundt på øen, som bamboo bridge fører til, børn over alt kommer løbende ud til vejen og råber igen "heeellooo", samtidig med at de prøver at high five dig J

Næsten en hel dag i bus, og vi ankommer til Kampot, hvor vi indlogeres i Natural Bungalows, det hyggeligste sted so far, lige ud til floden. Vores hus var "the house of dreams", Emma og jeg boede på et eller andet blomster værelse - som var helt pink! Eneste ulempe var at man kunne høre rotten som boede i vores loft. Dette fik min livlige fantasi til at forestille mig at rotten ville komme ud af vores aircondition og lige ned i hovedet på mig mens jeg sov, fedt nok! Kampot kan en hel masse med salt og peber, fandt vi ud af dagen efter, hvor vi var på tur rundt og se salt og peber markerne. For at det ikke skal være løgn tog vi såmænd også lige et tempel med på vejen. Frokost ved vandet i Kep city, og en lille gåtur op til krabbe markedet. Tilbage til vores bungalows, en lille gåtur i byen(frivillig), og derefter bådtur til havet og tilbage igen, vi ville have set solnedgangen, men det var igen lidt for overskyet. Aftensmaden spiste vi på en restaurant lidt væk fra centrum, i sådan en bambusboks, hvor vi alle kunne sidde, meget hyggeligt.

I dag er vi så ankommet her i Sihanoukville, apparently strandbyen her i Cambodia. Det betyder at et par dage i chillaxens (det nye chill og relax i et ord, wow) tegn venter os, tiltrængt og fortjent;) That was all the news I had from Cambodia. Jeg håber alle derhjemme har det godt.