Jeg blir noedt til at skrive et afsnit om mad fordi.... det jo er mig der skriver denne blog! - hi hi! og fordi jeg ved at der er nogle stykker derhjemme (Katja, Annette, Anne Skytte, Mutti osv...) som elsker alt det med mad.

I ved, at jeg ikke har haender nok til at taelle alle de michelinrestauranter jeg har spist paa (for ikke at tale om de tusinder af kroner jeg har lagt der!) og det er i reglen forbandet fantastisk. Men nu er jeg i den anden ende af scalaen (som jeg ogsaa har en stor svaghed for) - den simple billige ret, hvor jeg nogengange skal lede laengere efter den totale begejstring, men naar den er der: Waaaau, jeg kan daane paa stedet og har svaert ved at sparer paa glaedes udbrudene (det forsoger jeg at gore lidt moderat her - for husk udover at jeg spiser alene, og jeg vil nodig stemples yderligere som crazywoman!) Men der har vaeret meget at vaere begejstret over :o)

Da jeg boede hos Fa i landsbyen fik jeg virkelig smagt en masse forskellig thaimad og hun er en rigtig go kok. Der er ingen tvivl om, at min interesse for hendes kokken motiverede hende til at diske op med en masse - ofte traditionelle - retter. Jeg spurgte hende ret tidligt om hun lavede maden mildere end normalt, det svarede hun ja til og jeg fik hende til at lave det thaispicy og originalt.Og de laver staerk mad - specielt i sydthailand. Men det er haarfint balanceret, saa -ihvert tilfaelde jeg - kan smage ingerdienserne og ikke bare chili, men samtidig faa sved paa panden fordi det er hot hot hot! Naa Fa arbejdede i kokkenet, gik jeg ofte ud for at kigge en gang imellem eller vi aftalte gennem tolken, at jeg hjalp med madlavningen. Vi kunne godt gore det uden tolken, for Fa sagde bare ingredienserne paa thai og jeg paa engelsk (hvilket idag gor, at mit thai mest bestaar af et ordforraad til grontsager, redskaber, ingredienser osv - har lidt svaert ved at gore brug af det nu!) Nogle retter kobte hun faerdige paa markedet. Husk at hun ogsaa havde ramadan, saa jeg er meget forundret over, at hun orkede at lave saa meget mad som hun gjorde. Hun brugte en del lokale urter og blade til fx karryretter og det meste blev lavet fra bunden, dvs at kokosnod blev revet og "vasket" til kokosmaelk, karrypasta blev lavet fra bunden i morteren og det samme med reje pastaen (som de bruger meget i sydthailand) Hun tog paa markedet stort set hver dag. Jeg var ogsaa en del med paa markedet, hvilket var en halv times koretur paa ladet af en pickuptruck for at komme dertil. Hun havde altid meget frugt (til min store begejstring har i allerede gaettet), saa jeg har smagt en del, jeg ikke har provet for og det har varet gavnligt sidenhen, naar jeg selv har skulle kobe. Jeg er rigtig glad for dragonfruit -jeg har set dem derhjemme, de er store pink frugter og de er ret lakre - her i thailand (men nok temmelig intetsigende i DK?) ogsaa logan og ramutan, som er smaa frugter (dem kan man ogsaa faa hjemme) smager vildt godt her. Min farvorit er dog helt klart green mango, som er en umoden (men ikke sur) mango. De dypper stykkerne i en blanding af sukker, torret chili og lidt salt - det smager super godt, men jeg spiser den ogsaa gerne uden og jeg spiser naesten altid en hver dag hvis jeg kan - jeg eeeeeeelsker dem:o)

Fa's gamle mor (bedste) tog selv ud og fiskede lidt og samlede osters i vandet ved mangroveskoven naer landsbyen og hun lavede saa en gul karry ud af smaafiskene (med hoved og ben, men ikke indvolde) og osters fik jeg i store maengder ogsaa som karryret - jeg tror ikke jeg kommer til at faa det igen, mange ville aldrig "spilde" osters paa det, men det var saa godt! Vi fik ogsaa smaa krabber som Pinks mand fangede. De blev bare kogt og saa skulle man selv ordne dem ved bordet - lidt for meget pille arbejde hvis du sporg mig.

Traditionel thai morgenmad i syden kan vare nudelsuppe,nudler eller rissuppe - jeg er ikke saerlig glad for nudler, men rissuppen var min farvorit. Det er gerne ris fra dagen for der bliver kogt til suppe med vand og saa serveret med lidt kylling (eller rejer), frisk gurkemeje, foraarslog, korianderblade sprodstegt hvidlog. Jeg fik ogsaa Rooti en dag. Alle jer, der har vaeret i thailand kender dem fra gadekokkenerne, men der laver de dem gerne af normale pandekager. Det har var den traditionelle muslimske Rooti. Hvor de laver den fast dej(minder om pizzadej), som de kaster ud paa bordet, saa den bliver strukket og tilsidst er papirstynd. Saa bliver den smidt paa en helt flad pande over ilden, et aag bliver haeldt ud paa dejen og saa skiver af banan og saa blir den foldet til sidst. Der blir brugt en del margarine, som er karamelagtig i smagen (det var en sjov ting), saa det er en megatung spise - specielt fordi der bliver haeldt condenseret maelk og drysset sukker paa til sidst - uhh! mere dessert end morgenmad og tungere end den kaiserschmarn, jeg fik i Berlin.

Fa blev hele tiden mere modig med de ting hun serverede for mig. Det toppede, da hun serverede en salat med kyllingefoedder. Den var frisk med raa log, chili, tomater, korianderblade og saa huden fra kyllingefoedder, der var skrabet af benet og saa kogt i evigheder. Det krollede sammen som blaeksprutte og smagte ret neutralt, men var lidt gummiagtigt.

Der var altid 4 forskellige retter til frokost og aften. Hun havde intet koleskab, saa der var sjaeldent noget der gik igen. Til min velkomst og til en barbecue og min afskedsmiddag fik vi ca 10 forskellige retter. Det er saadan at man tar en ret af gangen i sine ris og egentlig kun en skefuld af gangen og Thaierne spiser med skeen og bruger gaffel som vi vil bruge kniv.De elsker at spise. Som hilsen siger Thaier ikke "Hej, hvordan gaar det/ hvordan har du det?", de sir: "Hej, har du spist?" - det fortaeller lidt om hvor hojt de vaerdsaetter maden her. Og de synes bare at spise....hele tiden!

Jeg fik heldigvis ogsaa smagt paa en masse desserter, som mest er lavet af kokos, enten i jelly eller fast creme (budding) konsistens - og det er jo noget jeg godt ka li :o) Sticy rice har jeg selvfolgelig ogsaa smagt, men det klaeber lidt meget til ganen. Jeg er til min egen overraskelse ret vil med de thailandske is. De indeholder gerne boenner, jellystykker eller majs og det smager faktisk rigtig godt - de er mere maelkeagtige end vores is derhjemme. Den bedste dessert jeg fik, var en jeg kobte sammen med Tui paa markedet. Det var umodne (gronne) ris, blandet med revet kokos, sort sesamfro og sukker. Det smager lidt af ris alamande. Heldigvis fik jeg fat i young rice i Hanoi, saa jeg har lidt at eksperimentere med hjemme - for ikke at glemme et godt supplement til overvaegten i flyet!

Siden jeg var i landsbyen og selv har kunne bestemme menuen, har jeg ofte valgt thaisalater. Enten gronpapayasalat, eller spicybeefsalat, der er grillet oxekod, blandet med friske grontsager og urter. Men jeg har ogsaa provet Salater af bananblomster og med lotusrod.

Jeg havde ret store forventninger til det vietnamesiske kokken. Nogle af jer har vist lagt ore til "ahh, naar jeg kommer til Vietnam saa skal jeg bare spise friske foraarsruller hver dag!" Det er ikke logn - jeg har gjort det, saa snart jeg har haft mulighed for det. Men da jeg ogsaa har vaeret paa nogle turer hvor maden er inkluderet, saa har jeg desvaerre ogsaa stiftet bekendskab med en anden siden af det vietnamesiske kokken - fried something... fried everything! det har vaeret - udover fedtet - ogsaa temmeligt koensloest, fordi de ikke bruger saa mange krydderier og urter. Men naar det er sagt, saa har jeg faaet rigtig frisk, svimlende go mad i Vietnam. Jeg fik fx friske foraarsruller i Hanoi, som jeg selv skulle rulle ved bordet, med masser af friske urter, lotusrod og karmeliseret oxekod og det var " f***! det her, det er det - det blir ikke bedre!" Jeg fik ogsaa simple superlaekre retter, som blaeksprutter dampet og vendt med frisk chili og hvidlog, der bare var saa laekkert.

Jeg blir lige nodt til at flette den her historie ind, for den var stor underholdning i selve ojeblikket og bagefter. I Halong bay var der 3 spanske kvinder omkring 30 aar med paa baaden. De kunne naermest intet engelsk, saa hverken vi eller guiden kunne kommunikere anden end fagter og enstavelsesord med dem (og man undres ja!). Men at sidde til bords med dem var et studie i sig selv. De vaskede colsdaaserne af paa toppen med swaps inden de aabnede dem (og saa stak de det sugeror de havde faaet givet i haanden af tjeneren i det - saa er det ligsom spildt) og saa sad de bare og kiggede og diskuterede maden, naar den kom paa bordet. Forst naar jeg havde smagt paa den og de havde set mit ansigtsudtryk, turde de selv tage noget! Den ene af dem ville dog slet ikke spise noget - hun vraengede tydeligt ansigt af det hele og i 3 dage saa vi hende kun spise et par skefulde ris til hvert maaltid.

Da jeg var i Sapa boede vi i homestay en nat. Sari vores guide sad i 3 timer om morgenen og bagte 100 pandekager til os over ilden paa en pande og vi var 14 mennesker. Om aftenen lavede hun en masse forskellig mad til os, men igen mest det fried stuff og saa den alttilstedevaerende morningglory. Den minder meget om spinat og serveres med hvidlog, dampet og ....stegt! Men jeg maa sige at maaltidet hun blixede sammen var hoj standard. Hun lavede iovrigt pommesfrites som hun dryssede stegt (!) hvidlog udover bagefter - det var ret fraekt! Men da vi spiste fik vi spottet at vaerterne og Sari fik nogle andre retter. De sad og spiste griseindvolde- altsaa mavesaek og tarme. Det var en oplagt mulighed ik? Jeg har haft sagt til Geske, min 5 aarige niece, at det er skort ikke at smage paa tingene, for taenk hvis man nu kan li det! saa ville man jo gaa glip af noget resten af sit liv... - her brugte jeg ogsaa vingummi som eksempel for hende " Taenk hvis du aldrig havde smagt paa dem Geske?!". Den dag var det vist friske foraarsruller hun blev rigtig glad for... aahh jeg savner hende! :o)

Naa, men det var griseindvoldene jeg kom fra....og som jeg smagte paa. Med eet var jeg tilbage i barndommen. Til dengang Henrik Tvergaard, min gode legekammerat og vi andre legede spogelsestog i traekvogn gennem grisestalden hjemme hos ham. For ikke nok med at grisene hylede, de stank ogsaa af griselort!... og det var netop det, denne her ret smagte af. Med min anatomi laerdom, saa sku man mene, at det egentlig ikke burde komme som en overraskelse for mig vel?!

Jeg har en fornemmelse af at kineserne klart er dem der har den mest ekstreme madkultur. Jeg har modt mennesker der har set hundene haenge nyslagtede (hedder det det naar det er en hund?) paa markederne. Det gjorde de ikke i Vietnam. Der var de parteret efter de var helstegt og arrangeret paa et stoet fad, med hovedet der lignede en snerrende kamphund - meget skraemmende! Ellers var de maerklige ting paa markederne larver (med og uden pupper), slanger, fede froer og skilpadder i bure. Men dem har jeg altsaa ikke smagt paa...

Undervejs har jeg selvfolgelig taget noter og jeg glaeder mig sku til at komme hjem og prove noget af det af og se om det holder...om jeg kan finde Thai og Vietnamsmagen frem derhjemme..