Det er regntid okay! Det vidste jeg jo godt - men alligevel!!! Men jeg synes alligevel ikke det er super at bade her for jeg skal ha toj uden paa bikinien, fordi de er saa troende her (eller saa er det bare fordi de gerne vil skaanes for det belghvide turist flaesk...) Men jeg har gang i alle mulige ting hver dag. Jeg prover at lave det de producere fx saebe og batik og jeg hjalper i communitycenteret, hvor jeg har vaeret med til at lave et skraldestativ, som kan bruges til sortering til genbrug... ja ja, det ka godt vaere at i griner, men det er et kaempe problem hernede! De har forst faet embalage indenfor den sidste generation og de er simpelthen ikke opdraget til at smide det i skraldespandende eller sortere til genbrug. Derfor flyder det med skrald mange steder. Dog ikke her i landsbyen. Der har organisationen sorget for at laere dem og de har fundet ud af at der er penge i at sende det til genbrug. Saa hver sondag gaar born og unge en tur i landsbyen sammen med Pink (yes det hedder hun - desvaerre udtales det Ping) - hun er 25 aar og leder af centeret. Hende laver jeg rigtig meget sammen med - hun er fantastisk. Vi kan ikke tale sammen - andet end hun hele tiden sir til mig "Anja, be careful" - hun er saa bange for at jeg kommer til skade. Men altsaa: De manglede noget til at smide de forskellige ting i til genbrug og det var jeg med til at lave - fra bunden... Vi hentede lange bambusstaenger og trae og snittede savede og hamrede i 2 dage (naa, i grinte af mig med en hammer i haanden - Hey! jeg har sku bygget mange huler som barn, det gaar fint!) Det var stor succes og noget de kan ha glaede af herned i mange aar - det er fedt!

Og saa er klinikken iovrigt aaben! En dag kom tolken og sagde at der sad en kvinde udenfor huset og om jeg ikke lige kunne se paa et saar hun havde, for jeg var jo sygeplejerske? Saa det gjorde jeg saa - jeg fandt saa ud af at deres first aid kit i landsbyen naermest ikke eksisterede - der er en kasse men stort set intet i den. Den har jeg saa sorget for bliver ordnet, ved at give dem en liste af ting de skal hente paa det naermeste sygehus. Saa det er altsaa min backpack der er udrustet med bedst udstyr lige nu - haaber sku ikke at maendene begynder at komme med vandladnings og penisproblemer - har hverken speedykath eller viagra med...

Jeg blev spurgt, om jeg ville give undervisning til nogle af landsbyens beboere i hygiene i kokkenet og i forhold til saar og lidt basal forstehjalp. Det ville jeg selvfolgelig rigtig gerne, saa det gjorde jeg for 30 mennesker her forleden.

Jeg er stadig i kokkenet og lure Fa og hendes kogekunst af - det er saa cool! Hun ville saa gerne give mig en morter med hjem, for jeg fortalte at sadan en som hun har er droendyr i DK, men jeg kan desvaerre ikke ha den med i packpacken. I stedet har hun givet mig en sarong. Jeg lavede pommes frites den ene dag. Det indviljede jeg i - kun for at faa min pisseirreterende tolk Mai til at holde kaeft i nogle minutter. Han er selv fra Bangkok og kan godt lide junkfood fra vesten. Beboerne havde derimod aldrig smagt det foer, men de kune da godt li det og det ku boernene ogsaa. Jeg maatte dog lige forsikre dem for, at det ikke var saadan noget mad jeg normalt lavede!

Det var en stor udfordring at undervise bornene igen i skolen.Sidst havde jeg Matt-en englaender, ved min side, men denne gang skulle jeg undervise dem alene i 3 timer. De er 8-9 aar og har paent mange lopper i bukserne, men de opfoerte sig rigtig paent og elsker at konkurrere i hold ifm undervisningen - er det ogsaa saadan i Dk? jeg husker det ikke rigtig selv fra min skoletid. Den nemmeste maade at holde deres opmaerkomhed, var at dele dem i 2 hold og saa skulle de faa points naar det svarede rigtigt... tror maaske den form for undervisning ikke er helt korrekt efter DK termer. Jeg har moedt mange af ungerne i landsbyen imellem de 2 undervisnings gange og jeg kunne godt kende deres ansigter, men navnene er meget svaere - de ku selvfolgelig huske mit. Det sjove er at de gentager hvad man siger i undervisningen - undskyld: de gentager RAABENDE hvad man siger!!! Jeg blev udstyret med en lang pegepind, (den lignede vist mere et spanskroer, men det toer jeg ikke taenke paa) som jeg kun en gang maatte smaeke ned i en elevs bord fordi han var temmelig stojende - synes de var saa imponerende opmarksomme i saa mange timer og det var en god, men knaldhaard oplevelse.

Det var saadan at et par af landsbyensbeboere skulle til Ko phiphi lordag og jeg skulle egentlig forst ta afsted tirsdag, men det var selvfolgelig oplagt en mulighed for at faa et lift ned til oen, saa den tog jeg. Afskeden med landsbyen blev en middag paa bambus verandaen ude foran Fa's hus og en masse af landsbyens beboere kom forbi i lobet af aftenen for at onske mig go tur. Jeg gav Fa nogle kokkenting og et armbaand jeg havde lavet til hende og hun blev helt tavs, men rigtig glad. Jeg lod ogsaa noget af mit toj vaere til hende. Hun gav mig en noegleringsvedhaen,g de selv sidder og syr i filt og saelger. Det forestillede en cashewnodfrugt med cashewnodden haengende nedenunder. Dernede ved man jo hvad det er, men med mine ojne ligner det mest en paere, der er ved at laegge en stor lort - at den har et sorgmodigt ansigtsudtryk broderet paa gor det jo heller ikke bedre!!! Tui - min ladyboy tolk, syede en lille vandmelonskive i filt til mig - saa skal jeg ikke rejse alene mere , sagde hun.

Dagen inden jeg skulle afsted, var det dog temmelig daarligt vejr paa Ko phiphi, saa jeg lavede hurtigt planerne om og sprang paa bussen til vestkysten og oerne derud for. Og de der er paa fjasen og er lidt skarpe, har vist luret allerede via min "What are you doing right now?" at jeg skriver lidt bagud, for jeg steg i land paa Ko Samui for nogle dage siden - men mere om det....