Baaden lagde til paa Phi phi i straalende solskin og det fortsatte faktisk de 5 dage jeg var der, saa det var godt jeg aendrede lidt paa planerne. Da jeg gik igennem de smalle gader, var jeg bare sikker paa at her kunne jeg godt li at vaere. Det er svaert at forestille sig, at for bare 4 aar siden blev hele byen vasket vaek af tsunamien. Selve hovedbyen (og det eneste by der i virkeligheden er)ligger paa en flad ca 700 meter bred tange imellem 2 bjerge. Her skyllede bolgerne direkte igennem. Nu er det faktisk kun hvis man staar paa den modsatte bred af hvor bolgerne ramte, at man stadig kan se odelagte omraader.

Det myldre med mennesker alle vegne og butikkerne ligger dor om dor -jeg beherskede mig meget og kobte kun 2 bikinier og en kjole - det er hvad jeg har brug for :o)

Der blev holdt Halfmoon party paa Hippies Bar, men det var en noget tam sag efter koh Pha ngan. Iovrigt har jeg praktiseret sygeplejegerningen ved vurdering og rensning af saar (med min klassiske linie, naar det svier ad helvedede til:"ja, det er ikke saa rart") Der var en hel del brandsaar efter sjipning i kaempestore braendende torve til fullmoon paa Koh Pha ngan- af dem jeg rejser med er en ramt hen over halsen, en paa armen og en paa brystet. Selvfolgelig havde de vaeret knaldstive da de hoppede ind og forsogte at sjippe " ellers ville vi sku da ikke ha gjort det - det var jo domt til at gaa galt!" Ellers har det vist mest vaeret insektstik der er blevet konsulteret med mig... meget harmlost, hvis man altsaa ser bort fra mig selv " the mosquito magnet". Jeg er endda blevet stukket under den ene fod 2 gange, fordi jeg stak den famose skarpe og dens 4 venner lidt for langt ud fra under dynen. Nogen gange maa jeg bare gaa og loppe mig hele tiden - det er saa irreterende!

Tiden paa Phi phi er mest gaaet med sol om dagen og dans paa stranden om aftenen. Apache Bar blev den klare farvorit og her faaes Chang beer paa flaske - glem alt om Singha - det er Chang der holder!

Der er masser af ture til de omkringliggende oer, hvor man kan snorkle osv. Vi var dog 13, som lejede en stor speedbaad med kaptajn og blev sejlet til de steder vi havde lyst til. Jeg var ude og snorkle paa det mest fantastiske koralrev. Der var saa mange fisk og koralerne gemte paa sopindsvin og klovnefisk - det var rigtig godt. Vi skulle ogsaa til Maya-bay, hvor The Beach bl.a. blev optaget (jeg maa se den igen naar jeg kommer hjem). Fordi bolgerne ved indgangen til bugten var for hoje til at baaden kunne sejle ind, blev vi sat af i en anden bugt, hvor vi skulle svomme i land og klatre over klipperne og gaa af en smal sandsti med palmerne og taet omkring. Det var lidt ekspeditionsagtigt og det kunne jeg godt li. Da stien pludselig endte og stranden laa foran os omgivet af hoje graa klipper og med helt lysegront vand var oplevelsen bare endnu bedre! Og saa vidste jeg selvfolgelig at det maatte komme - jeg var ikke den eneste dansker i Thailand. Saa da jeg hoerte een sige" s***, det her vand er gon nok varmt!" - saa var det jeg taenkte " Pis, men det maatte jo komme - jyderne har fundet mig!" Rigtig mange rejser den samme vej med rygsaek (israelerne oftest med kuffert - skide praktisk...not!), men tit i forskelligt tempo. Saa jeg fik ogsaa hilst paa Rachel og Nahum igen. Og fik sagt farvel til Shahar og Helic som tog videre til Australien, men jeg selv blev et par dage ekstra sammen med nogle andre, indtil vi skiltes i Phuket og jeg nu rejser alene igen...