Jeg maa lige komme med en lille tilfojelse til Koh Chang efter jeg saa Annettes erindringer fra det herrens aar 1997 paa messageboardet. Oen er stadig ret autentisk og landsbyagtig nede i de billigeraekker, hvor Lonely beach ligger (her kan du stadig faa en bambushytte til 30-45 kr i dognet) - men bare vent! Der er massiv udvikling og store hoteller og resorter rigtig mange steder og de bygger paa livet los. Laengere oppe paa kysten ved White sand beach er der ved at gaa grisefest i den. Men der var stadig brunud (brownouts=stromsvigt) saa snart det regnede og jeg gik flere gange i total morke i klipklapper gennem vandpytterne.

I der har laest mit afsnit om mad ved, at jeg stort set har aedt alt. Dette inkl. fx. frugt som kvinderne paa markederne har skaaret et stykke af og tilbudt mig eller de utallige maaltider jeg har indtaget ved gadeboderne. Og der er maaske nogen af jer, der undre jer over, at jeg ikke har skrevet noget om de dage hvor jeg har ligget paa vaerelset med diarre og mavekramper. Well, well, well - jeg kan kun sige: jeg har udfordret mit tarmsystem paa det groveste, men indtil videre har jeg altsaa vundet... Thaierne har iovrigt en overtro der gaar paa, at hvis en ildflue (og dem var der mange af om aftenen i landsbyen - super funky) flyver ind i et hus, vil een i huset faa diarre (not so funky)... hmmm ja, det var bare lige et sidespring!

Men stormen tog af paa Koh Chang og jeg kunne hoppe paa ladet af en pickuptruck og efter naesten en time stige paa den gamle rustne faerge over til fastlandet. Saa var der 6 timers bustur til Bangkok. Heldigvis havde jeg Joannie ved siden af mig og Stevie paa ipoden. Men transport er bare saadan en....tidsrover! Det er til at blive lidt langhaaret af (eller det der er vaerre!) isaer naar solen er gaaet ned naar man endelig ankommer. Benene er tunge. Rygsaekken vejer et ton, naar man svinger den paa ryggen og efter 20 skridt kan man maerke svenden lobe ned af kroppen under tojet. Og som om det ikke er nok, virker rygsaekkken som en magnet paa alle dem, der prover at saelge hotelvaerelser, taxa, motorcykel og evt. tuktuk ture... Det fedeste ojeblik er det, hvor man dumper rygsaekken paa gulvet og kaster sig ned paa sengen - finally! Hvorefter man 2 min efter -af ukendt aarsag- er totalt overskudsagtig og kaster sig udenfor igen for at gaa paa opdagelse... det er saa sjovt :o)

Bangkok er jo bare shopping og saadan og jeg tog Joannie med til Chinatown og vi tog med skytrain og flodtaxaerne tilbage til Khao San RD. Hun er taget videre paa en tur nordpaa (og har 8 mrd rejse foran sig det heldige asen) og jeg er i transit for at komme hjem. Det foles som om jeg har vaeret afsted en uge eller saadan - tiden er flojet afsted. Jeg kan ikke rigtig fatte, at der er gaaet 2 maaneder. Har ikke fulgt med i noget (kun sporadiske nyheder via CNN og mailadvarsler fra udenrigsministeriet) men der er aabenbart heller ikke sket det store hjemme "Der sker ikke en skid!" svarer alle, naar jeg sukker efter nyheder og action hjemmefra. Min verden har jo bare vaeret det her rejseliv, saa mine referancerammer blir skal lige justeres og det blir med garanti " thailand mig her ... og da jeg var i Thailand..." men venner: baer over med mig! Jeg tror ikke der gaar saa lang tid forend morkets og kuldens smaadeprimerede klo prover at slaa ned i mig ligsom i jer andre -ha ha! Men igen... taenk paa det: vi har jo snart jul, der dufter garanteret af clementiner alle vegne og bryggen kommer snart paa gaden ik - det blir SAA HYGGELIGT :o) Og jeg skal en smut til Berlin med min mutti i slutningen af November - Im all good :o)

Naar jeg saa taenker over, hvor meget jeg faktisk har oplevet og hvad der er sket siden jeg steg af flyet i Phuket, saa er det da helt vildt! Jeg har tit savnet en at dele oplevelserne med og kommer nok til at mangle een jeg kan sige "Kan du huske dengang..." Det er prisen for at rejse alene - jeg skal selv huske det hele og f*** - jeg kan jo vaere lidt praedement nogengange! Men jeg har vaeret superglad for at dele det med jer og jeg haaber at det har vaeret underholdende at laese. Vitalis people :o)

Kמוד Aמחש