Saa kom turen til Ko Phangan og det berygtede Full Moon Party. Vi kom hertil d. 18, saa vi har vaeret her i et gost stykke tid efterhaanden. De sidste par dage paa Ko Tao gik med at fejre Rasmus' foedselsdag og at han bestod hans teoriproeve med 0 fejl! Saa nu er han en aegte Padi diver. Vi havde koebt en billet til faergen til kl. 9 om morgenen, men der var ikke nok passagere, saa de aflyste ruten og saa kunne vi foerst komme afsted kl. 15, saa vi fandt et hyggeligt sted, hvor vi fik lidt at spise, laeste lidt bog og spillede kort. Da vi kom over paa Ko Phangang stod der en soed mand med et skilt hvor der stod Sea Gate Resort - Rusmus paa, saa det gik vi ud fra var os de mente. De havde lovet os da vi bestilte vores Bungalow at det var rimelig taet paa den strand hvor Full Moon Party skulle holdes, men det passede ikke helt. Der var lige 11 km dertil og nogle sindssyge bakker der skulle bestiges for at komme dertil, men selve resortet er rigtig hyggeligt og dejligt fredeligt. Vi fik en rigtig dejlig bungalow ret taet paa stranden og der er haengekoejer og en lille bar som man kan haenge ud i :) Selve resortet ligger taet paa oens stoerste by, Thong Sala. Her har de nogle rigtig gode markeder. Isaer et specielt night market hvor der kommer en masse smaa boder og saa kan faa alt muligt underligt mad til ingen penge. Der er ogsaa en masse dejlige frugtmarkeder, saa der er blevet spist en hel del vandmelon til morgenmad.

Da Full Moon Party foerst var igaar d. 28, saa havde vi en del dage som skulle fyldes ud, saa vi taenkte at vi ville leje en motorcykel (selvom Lonely Planet staerkt fraraadet det pga vilde bakker og daarlige veje) i 3 dage. Der hvor vi var saa vejene saa fine ud, saa vi taenkte at det nok ikke blev et problem. Foerst koerte vi hen til 2 forskellige templer, hvor det hele gik fint. Der var et par smaa bakker, men det var nu ikke saa slemt. Templerne var rigtig flotte. Det ene var ret specielt da det fungerede som et sted for tourister som oenskede at komme lidt vaek fra omverdenen og finde sig selv igen. De kunne saa komme i retreat i en maaned for 5000 bath (1000 dkr). Vi har et billede af deres dagsskema. Det var rundt underligt at gaa rundt i blandt dem for da vi var der maatte de ikke snakke, saa man foelte sig lidt utilpas med at gaa rundt og tage billeder, saa det blev ikke til saa mange fra det tempel. Herefter gik turen til et nyt og lidt mere alm tempel - What Po som der ogsaa er et par billeder af. Herefter ville vi gerne se et vandfald der lidt laengere inde paa oen, og saa skal jeg lige love for at de daarlige veje og virkelig vilde bakker begyndte at komme. Der var stigninger og nedstigninger paa over 20 % og vejene var af grus og da der er kommet et par store regnskyld de sidste par dage, saa havde de meget store huller. Vi fortsatte dog ret langt foer vi til sidst maatte indroemme at vi maatte give op, scooteren kunne ikke koerer op ad bakkerne til sidst, saa vi vendte tilbage til hovedvejen langs kanten af oen og koerte til Haad Rin (Der hvor full moon party bliver holdt) Her var der ogsaa stigninger paa 20 % men der var da i det mindste en asfalt vej, saa det gik lidt bedre. Nogle gange maatte Rasmus dog hoppe af for at jeg kunne komme op paa toppen. I Haad Rin var der som altid liv og glade dage og vi gik lidt rundt i byen og nede paa stranden foer vi vendte snuden hjemad.

Den anden dag hvor vi havde vores fine motorbike koerte vi til Than Sadet National Park. Her var der et flot vandfald, men dog ikke saa meget vand deri endnu. Samtidig var der en lille nature trail som man kunne foelge naesten hele vejen op til toppen af det naesthoejeste bjerg her paa Ko Phangan. Til tider kunne stien vaere lidt svaer at se, men vi havde den soedeste guide i form af en lille hund, som simpelthen loeb turen rundt med os. Og hvis vi kom lidt bagud (Det var ret haardt) saa ventede den paent til vi var naaet op til den. Der var ogsaa et par view point paa turen, hvor den laa og halv sov paa en koelig sten i mens vi noed udsigten. Efter den tur koerte vi tilbage mod Thong Sala fordi vi ville hente en vandmelon. Vi koerte forbi et par butikker hvor folk stod og slog paa deres hoveder og pegede lidt laengere oppe af vejen, og vi synes aergeligt talt at de var lidt underlige, men det viser sig saa at det faktisk er ulovligt at koere uden hjelm paa Ko Phangan, og da der snart er full moon party, ja saa har politiet en masse penge de kan kassere ind i form af boeder fra dumme tourister og ligeglade thai'er, saa ligepludselig hoertye vi et hoejt floejt og en meget sur politimand viftede mig ind til siden og bankede lidt paa hans hoved. (Saa forstod vi hentydningen fra de soede butiksejere). Det var ligemeget ar Rasmus ikke havde hjelm paa. Det var kun foeren der skulle. Saa jeg maatte betale en boede paa 200 bath (40 dkr), men saa fik jeg ogsaa en flot seddel der beviste at jeg lovligt maatte koere uden hjelm resten af dagen! Det var sku lidt et underligt system! Saa nu har jeg faaet min foerste boede :)
Om aftenen koerte vi ind til byens bedste BBQ. Her skal du selv lave din mad fra bunden af. Det er rigtig sjovt at proeve og saa har de rigtig laekkert frugt og kokus is som der er all you can eat af :) Det var en god aftensmad!

Den sidste dag vi havde vores koeretoej koerte vi op til nordkysten (Thong Sala ligger sydoest). Her var vejene heldigvis fine. Vi stoppede ved det aeldste tempel her paa oen - Wat Phu Khao Noi. Det var rigtig flot og meget anderledes end de lidt mere moderne af slagsen! Vejret den dag var en lille smule daarligt. Der kom lidt smaaregn nu og da, saa vi blev ikke laenge paa nordkysten, men koerte tilbage af, hvor vi stoppede ved noget der skulle vaere det flotteste vandfald. Her gik vi op ad nogle stejle bakker igen, bare for at finde ud af at der slet ikke noget vand var, saa det var bare nogle sten! Oev oev.
Da vi afleveret vores scooter i god behold sagde de Well done! Hmm... saa fandt vi saa ud af at der faktisk sker flere ulykker med motorcykler end der goer paa de mange store fester der bliver holdt her paa oen, og naar man gik inde i Thong Sala, saa man dog ogsaa utrolig mange med diverse saar og bandager! Saa vi var glade for at vi overlevede uden en skramme!

De naeste par dage kom der nogle kaempe regnskyld og STORE lyn meget taet paa os, det var virkelig flot at se paa, men man hoppede lidt naar der kom lyn naesten lige over os! Saa var det ikke helt saa flot igen synes jeg ikke! Saa de par dage med daarligt vejr fik vi til at gaa med marked besoeg og bare ren afslapning med film og lidt for meget god mad.

Igaar d. 28 var der rigtig dejligt vejr igen, saa vi laa lidt paa stranden og fik dejlig meget farve igen, saa vi var klar til den store fest om aftenen. Vi blev koert derind kl. 21 af Ohn (manageren paa resoertet). Regeringen er begyndt at tage indgangs fee for at komme til festen, saa du skal betale hele 20 dkr nu, men saa faar man en flot armbaand, hvor der staar man har vaeret til Full Moon Party 2010. De er blevet lidt mere pengegriske siden jeg sidst var hernede. Alligevel var det lige saa vildt som jeg huskede det og Rasmus var jo naermest i himlen, saa han gik i gang med staerke Whiskey buckets med det samme. Der var flammende sjippetorv, ringe og rutschebaner, som selvfoelgelig skulle proeves af en masse fulde tourister, og det gik stort set galt hver gang. Saa mange af den er sikkert vaagnet med store brandsaar, men i gaar tror jeg ikke de lagde maerke til saa meget. Vi fik malet med UV maling, og saa ind paa de forskellige diskoteker og hoppe lidt rundt. Vi snakkede selvfoelgelig med alle mulige underlige. Blandt andet en fra Ungarn, som delte glaedeligt ud af sin Jack D og cola bucket. Her var det saa at Rasmus ikke helt kunne holde balancen laengere. Men vi tror maaske at der godt kunne have vaeret lidt mere end bare whiskey deri. De er jo kendt for at putte lidt forskellige stoffer ned i ens bucket. Til sidst blev det i hvert fald helt slemt, saa jeg maatte lige blive aedru hurtigt saa vi kunne finde en taxa og komme hjem i en fart. Det var ikke helt nem, da store dele af byen er afspaeret og de foerste mange taxaer man kommer til ville ha 10 gange prisen for at koere en hjem, men til sidst fandt vi dog en fair en, som gav Rasmus en vinduesplads. Da vi kom til vores resort stod Ohn og tog i mod os selvom det var midt om natten. Han vidste at der ville blive brug for hjaelp naar folk kom hjem, saa han var der hvis der skulle ske noget. Saa han hjalp mig med at faa Rasmus op til vores bungalow og fik ham placeret udenfor. Han kom ogsaa med en masse dejligt koldt vand til Rasmus, saa det var rigtig soedt! Rasmus laa udenfor ca i en time og fik det vaereste whiskey og hvad der ellers havde vaeret i de spande op igen, saa var det ind i bad, daa han ogsaa var lidt blodig efter et par fald, og til sidst i seng! I morges da vi vaagnede havde han det stadig rigtig daarligt, og nu er kl. otte om aftenen og han ligger stadig i sengen og har det rigtig skidt, den stakkel!! Han har svoret, at han aldrig drikker whiskey igen, men lad os nu se :) Men har haft ret saa ondt af ham i dag, for de er ikke saerlig sjovt at have toemmermaend i den her varme!

I morgen tidlig kl. 6 tager vi saa mod Ko Lanta som ligger paa vest siden af Thailand. Vi er spaendt paa hvordan vejret er derover nu. Mange siger det er vaerre paa vestkysten end oest, men det kan man vist ikke altid regne med, saa vi krydser fingre for solskin :)

Vi haaber alle har det godt derhjemme. Nu maa jeg vist hellere komme tilbage til Rasmus og saa skal vi vist proeve at se om en burger, nogle pommes og en masse cola kan kvikke ham lidt op.
Mange toemmermaendshilsner fra Anette og Rasmus