Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Så er der en lille hilsen fra den varme ørken i Arizona. Vi har boet i Phoenix hos Cecilies veninde Brandi, hendes mand og deres lille datter. De bor i et rigtig dejligt hus med pool, og det var der brug for med over 40 graders varme døgnet rundt.
Hos Brandi nød vi et par dage, hvor vi bare slappede af og fik lidt ro på tingene.
Fra Brandi kørte vi op for at se Grand Canyon. På vejen til Grand Canyon tog vi et stop i Flagstaff inden i vi, dagen efter, kørte resten af vejen. Turen op til Grand Canyon var næsten lige så smuk som selve kløften men så alligevel er der altså ikke noget der kan hamle op med Grand Canyon. Det er det smukkeste natur vi har set på denne tur. Vi brugte nogle timer på at vandre både ned i kløften og ovenfor. Begge dele var enormt smukke. Det var sjovt at se den fra begge vinkler. Jeg fik mig da også lige en ven deroppe - et bette egern, som var enormt tamt af at blive fodret med ostepops af de mange turister.
Efter en fantastisk dag i Grand Canyon kørte vi tilbage til Phoenix, som vi var blevet rigtig glade for. Det var vildt hyggeligt at bo hos dem, og slappe af ved poolen. Desuden ville vi gerne fejre 4. juli (independence day) med dem, da det er en meget stor ting herovre, og derfor ville vi gerne opleve det The American Way og ikke på et eller andet billigt motel. Om dagen grillede vi burgere på grillen slappede af ved poolen. Senere på aftenen var vi ude at spise hvorefter vi tog hen til en baseball park hvor der var masser af fyrværkeri til tonerne af alle mulige patriotiske sange. Det var meget sjovt at opleve. Vi måtte da også lige op at stå til nationalsangen, men dog havde vi ikke hånden på hjertet.
Dagen efter var vi en tur til noget der hedder Salt River. En flod som løber gennem bjergene og som er rigtig smukt. Man kunne leje store baderinge og så flyde flere timenr på floden og opleve den smukke natur. Det var som en picnic på vandet. Alle havde store kølertasker, parasoller, radioer og masser af øl med ud på vandet. Det var super fedt og dejligt med lidt nedkøling.
Vi bestemte os også for at springe i faldskærm i Phoenix fordi området var oplagt til det. Alle bjergene og den store by ville være perfekt at se oppefra - og det var det også. Humøret var højt og vi var begge rigtig spændte og overaskende lidt nervøse. Vi følte os rimeligt ovenpå da vi satte os ind i det lille fly, men fra da af ændrede tingene sig også. - Specielt for Natalies vedkommende! Jeg ved ikke om det var den nyligt indtaget müslibar eller cola light der gjorde udfaldet, men hvad fakta er, havde hun det hele med i en pose på vejen ned, i en mere flydende udgave! :) Men hvis man skal være objektiv og se på den egentlige årsag til hendes pludselige maveonde, var det nok den noget karusselagtige flyvetur vi var på den selve springet. Op kom det i hvert fald! For det nærstuderende publikum kan det ses i hendes venstre hånd på nogle få af billederne. For at komme tilbage til selve springet og turen ned, så var det noget af det fedeste vi hidtil har oplevet. Det er svært at sammenligne med noget af det andet! Og de 40 sekunders frit fald, fra 3 kilometers højde, var noget nervepirrende og bestemt det hele værd. Desuden var der jo lidt ekstra underholdning Ved Natalies maveonde! :)
Vores næste stop bliver San Diego.
Vi takker af herfra!
Hilsen Natalie og Andreas
- comments