Profile
Blog
Photos
Videos
Los angeles var fantastisk. Meget berømmelses-orienteret, og meget mig mig mig. Det jo lige mig :) Jeg tog fra Hermosa beach som ligger omkring 45 min fra Hollywood, indtil lufthavnen for at hente min kammerat hjemmefra, for at vi sammen kunne tage ind til Hollywood. Allerede den første dag, havde vi meget at lave, fortælle om alle de forskellige ting vi havde lavet hver især, og der var en masse billeder at vise.
Vi skulle være i Hollywood i hele 5 dage, på samme hostel lige ned til Hollywood Blv. som min bror Morten boede på, på sin rejse. På dag nummer 2, stod den på ishockey. I øjeblikket er der playoff kampe i alle de store sportsgrene, så det er svært at få billetter. Men vi formåede at gøre det, og det var en vanvittig fed kamp at være vidne til. Jeg har aldrig set ishockey før, og det bliver heller ikke sidste gang. Det var kamp 6 ud af 7. Havde LA Kings (hjemmeholdet) vundet var de kommet i finalen. De tabte desværre, og skulle ud i den sidste og afgørende. Den tabte de desværre også..
Dagen efter tog vi til Universel Studios. Jeg troede ikke at parken var så stor, men da det er Los Angeles, findes der jo ikke små ting! Vi tilkøbte os VIP kort så vi fik en lidt bedre behandling end alle andre, vi kom først i køen på alle forlystelser, morgenmad og frokost. Samt en helt eksklusiv rundtur på de forskellige set, hvor de største film er blevet optaget. Vi var blandt andet i New York og Miami, og 10 skridt til længere nede af vejen var vi pludselig i Gotham City hvor Batman blev omtaget. Det var en vild oplevelse.
Dagen efter, der tog vi på en rundtur i byen, sammen med dem som kører til stjernernes huse. Vi fik set Michael Jacksons bolig og Playboy Mansion. Jeg fik taget så mange forskellige billeder af de forskellige huse, at når jeg kommer hjem, vil jeg ikke kunne skelne dem - beklager, men spændende var det. Samme dag, tog mig og Jakob til Madame Tussaud voksmuseum. Her fik vi muligheden for at lave sjov og ballade med de kendte, jeg har nogle enkelte billeder som er uegnet for børn.
Det sidste vi ville, var at tage op til Hollywood skiltet, for det er jo et most. Da vi kom op til vejen som skulle føre os derop, sad der en mand og nægtede os adgang, pga. af alle de selvmord, som har præget færden derop. Efter en lille samtale med ham, gav han os en omvej, for at komme derop, som også viste sig at være meget bedre. Vi kom om til et sted, hvor man kunne se skiltet på afstand, men der tænkte vi, om vi ikke kunne komme tættere på. Vi havde jo de rigtige sko på, så vi kravlede og slæpte os op af de stejle bakker, hvor der kun lige var en lille sti. En bakke som ikke er tilladt at gå op ad, men får man ikke de bedste billeder hvis man strækker loven? Dog blev vi nødt til at vende rundt, da en mand med en megafon råbte til os, at vi skulle gå ned igen, ellers blev vi anholdt, og i samme øjeblik kom en LAPD-helikopter som gjorde tingene lidt sjovere.
Dagene er gået så stærkt, så nu sidder vi allerede i San Diego, hvor vi vil slappe af, ligge på stranden og bare nyde de mexicanske vinde inden turen vender nord på til det lidt køligere San Fran. Vi vil sidde og kigge på hvilke ulovligheder vi kan finde på til næste gang.
Pura Vida baby - Andreas out.
- comments
Lotte Møller Åh hvor lyder det vildt. Husk nu at passe på dig selv og bevæg dig på den rigtige side af loven