Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi netop uploadet nogle billeder fra turen mellem San Francisco og Las Vegas.
I SF havde vi 4 gode solskinsdage (dog var der en del køligere end sydpå). Det lykkedes os at komme lidt "ind under huden" på byen, hvor vi brugte en del tid på diverse kaffebarer, gode restauranter (specielt god sushi) og en tur i San Franciscos natteliv. Vi boede centralt i byen og med hjælp fra sightseeing busserne, fik vi set det meste af byen. Vi blev helt betaget af livet på pier 39, hvor søløverne havde deres helt egen verden, der blev kommunikeret, flirtet og kæmpet om pladserne:) - det var så sjovt at se og følge med i! Golden Gate Bridge var et flot syn, men vi var mere betaget af byens opbygning (arkitekturen kontra terrænet i bjergene).
Efter dagene i SF gik køreturen videre igennem Yosemite Nationalpark, vi blev nødt til at køre igennem uden overnatning grundet "government shutdown". Da nationalparken kun var åben for gennemkørsel og det ikke var tilladt at lave stop undervejs, måtte vi skynde os at holde ind nogle få steder og tage billeder (lidt mærkelig fornemmelse at føle sig som en "outlaw" for at tage et billede, vi så andre få bøder af politiet, men slap heldigvis selv :)). Vi tog en overnatning i byen Bishop og derefter gik turen bl.a. gennem Death Vally for at nå til Las Vegas (billeder mm. følger). Vi er nu ankommet til Gran Canyon hvor vi nåede at se solnedgangen over kløften. Vi sidder med et par kolde lokale øl i hotellobbyen, som mest af alt minder om et fjeldhotel i Norge (prognosen siger minus 6 grader i nat) her uploader vi lidt billeder og dette blogindlæg :)
- comments
Elin og Bent Gode oplevelser. Skønt at I deler dem med os. Tænk sig at I begår ulovligheder for at tage disse fantastiske naturbilleder, smukke mennesker i smuk natur, koldt nu, glæd jer til varmen i Australien. Kærligst Elin og Bent