Jeg haaber pc'en overlever alt det sand der drysser ned i tastaturet - jeg er nemlig lige vendt tilbage fra Fraser Island, verdens stoerste sandoe, og der er sand i mit toej, haar, mad, taske, mobiltelefon og mellem taeer og taender; men hold op hvor var det en fantastisk tur!
Den startede med en briefing om dingosikkerhed, campingudstyr og 4WD koersel samt en udfordring af en indkoebstur - 8 mennesker fra Tyskland, England, Israel og Danmark kan bruge meeget lang tid i byens mikroskopiske supermarked paa at planlaegge 3 dages madlavning! Vi naaede dog frem til bbq, sandwich, diverse morgenmadsprodukter samt den uundgaaelige pasta, og efter at have sagt farvel til Nadja jeg har vaeret sammen med paa Magnetic, i Airlie og nu Rainbow gik den mod Fraser. Saa snart vi ankom blev vi moedt af de lange sandstrande der paa den 120 x 15 km store oe udgoer vejene. Heldigvis var de to engelske kvinder begge dygtige til at klare det vanskelige underlag, og vi sad kun saa lidt fast at det var sjovt, saa udover en gevaldig bumpen rundt for os bag i bilen var det helt optimalt.

Foerste stop var Lake Wabby, en smaragdgroen soe midt i det smukkeste landskab af sandklitter og regnskov. Wauw! Der var smaa fisk og maller der kildede os under foedderne, og saa moedte jeg Pernille :) det var som en daarlig Hollywood film da jeg svoemmede forbi hendes gruppe og vi pludselig genkender hinanden - vi skriger hoejt og hun kaster sig ud i vandet hvor jeg fik det stoerste knus jeg har faaet siden jeg sagde farvel til alle jer derhjemme. Hvor var det underligt at se hende igen! Alle de 3 dage jeg var paa oeen moedtes vi, og efter at have vaeret sammen naermest hver dag gennem gymnasiet for derefter at vaere kontinenter fra hinanden var det vildt pludselig at have hinandens selvskab - og rigtig dejligt! I andre skulle tage at komme herned ogsaa :)
Vi havde camp paa en aboriginal campsite den foerste nat, og det var rigtig hyggeligt med bbq, campfire og chilled musik samt dingos der listede rundt i moerket. Jeg moedte ogsaa en englaender og franskmand jeg havde vaeret sammen med i 1770 - verden er stor, men nogle gange virker det som om Australien ikke er! Jeg faldt rigtig godt i med hele min gruppe, men isaer de to tyske piger Nadine og Svenja (der som navnet antyder har skandinaviske roedder) snakkede jeg rigtig meget med. Sammen med den eneste fyr i gruppen, tyske Christof, havde vi en meeget atypisk fuldesnak om alt fra atomkraft, klimaforandringer, politik og astrofysik til australsk musik og dyreliv.. Nu hvor det staar skrevet sort paa hvidt kan jeg godt se det lyder ret skoert - men det var faktisk overordentligt interessant :)

Dagen efter gik turen til Indian Head, en hoej pynt der egner sig rigtig godt som lookout point for hajer, delfiner, skildpadder, rokker og naar saesonen er til det hvaler. Mange jeg havde snakket med havde set baade det ene og det andet, men skuffende nok havde vi ikke heldet med os.. Lige indtil 10 sek foer vi begyndte nedstigningen, der kom to mantarays svoemmende mod os! Fed oplevelse, fik et foto hvor man med lidt god vilje kan se hvad det er :) Igen moedte jeg Pernille, og vi fulgtes med hendes gruppe til Champain Pools, det eneste sikre sted paa oeen at svoemme i saltvand. Det var et rigtig smukt sted med dejlig koldt vand, og naar boelgerne skummede over klipperne baade loed og lignede det champagneskum - desvaerre stod der ikke lige en tjener med en koelig flaske boblevand, det kunne Pernille og jeg ellers godt have taenkt os. Vi koerte videre langs den jellyfishdaekkede strand ned til Eli Creek, et rigtig rart sted at faa skyllet saltet af sig. Der var en anden gruppe som vi spillede volley med, og de gav os for stygt taev, men det var nu stadig sjovt.
Om aftenen var vi paa en campingplads fyldt med familier, saa efter kl 21 maatte vi fortraekke til et picnic area hvor jeg fik lov til at lege kok og lavede den bedste pasta paa hele Fraser! Eller ogsaa var det bare fordi alle var saa sultne, men jeg fik ros for maden og slap for opvasken :) Der var et dingohegn rundt om campingpladsen, og det var en helt Jurassic Park agtig foelelse at skulle gaa gennem laager, hegn og riste alá dem landmaend har for at forhindre koerne i at krydse vejen. De dingos jeg saa var dog fredelige og tog ikke megen notits af os, men det er vilde dyr og man skal aldrig undervurdere faren - det her er jo Australien! Vi moedte ogsaa en ranger der drak sammen med os og fortalte en masse roeverhistorier, det var rigtig interessant at hoere alt det han kunne fortaelle. Vores sidste dag paa oeen startede med en broadwalk gennem den regnskov der faktisk trives paa sandoeen, rigtig smukt, groent og frodigt. Herefter tog vi via 10 km paa den mest bumpede sandroad ever til oeens highlight - Lake McKenzie der med det smukkeste turkise vand, hvideste bloedeste sand er noget naer det bedste postkortmotiv jeg har set hernede! Wauw. Vi brugte hele formiddagen her og var rigtig sultne da vi over middag, og efter at have sagt farvel til Pernille, koerte derfra for at naa frokost paa stranden inden vores faerge afgik. Paa vejen moedte vi en strandet 4WD der havde brug for hjaelp fordi deres stoeddaemper var oedelagt, saa vi stoppede for at give en haand, hvilket hovedsageligt bestod i at laane dem vores mekanikerudstyr. Da de efter 1 time havde fixet bilen gik den mod faergen, som vi lige naaede paa bekostning af frokosten. Jeg kan godt sige jer det var rart at komme tilbage til et bad, mad, en rigtig seng og toej uden sand!

Nu skal jeg ned til en aboriginal workshop og male min helt egen boomerang, og senere idag staar den paa toejvask sammen med Svenja og en kajaktur med delfiner, hold fast jeg glaeder mig!

I maa have det herligt derhjemme og hvor i verden i ellers er :) And Charlie - as I said, the Australian computers haven't got all the Danish letters, so when you translate this it might look as if I'm retarded, but hope most of it makes sense!

Glade hilsner fra Amanda
- der glaeder sig over at have spenderet et par dage med Pernille og glaeder sig til dolphin kayaking!