Ja, der er ikke saa meget at sige. Vi havde brug for vores troejer, for foerste gang i lang tid.
Alle hoteller var fulde og maaden det blev fortalt paa var med et vift med haande, saadan en bob bob haand, hvis I forstaar saadan en haand. Det var hyledende morsomt. De fortstod godt nok ikke hvorfor at vi grinte af dem, men vietnameserne er noget for sig selv. En gammel dame slog ogsaa den stoerste boevs lige i hovedet paa os... Haha. Vi fandt et vaerelse til overpris og udforskede natmarkedet.
Naeste morgen kom vi lidt sent op.. ups.. Men vi fik set lidt af byen, ikke saa meget af bjergene. Vi koerte med en taxa mand et stykke vaek og saa gik vi tilbage til byen. En fin tur, hvor vi fik brugt vores flotte regnslag, haha.
Der er ikke saa meget at se, det fascinerende er at det er en by i bjergene.
Om aftenen saa vi toesefilm paa vaerelset og hyggede mens vi savlede over Channing Tatum (Amandas kommende mand!) :) En dejlig dag. Og saa ogsaa farvel Dalat. Vi blev hentet tidligt om morgenen d. 16. juni og saa var kursen ellers sat med Ho Chi Minh, sidste stop paa vores lange, dejlige, fantastiske, skoenne, smukke, sjove, skoere, flotte, specielle, humoristiske og uforglemmelige tur....

P.s. Vi har valgt et billede af nogen der sover, fordi at vi, specielt i denne by, oplevede at folk sov alle steder. Vi proevede at komme kontakt med nogle advokado damer for at koebe nogle advokadoer selvfoelgelig, men de snork sov.. De sover hele tiden og alle steder. Det vil vi ogsaa begynde paa naar vi kommer hjem. :) Det er faktisk ret imponerende.