Saa var vi paa den igen. Denne gang skulle vi med Greyhound bussen til Rainbow Beach. Her havde vi foerst to naetter paa vores hostel Dingos og saa en 3-dags Fraser tur og saa en nat til paa Dingos. Den foerste aften vi kom var filmaften. Vi fik hustlet os frem til at laane en computer, saadan at vi kunne se film. Det var laenge siden at vi sidst havde set en film. Saa det blev Hunger Games, ja tak. Vi reddede vores underkoejes liv da hun ogsaa hungrede efter at se film, hun var fra USA og hed Lizzie, en soed pige.
Naeste morgen (d. 21/3) stod vi op og, tro det eller ej, loeb vi en tur... Efter loebeturen vaskede vi toej. Vi var ret praktiske (det er heller ikke sket foer). Dvs. en knap saa festlig dag. 4.30 samme dag var der briefing om vores kommende tur naeste morgen. Det viser sig, at man i Australien har et dyr der hedder dingo. En dingo er en form for en ultra tynd og vild hund, som man ikke maa klappe eller fodre. Moedet tog halvanden time og var egentligt bare en gentagelse af sig selv hele vejen igennem. De fortalte hvordan man koerer 4WD i sand og hvordan man opfoerer sig paa aboriginal teritorie. Men saa var der soerme karaoke om aftenen, det var ret underholdende.
D. 22/3 stod vi op til pandekager. De var gode, gratis og saa fik man kun to. Oev. Til gengaeld var der peanutbutter som man kunne putte paa - laekkert! Da vi var faerdige med at spise og havde chekket ud kom vores dytter. Gruppen bestod af 4 biler, hvoraf den foerste var 'lead car'. Denne bil foeres hele turen igennem af en guide (Luke), hvor de resterende 3 biler foeres af andre unge mennesker som os, der skulle paa tur. Vi var i gruppe H og sad i 'lead car'. Vores gruppe var den stoerste paa 10 mennesker hvor de andre bestod af 8 mennesker. Vores bil var den eneste med musik i = partyyyybilen. Vores guide Luke var det vildeste bud paa en aegte australier med langt filtret haar, laid back attitude og med et aabent sind. Han rimede og rimede og sagde ting som: 'Attitude of gratitude', 'sharing is caring' og 'put a smile on that dile' osv. osv. Han blev VED! Imponerende. Vi havde den vildeste fest og hoerte hoej musik og dansede (med sele paa selvfoelgelig). Vi skulle med en faerge over til Fraser Island fra fastlandet. Inden faergen var der 200 meter sand og det lykkedes for en af grupperne at koere deres bil fast og ligefrem oedelaegge et af hjulene... Det skulle vi vente 30 minutter paa kunne blive fikset - men saa var vi ogsaa klar. Vi tog med faergen over. Vi holdte meget oeje med delfiner, dem plejer man nemlig at kunne se paa turen, men vi saa ingen. Hmm. Og saa var vi paa FRASEEEER. Vi koerte langs stranden i ca 40 minutter med 80 i timen, det var en fest! Foerste stop paa turen var Lake McKenzie. Lake McKenzie er den stoerste soe i verden bestaaende af regnvand og som ligger over havoverfladen. Dette er derfor en ferskvandsoe. Vandet var saa klart at vi kunne se vores egne taer selvom at vi var ude hvor vi ikke kunne bunde. Her badede vi i et stykke tid og saa satte vi kursen mod vores allerede opslaaede telte og camp. Det var naermest en fastlaegger campingplads. Vi fik vores 3-mandstelt. Og saa skulle vi lave mad i vores gruppe. Selv maden var en fest at lave, vi hyggede os, festede og havde det for sjovt! Campen har ogsaa sit eget diskotek (dvs. nogle gulvbraedder med et tag over - men der var hoejtalere), saa her fik vi skabt en fest sjaeldent set foer. Saa gik vi ned paa stranden, hvor man i oevrigt skal gaa i flok, for at kunne modstaa dingo angreb. Og det er helt serioest. Dette var en spaendende aften for os begge, da vi begge to 'got gooned' som vi er begyndt at sige. Det betyder: At blive fuld i goone....... Goone er meget meget billig hvidvin. Ja, saa det...

Naeste morgen hoerte vi ikke morgenuret Luke der raabte, men vores holdkammerat Kristian maatte ruske liv i os. Der var morgenmad. Og saa var det videre paa ruten. Foerst gik vi op paa den eneste rigtige klippeformation paa Fraser. Navnet er Indian head. Klippen er hellig grund for aboriginerne. Der var den smukkeste udsigt! Der er forresten 2 regler paa oeen og de er: 1. man maa ikke spytte i ilden og 2. man maa ikke floejte om natten. Eftersigende tilkalder dette de daarlige aander og skraemmer de gode vaek..... Efter klatreturen besoegte vi champagne pools hvor havet skaber bobler i et aflukket omraade, hvor hajer ikke kan komme ind. Derfor er dette det eneste sted paa oeen hvor du maa bade i havvandet. Bagefter koerte vi forbi Maheno shipwreck, et skibsvrag. Skibet skulle eftersigende have vaeret det flotteste og mest luksioese inden Titanic. Vi sluttede dagen af med Eli creek. En creek hvor du kan gaa lidt op og saa flyde hele vejen ned i det ferske vand. Saa koerte vi tilbage og lavede mad og hyggede resten af aftenen. En super god dag med smukt vejr. Luke, vores guide, sagde at vi havde det flotteste vejr som han havde set i en maaned.

Paa dag nummer 3 var det afrejse dag. Vi toemte vores telte og saa var ud paa stranden. Og denne gang skulle VI sidde bag rattet. Amanda startede med at styre de kaempe store dyr, som har en kaempe motor. Hun var ude i saa vildt terraent at vi paa et tidspunkt sad fast.. Som den eneste paa turen... Men vi maatte alle ud og skubbe - vi syntes at det var hylende morsomt!!! Flot koert. Saa skulle vi bade i en anden soe, Lake Wabby. Den dybeste soe paa Fraser, en forsvindende soe, som nok er vaek om omkring 15 aar. Det var dejligt! Vi rullede ned af sandbankerne og ned i vandet, det var sjovt. Vandhunden kom op i os. Og saa var det Julies tur til at koere tilbage til faergen. En tur med mere fart paa og knap saa mange muligheder for at sidde fast. Vi lavede fis med vores medpassagerer og sagde at Julie ikke havde noget koerekort, I skulle have set dem i hovedet. De troede paa os, haha! Efter faergen var det vejkoersel - I DEN FORKERTE SIDE og med RATTET I DEN FORKERTE SIDE. Amanda var overbevist om at Julie ville taende for vinduesviskerne foerste gang at hun skulle blinke, og ja... Vinduesviskerne koerte lige saa fint foerste gang at blinklyset skulle bruges. Men ellers gik det godt og vi kom frem i live. Saa skulle bilerne ordnes og toemmes for alt. Bagefter skulle de bruge 3 til at koere bilerne tilbage til deres base og Julie skreg: 'MIG MIG MIG MIG' og hun blev valgt.... Det gjorde Amanda ogsaa. Foerst skulle de tankes. WOW. Vi koerte alene i hver vores kaempe dytter. Vi foelte os SEJE! Vi fik bragt dem sikkert til deres base og Luke koerte os tilbage til vores hostel. Herefter sandboardede vi i sandbankerne ca. 3 km. fra vores hostel. Det var skaegt. Saa var det vidst ogsaa blevet badtid! Og nuddeltid..... Dem havde vi IKKE savnet. Vi sagt farvel til vores gruppe over et glas cider, HAHA! Vi naaede ogsaa lige at faa taev i pool af en hollaender fra vores gruppe, hun var skarp. Paa davaerende tidspunkt kunne vi heller ikke mere og vi maatte gaa i seng efter 3 haarde dage. Turen levede op til alle vores forventninger og vi noed alle sider af turen. Det var FANTASTISK og vi ville til hver en tid goere det igen!