D. 19 april floej vi til Alice Springs fra Cairns. Det var et soergmodigt farvel og vi kommer virkelig til at savne oestkoesten, det er et fantastisk sted! Vi skulle flyve forholdsvis tidligt om morgenen. Det var lidt et 'held' at vi naede dette fly eftersom at Julie havde brugt meget af batteriet paa mobilen til at skype med, saa da hun vaagnede om morgnen og saa at telefonen var gaaet ud, var der PANIK! Hun loeb rundt for at finde et ur og det indre ur havde ramt rigtigt og klokken var lige praecis det den skulle vaere 8. Amanda fyrede Julie et par gange den morgen. Det var ikke saa smart. Paa vej ud af den shuttle der skulle tage os til lufthavnen faldt Julie naermest ud og vrikkede om, hvilket efterfoelgende resulterede i en forstuvning. Smart. Men i oejeblikket var det dog kun muntert og vi havde sjov med vores rygsaekke, som var pakket godt ned i vores Cargobags som beskyttelse. Amanda gik og sagde at hun havde pakket sin mor ned og taget hende med paa rejse. I lufthavnen var der en gruppe boksere paa 7 styks store maend med kaempe haettetroejer, store tatoveringer og skaldede hoveder. De viste stor interesse og inviterede os ogsaa til deres boksekamp den naeste dag, vi maette desvaerre takke nej eftersom at vi skulle paa en 3 dages tur. Men det kunne have vaeret sjovt. I lufthavnen (som i oevrigt ikke kan prale af at vaere en lufthavn) blev vi moedt af en masse fluer, ad ad ad. De gik lige efter oejnene. Vi fik vores bagege og lidt flere lumre blikke af bokserne og saa fandt vi ellers en shuttle der kunne fragte os til vores hostel i Alice Springs. Vi chekkede ind paa vores, lidt faldefaerdige, vaerelse. Intet virkede.... I mellemtiden var det begyndt at goere rigtig ondt i Julies fod, saa vi fandt et loebehjul og saa var det ind mod den naermeste Pharmasist i Alice Springs. Paa vejen moedte vi bokserne igen, som denne gang inviterede os over til deres 'sted' kl. 17.30. HAHA. Vi sagde maaske og saa naede de ogsaa lige at faa Amanda til at tage et billede af dem. De smilede overhovedet ikke, men stod og flexede med deres store muskler og haarde attitude. Den ene havde en haette paa, som var strammet fuldstaendig fast omkring hans hovede. Noej han saa sjov (vi mener tough) ud. Men vi gik/loeb videre og fandt endelig et sted der kunne hjaelpe. De kiggede lidt maerkeligt paa loebehjulet som Julie havde valgt at tage med ind i butikken. Men vi fik koebt en bandage og en ispose (som overhovedet ikke virkede). Resten af dagen gik med at laese og strege under og over i vores FLOTTE dykkerbog, som vi begge er meget meget glade for! SEJT. Amanda lavede laekker suppe denne dag mens Julie sad med benet oppe og kedede sig. Godnat og tak for i dag.

Aboriginere er der nok af i Alice Springs. De sidder paa alle hjoerne og raaber og opfoerer sig som noget der er loegn. De lugter virkelig daarligt og ser meget meget ucharmerende og usoignerede ud. Det gjorde ret ondt paa os at se dem saadan for det kan ikke vaere let for dem.

Temperaturen i Alice Springs er VARM. Puha hvor er der varmt.