Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen
Så er der snart gået en uge siden jeg satte mig ind i flyet og fløj fra Danmark til Tanzania. Håber I kan få tiden til at gå hjemme i kulden! Har hørt det skulle være meget koldt og med en masse sne.
Jeg kan så fortælle at her ca. er 40 grader hver dag, plus minus, og vi sveder som bare pokker. Som sagt er det ikke altid sikkert at der er vand, så det med et ordentligt bad, vaske hænder og trække ud i toilettet er ofte noget som folk er meget vant til hernede. Er dog ved at vænne mig til det. Fik mit første ordentlige bad igår, fordi drengene (typisk) har fået det bedste bad, og der er det muligt at få vasket hår ordentligt. Fik af vide af folk at jeg så så glad ud bagefter og mit smil varede ved flere timer efter. Det er det man kalder at påskønne vand!
Ellers går tiden med Swahili-undervisning, afrikansk dans og lære at spille på deres trummer. Vi fik også lidt viden i dag omkring de forskellige stammekulturer, hvordan Masaierne lever osv.. Super spændende!
Som I kan se skriver jeg både med æ,ø og å, og det er fordi Anna, som jeg snakker meget med har en computer med hjemmefra, og så har hun købt internetstik hernede. Super dejligt at være gode venner med hende ;-)
Imorgen skal vi på en boat-trip til en af de omkringliggende øer. Sejlturen tager omkring 45 min, og så skal vi ellers bare slappe af på en lækker, lækker strand med masser af sol og lækker frokost. Om aftenen står den på temafest i form af Hawaii, så vi kan blive rystet sammen med gruppen og de andre som ankom d. 8. januar.
Masser af engelsk får jeg også snakket da der både er to britiske piger her, en fra Holland, Finland, Tyskland. Det er lige før jeg tænker engelsk! STORT!!
Forresten har vi fået vores projekter af vide. Her i Dar-Es-Salaam skal jeg om morgenen starte ud med nursery-school, som er for de mindste børn omkring 3-5 års alderen. Jeg skal dog desværre ikke ud på nogle af de lokale skoler. Jeg bliver her ved The House of Volunteer, hvor vi har tre klasseværelser og en masse glade små børn, som skal undervises i leg, engelsk og matematik. Derefter skal Anna og jeg lave et HIV/Aids projekt om eftermiddagen, hvor vi skal indsamle en masse information på omkring en uges tid, og derefter går turen ud til skoler og formentlig hospitaler, hvor vi skal holde foredrag. Til det har vi en indfødt med os som hedder Grace, som vil oversætte til Swahili. Glæder mig rigtig meget til at komme i gang! Efter vi er færdige med HIV/aids projektet, har vi omkring 2-3 uger tilbage i Dar-Es-Salaam. Så skal jeg på børnhjem om eftermiddagen og hjælpe til, så alt i alt er mine ønsker blevet opfyldt :-) Det kunne ikke blive bedre!
Det med at uploade billeder er vidst ikke ligetil, men skal se hvad jeg kan gøre. Anna havde fået uploadet syv billeder på en halv time, så muligvis får I først billeder af se når jeg er kommet hjem igen.
Håber I har det godt alle sammen :-)
Mange tanker herfra det varme Tanzania
- comments
Line Det lyder bare super spændende og lærerigt mågs! Wauw for nogle oplevelser du får med hjem i rygsækken.. kys kys
Janne Hej sveske. Hvor var det fedt både at snakke og se dig forleden trods flere udfald fra Tanzania.:) lidt surrealistisk, at du er så langt væk og dog så tæt på. :) Knus, kram og kys fra mig
Amanda Hey mågs.. Det er super fedt! Jeg glæder mig til at fortælle dig det hele og alt det jeg har og får oplevet. Kys kys