Søndag d. 7/7 til og med mandag, havde vi købt os en lille rejsepakke, som bestod af: Vi blev hentet på vores hotel i backpackerkvarteret kl. 07.30 i en bus, hvor vi derefter satte kurs direkte mod Mekong floden, hvilket kun blev omtalt på vietnamesisk som Cùrù Long = De 9 Drager. Vi havde en forholdsvis lang køretur, hvorefter vi skulle flytte os over i en båd, som skulle transportere os rundt på Cùrù Long Floden. Flodens placering er i den helt sydlige del af Vietnam (Viet Nhanh), hvor den har 9 arme, der fører ud i forskellige deltaer, som de kaldte det. Den er 4000 km lang med udspring i Himalaya, og den gør området rundt om floden ved de lokale meget frodigt, faktisk det mest frodige sted i hele Vietnam. Rundt om er der rismarker og plantager over alt. Vietnam er således verdens anden største eksportør af ris efterfulgt af Thailand kun overgået af Indien på førstepladsen. Der dyrkes også tropiske frugter over det hele. Først var vi inde at se en honning-fabrik, hvor vi kunne få lov til at smage den friske honning, der var lavet om til ingredienser til slik og te - meget velsmagende. Derefter var vi inde og se en slikfabrik, (når der skrives fabrik, så er det altså et forfaldent sted, hvor der sidder hårdtarbejdende lokale), hvor vi også måtte få lov til at smage noget af det karamel, de lavede med kokus, chokoladesmag mv.
Undervejs på turen sejlede vi i små, meget gamle og brugte, både rundt i smalle floder, der selvfølgelig tilhørte en af de mange arme til Mekong Floden. Derudover var det meget interesant, at vi fulgtes med en ældre herre, der viste sig at være en flygtning fra Vietnam krigen, som nu var bosat i USA - hvorfor lige USA af alle de lande, kunne vi ikke helt forstå, da det ligesom var USA, der gennemsmadrede hele Vietnam i den tid. Nevermind, han var yderst speciel, men det bar vi over med, hvis man tænkte på hans tidligere tilværelse. Han var dig rigtig spændende, da han engang imellem kom med små inputs fra hans tid som flygtning under krigen. Han fortalte, at de brugte papayafrugten som redskab til snorkel, når de gemte sig i Mekong Floden, og at de brugte tomme sodavandsflasker som redningsveste.
Derudover var vi inde at besøge en frugtplantage, hvor vi under vietnamesiske sange, sunget af de lokale på øen, smagte på frisk vandmelon, ananas, jackfruit, dragonfruit og banan - yderst lækkert, udover den tropiske jackfruit, den var noget for sig selv. AD! Vi sejlede langs floden ind i dens forskellige arme, hvor vi besøgte fire forskellige øer med de ovenstående ting. Gæstfriheden var yderst stor på alle øerne. Derudover fortalte vores guide "Tiger", at både Cambodia, Indien og Singapore køber sand, som de pumper op fra flodens bund for at udvide deres egne lande. Det gør, at Mekong floden bliver dybere og dybere, og alle de fattige lokale, der bor i slum rundt om floden, mister deres hjem til Mekong Floden, da det simpelthen styrter sammen. Vietnameserne vil trappe ned på salget af sand fra floden til disse lande, da det har store konsekvenser for de lokale, men det har været en meget stor forretning for dem. Derimod er det svært for vietnameserne, da Cambodia bliver ved med at sælge sandet, da Mekong floden strækker sig hele vejen igennem Cambodia til Vietnam. Så selvom Vietnam stopper salget af sandet, vil floden alligevel blive dybere og dybere, og det vil blive ved med at have konsekvenser for dem, der bor rundt om..
Det var oplevelsesrigt at komme væk fra dynamiske Ho Chi Minh og i stedet komme hen til det mere "rigtige" Vietnam, hvor man virkelig kunne se, hvordan de lokale lever og bor.
Kl. 15 kørte kom vi på land igen, hvor vi en gruppe på 8 fortsatte 2,5 times kørsel til Can Tho City, der ligger endnu længere sydpå. Det er deltaets største by og absolutte trafikknudepunkt, da byen bruges meget som overnatningsted, inden man begiver sig videre. Dog bor her 1,2 millioner mennesker, det er en rigtig havneby med forskellige markeder over det hele! Det er desuden Vietnams 4. største by. Her overnattede vi på et fint nok hotel, med lidt rotter og haner, som galede kl. 04.30 - så lidt blandede følelser. Vi er dog backpackere, hvilket vi ikke må glemme...
Vi mødtes med resten af gruppen kl. 07.15, hvorefter vi drog videre til det flydende marked (floating market). Her begav vi os ud på en "rustik" båd og sejlede gennem flodens smalle kanaler. "Floating market" er et marked på floden. Det fungerer på samme måde, som vi kender det på et helt almindeligt grøntmarked. Der sælges dog mest fra de store både, engros, til de små både (butikkerne på fastlandet). De tager altså deres båd og handler deres varer på floden, hvorefter de sælger dem på fastlandet. Især både med friske ananas har travlt. Vi hoppede fra vores båd over på en anden båd og købte en hel ananas til 3 kr., hvor den også blev skåret ud, så man kunne spise den som en is direkte fra hånden. Lækkert! Derudover var der små både, der kom hen og ville sælge måltider, hvor de havde små køkkener ombords, og så kunne man ellers bestille. Der var også en anden båd med "kolde" (mest varme) drikkevarer. Virkelig fascinerende! Desværre ved vietnameserne ikke, hvor lang tid dette marked vil blive ved med at eksistere, da der efterhånden i udviklingslandet bliver bedre og bedre infrastruktur samt offentlig transportmidler, som gør det lettere for butikkerne at handle ind til lands.
Herefter tog vi videre til en rice-noodle fabrik, hvor vi kunne få lov til at opleve, hvordan de laver de traditionelle vietnamesiske hvide og tynde nudler helt fra bunden.
Vores sidste stop var på en risfabrik, hvor de fortalte alt om rismarkedet i Vietnam samt deres konkurrenter. Derudover fortalte de, hvorfor de lokale kun spiser hvide ris: Alle ved, at de brune ris er sundere, men de lokale spiser ris tre gange dagligt, så hvis de kun spiste de brune ris, ville de blive fede alle sammen. Så de spiser kun brune ris, når de er syge. Derfor er det lige omvendt end derhjemme, hvor de hvide ris er lidt dyrere end de brune ris. Vi så hele deres fabrikkens rislager, hvilket var imponerende stort.
Inden vi drog hjemad, en 4 timers bustur til Ho Chi Minh City, spiste vi sammen på en lokal restaurant, hvor der kunne bestilles slange (smager lidt som kylling/kalkun), rotter, mus mv.

Tirsdag kl. 08 drog vi på endnu en kulturel udflugt til Cu Chi tunnels. Hvilket er en udflugt der er bestående af at skulle se en masse underjordiske tunneller i distriktet Cu Chi. Det var modstandsfolk fra Sydvietnam under Vietnam krigen, hvilket lykkedes for dem at grave sig 12 meter ned i jorden, og anlægge over 200 km lange tunneller og beskyttelsesrum i flere etager. Tunnellen kunne bære 60 tons og klare bomber på op til 100 kg, så den var godt udrustet. De havde dog allerede lavet tunnellerne inden amerikanerne kom for at bombardere Vietnam, da franskmændene gjorde hvad de kunne få at lade Vietnam forblive en fransk koloni - dvs at vietnameserne har været på flugt/i krig i 30 hele år. De første 20 år mod franskmændene, og derefter hele 10 års krig mod amerikanerne, der i en upolitisk forstand prøvede at forhindre Vietnam i at blive kommunistisk, da USA var bange for, at det havde dominoeffekt på nabolandene rundt omkring, på trods af absolut ingen opbakning fra resten af verden udover Thailand, New Zealand, Australien og Sydkorea der støttede den absurde krig (for USA).
Områderne rundt om indgangene til de smalle tunneller var omgivet af kreative og meget brutale fælder mod fjenderne! Vi var selv nede og kravle i nogle af tunnellerne, der blot er 1/2 meter bred og 1 meter høj - det giver sig selv, at det var lidt svært for Gustav.. Indgangene var dog for turisternes skyld blevet lavet bredere, da indgangene selvfølgelig kun blev brugt af de små vietnamesere, som ikke er højere end 165 høj og er af meget smal bygning! Man kan dog stadig få en helt autentisk klaustrofobisk oplevelse ved at kravle rundt under jorden i mørke, med kun en vej frem!
Desværre lykkedes det amerikanerne at opspore de mange tunneller efter noget tid, hvor de anlagde bomber og andre sprængstoffer i tunnellerne, og desværre døde tre ud af fire der levede i tunnellerne.. Så barbarisk. Denne tur gav os virkelig endnu mere indsigt i hvor nytteløs Vietnam krigen overhovedet var, og det er meget svært at følge den daværende præsident i at sende så mange amerikanere til Vietnam med hensigt at smadre alt og alle, for at undgå kommunisme.
Det hele foregik fra 1945-1975, hvor Vietnam var delt i to, altså: Syd- og Nordvietnam, hvilket var en tidligere franskkoloni (det giver derfor mening med de mange baguettes osv man kan få her i landet), dog var det egentlig "kun" Nordvietnam som de førte krig imod, da det var kommunistisk, i modsætning til Sydvietnam som var demokratisk. Dog var der mange modstandsgrupper i Sydvietnam som støttede Nordvietnam, hvorfor der var krig i hele landet.
Det føltes virkelig autentisk at gå rundt i den kæmpe store Cu Chi skov, hvor man kunne forestille sig hvor mange der døde lige præcis her ifølge tiden under krigen.
Som underholdning kunne man bl.a. prøve at skyde med våben som de brugte under krigen, og det larmede så afsindigt meget, så man virkelig kunne forestille sig et virvar der havde foregået - dog synes de lokale guider ikke, at det var særlig fedt at gøre det at skyde til underholdning, da de selv havde skudt kun for at overleve.
Man bliver også meget følelsesladet, når man rundt omkring i hele Vietnam ser voksne der mangler et ben eller et andet legemsdel for følger af deres tid i Vietnamkrigen. Derimod er det fascinerende at se et land, der har været så meget i ruiner, og som har så meget tragisk historie, at se det som et hurtigt udviklende land, det må man sige er godt klaret. Rigtig spændende at være øjenvidner til.

Om aften samme dag, tog vi med en sovebus mod Nha Trang der ligger længere Nordpå, dog stadig langs kysten i det sydlige Vietnam (550 km ca). Den havde virkelig bare været ekstra meget ulovlig i Danmark! da man lå faktisk overraskende godt en og en i to etager - vi snakkede godt om hvis bussen crashede, ja så, hm...
Den tog vi kl. 20, og var fremme kl. 06 næste morgen, så det tog lige 10timer. Herefter gik vi direkte hen og bookede et Backpacker Hostel, som er alletiders, og ligger 5 min. fra den mest hvidsandede strand med udsigt til bjerge og øer i horisonten, ingen sten overhovedet - det er virkelig et alt for dejligt sted! Her bliver vi i seks overnatninger. Vi glæder os allerede til ren afslapning, det fortjener vi vidst ;-) . Out!