Dagene på Gili Trawangan har været meget ens, primært præget af sol og strand. Dog lejede vi en tandemcykel i torsdags d. 27., som vi cyklede øen rundt på. Øen er ikke mere end 10 km hele vejen rundt. Vi cyklede meget langsomt for at få taget en masse gode billeder på vores rundtur. Vi stoppede op et sted på øen, hvor der var en helt unik udsigt. Vi fortrød, at vi ikke havde lejet cyklerne lidt senere, da vi gerne ville have set solnedgangen fra dette spot. Stedet tiltrak også virkelig mange mennesker fra omkring kl. halv 6 og herefter, så vi gik ud fra, at solnedgangen fra dette spot var unik, og vi besluttede derfor at se det en af de kommende dage, når tiden var til det.
I fredags tog vi med de tre søde piger (Louise, Carina og Emma), som vi har mødt, ud for at snorkle kl. 10. Vi betalte 90 rp., altså under 60 kr. for en 6 timers lang snorkletur. Vi havde 5 stops undervejs omkring de to andre Gili øer: Meno og Air. Her tog man sit snorkleudstyr og hoppede udover båden på farvandet, hvor man så fik at vide, at båden ville sejle et sted hen, og at vi skulle svømme hen til den en halv times tid senere. Vi så koraler, masser af forskellige fisk og ikke mindst de sjældne og urydningstruede havskildpadder. Dog tabte Gustav sin snorkel i vandet, og han havnede efter snorkelturen i en træls situation med de lokale, da han skulle betale 120 rp. for erstatning, hvilket han (selvfølgelig) nægtede, idet han mente, at udstyret var gået i stykker fra start. Dog måtte han give efter og betale til sidst for ikke at havne i kløerne på Gili Island Security, da temperamentet gik højt. Udover den uheldige afslutning var det en virkelig stor oplevelse af være et lille individ i det kæmpe store farvand. På snorkelturen sejlede vi efter et par snorkelstops ind på Gili Air for at spise frokost. En lille ikke særlig turistet ø. Da vi skulle til at sejle videre, kom der på ingen tid et forfærdeligt uvejr, hvilket resulterede i, at vi måtte vente et godt stykke tid, før de lokale gav ordre til at sejle videre. Efter dette havde vi to stops mere, hvorefter vi sejlede hjem til Gili Trawangan, som jo endte i ovenstående konflikt...
Dagen efter havde vi endnu en dejlig stranddag med de søde piger. Om aften genindtog vi en tandemcykel og cyklede ned for enden af øen for at se solnedgangen. Det var virkelig smukt, og vi fik taget en masse gode billeder. Hen på aftenen, stort set lige efter, at vi var kommet hjem til vores homestay, gik ALT strømmen på øen. Der blev bogstaveligt talt sort. Virkelig sort! Puha, der skulle AM holde tungen lige i munden. En mikroskopisk ø midt i Det Indiske Ocean uden lys. En smule skræmmende for den lille danskerpige. Dog var de lokale, efter et stykke tid, selvfølgelig parate til at tænde deres generatorer, så vi kunne bevæge os ud efter aftensmad. Sjov oplevelse - og en smule hyggeligt, trods alt.
Søndag d. 30. sejlede vi fra Gili Trawangan tilbage til Padang Bai på Bali, hvorfra vi med shuttlebus til Ubud. Her fandt vi hurtigt et lækkert hotel (Merthayasa Hotel) med pool, varmt vand og free wi-fi til lige under 100 pr. nat. Vi ankom først på eftermiddagen, så vi smuttede direkte til "Monkey Forrest" få 100 m længere nede forenden af vejen. Det siger nok sig selv, hvad det er: En skov FYLDT med aber! Der var virkelig, virkelig mange, og de havde det bare godt. Tusindvis af turister hver dag med masser af bananer, mmmh. Abeparadis. Det var en rigtig stor oplevelse, og de var nogle værre drilleaber. Dog skulle man altid værre på vagt, da det trods alt var ville dyr.
I dag, mandag d. 1/7, havde vi fra i går aftalt med en taxichauffør, at han skulle hente os kl. 09. Herefter gik turen til Desa Pekraman Tegallalang rismarker. Det var SÅ smukt! Det specielle ved balinesiske rismarker er, at mange af dem ikke er vandrette; de er bygget opad siderne af meget stejle skrænter, der fortsætter flere 100 m ned i en lille dal. Rismarker og jungle i ét - smukt! Dog var de små rismarker netop blevet høstet, så det var ikke så grønt, som vi først havde forestillet os og hørt om. Det sjove og enestående ved disse rismarker er, at alt det vand, som rismarkerne bruger, kommer fra et tempel højere oppe i bjerglandskabet. Dette hinduistiske "water temple" var vores næste stop på turen. Tirta Empul Tampaksiring, hedder det. Et stort område med en masse hinduistiske templer. Her badede hinduister i to forskellige bassiner, hvor de havde offergaver med og bad til forskellige statuer af guder, som var nede i vandet. Spændende kultur. Der var også et andet bassin, hvor man kunne se, hvordan vandet strømmede ud fra jordens indre, hvilket (kombineret med den frugtbare jord, som kommer af, at Bali er en stor Vulkan ø) er en af grundende til, at Bali er så ubeskriveligt frodig. Der er små floder af frisk vand fra toppen af dette tempel og videre til Ubud og resten af øen. Eksempelvis er hele Ubud udelukkende forsynet med vand fra de kilder, som kommer fra jordens indre i templet. Imponerende!
Efter dette tog vi videre med vores chauffør til nogle kaffeplantager. Her blev vi introduceret for balinesk kaffelavning samt alle mulige forskellige slags te. Den dyreste kaffe, og underligt nok den mest fascinerende kaffe, var en kaffe, der blev kaldt "Kopi Luwak Coffee". Den bliver brygget på en MEGET speciel måde. Luwaer (en blanding af en mink og et andet kattedyr) holdes i bure, hvor de udelukkende fodres med friske kaffebønner. Når de så har skidt skider, sorterer man bønnerne i deres lort, renser dem, behandler dem for så til sidst at brygge vaskeægte kvalitetskaffe, hvilket har gjort det til verdens fineste og dyreste kaffe. Underligt!
Vi fik arrangeret 8 forskellige kopper kaffe og te til prøvesmagning. Der var bl.a. ginger tea, coconut coffee, balinese coffee, pure balinese cocoa og rosmarin tea. Der var mange forskellige, og det smagte himmelsk! Disse kaffeplantager med de spøjse luwaer, var vi begge enige om, havde været den største oplevelse i løbet af dagen.
Turen var dog ikke slut endnu. Vi herefter op på kraterkanten af Balis største vulkan, Batur. Nede i det kæmpe krater kunne man se endnu en vulkan udsprunget af Batur. Et utroligt syn. Hele kraterkanten var bebygget og fyldt med frugt- og grøntsagsplantager.
Efterfølgende gik turen til dagens sidste stop, Gunung Kawi Tampaksiring aka. The Stone Temple. Et gigantisk og meget gammelt hinduistisk stentempel med en masse indgraveringer af hinduistiske guder mv. Vores chauffør fortalte os noget om, at grunden til, at det blev kaldt et stentempel, var fordi, at da templet blev lavet, ville de indgravere en af de helligste guder, elefanten, men hver gang de var færdig med statuen, forsvandt "hun", indtil hun en skønne dag blev stenet fast til muren. Meget fascinerende.
Herefter blev vi kørt tilbage til Ubud, hvor vi var ved 15-tiden. I morgen tager vi tilbage til Kuta for at have et par dage med de tre piger og deres rejsekammerat Thomas (som Gustav og AM ligeledes er blevet gode venner med, men som tidligt forlod Gili Trawangang og pigerne, fordi han skulle mødes med en barndomskammerat i Kuta). Her står den på sol, surfing (for drengene!) og fest, inden vi skilles med vores nye venner og tager videre til Vietnam på fredag d. 5/7. Vi glæder os!