Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Så er det igen ved at være længe siden, at vi har givet lyd fra os - men det er kun fordi tiden flyver afsted, når man har det så sjovt, som vi har haft det i fantastiske Vietnam!
Vi ankom til Vietnam efter en times flyvetur (ja, vi lever luksusbackpackerlivet) og indlogerede os på det, som senere skulle vise sig at være the place to be, når man skulle have en lille bimmer på med andre backpackere!
Vi tog dog ud at spise med to hollandske piger (Lydia og Ineke) den første aften, i stedet for en pubcrawl på vores hostel. Vi spiste streetfood (på den front får Hanoi 5 stjerner herfra!) og drak billig øl (ja, 1 øl = 1 kr, siger det bare!). Resten af aftenen dansede vi på en af de lokale barer - helt sikkert en mindeværdig aften, som blandt andet bestod af gratis drinks pga. vores lækre dance moves og en masse grin sammen med vores 2 nye veninder.
Ellers tilbragte vi tiden i Hanoi med at undgå at blive kørt ned (en evne vi erhvervede i starten af rejsen, i Kathmandu, og som vi igen fik brug for!), få lækker mad, se på gade templer og ikke mindst det famøse "water puppet show". Det er uden tvivl en af Vietnams mere finkulturelle indspark, hvor dukker danser i vand til vietnamesisk musik. Hvis det lyder skørt og sjovt, så er det fordi, det er det! Vi fik det vildeste grineflip, da den første dukke kom frem - scenen som blev kaldt "man chasing fox chasing duck" ifølge programmet ;) Det var nu ikke altid helt meningen, at det skulle være sjovt, men det var svært ikke at grine og det meste af showet grinede vi så lydløst som muligt.
Efter Hanoi gik turen til Sapa - et område i Nordvietnam kendt for sine smukke risterrasser.
Vi ankom efter en tur med natbus til Sapa by - som var så tåget, at vi knap kunne se hinanden. Men kort tid efter tog vi så afsted på vores planlagte trek med nogle australske gutter og en englænder (our good friend Rob). Det var mildest talt rigtig koldt - og de australske fyre som aldrig havde været i et område med temperaturer under 20 grader, fik sig også en alvorlig forkølelse (det var altså lidt komisk).
Men ellers gik turen gennem tågen, hvor vi intet kunne se. Til gengæld kunne vi godt se alle sælgerne, som rendte rundt og sagde "buy for meee" (en sætning vi kom til at elske!).
Næste dag var lidt bedre rent vejrmæssigt, men den dag udmærkede sig ikke i udsigten, men derimod i det fantastiske homestay, vi var på. Vi spiste lækker vietnamesisk mad sammen med familien, sad ved bålet i køkkenet og drak risvin (ja, hver dag hernede er risvinsdag). Så tog vi med gutterne hen og spillede pool på den (meget) lokale pub - super hyggelig aften.
Den tredje dag var bare super, for der kunne vi endelig se de helt vildt fantastiske risterrasser og marker - det havde været al tågen og vandringen værd!
Efter Sapa gik turen så til Halong Bay, hvor vi var så heldige at se de fantastiske klippeøer i solskin, den første dag (misundelse må indsættes her, da dette er en sjældenhed).
Om aftenen boede vi på et møghotel på Cat Ba Island, som var fyldt med mug. Og næste morgen blev ikke meget bedre. Vi sad blandt 20 andre som alle fik et stykke brød OG et fried egg, men vi fik kun brød. Forklaring: "you didn't pay for egg". Hmm, vi begyndte seriøst at overveje der, om vi havde betalt for lidt for turen (vi havde også fundet den billigste). Næste dag blev vi så kørt hen til nationalparken på øen, hvor vi fik besked på at gå op til det højeste punkt på øen og gå ned igen - ja, altså uden guide (wtf). Nå, men vietnameseren havde talt, så det gjorde vi - og efter 1 times sved og tårer fik vi serveret en smuk smuk udsigt over øen med bjerge og skove så langt øjet rækkede.
Om aftenen sov vi så på båden, hvilket var rigtig skønt - smukke omgivelser, skøn mad og sjove mennesker (som bl.a. fik Thea til at spise så meget chili på én gang, at hun begyndte at græde).
Næste dag vågnede vi op ved, at nogen råbte "buy for meee". Ja, ikke engang på havet kunne vi slippe for sælgerne, for nej, de har robåde! God griner ;)
Fra Halong Bay gik turen så til Dong Hoi, hvor vi igen skulle mødes med Asger og hans gangstervenner ;) De to dage blev brugt bl.a. i verdens største grotte, som vi sejlede ind i - meget smuk - og så på stranden, som vi havde helt for os selv det meste af tiden. Det var nogle dejlige dage i skønt selskab ;)
Så gik turen til Hoi An - byen med 200 skræddere, hvilket vi ikke var sene til at udnytte - lækkert tøj til os, oh yeah! Ellers brugte vi tiden i denne mega skønne by med at spise så meget indisk mad, at vi fik mavepine, at drikke øl, at mødes med vores hollandske veninder, at tage på stranden (kostede 3 kr, ja, selv at gå på stranden her koster penge!) og ikke mindst vores motorcykeltur. Vi mødte nemlig to fyre på vores hotel, som havde en motorcykel hver, så vi tog en dag sammen med dem, uden for byen. Og hvor var det FEDT. Vi kørte forbi de smukkeste marker, en masse smilende vietnamesere og besøgte en skole. Det var en sindssyg oplevelse; hundredvis af børn samlede sig i en kæmpe flok hele vejen rundt om os, grinte, råbte, rørte ved os og var MEGET fascinerede - vi var de rene celebs! ;)
Nha Trang blev næste stop. Byen kan beskrives således: en by med masser af russere og en god strand. Jep, that pretty much sums it up ;)
Så vi besluttede at udnytte denne smukke strand til at få lidt farve på kroppen, efter en svensker havde mistænkt os for lige at være kommet til Asien fra Danmark, så blege som vi var. Hmmf, nu skulle vi vise hende. Men nej, i stedet for brun blev vi meget solskolede og endte med at have ondt af os selv resten af dagen. Dumme dänen, altså...
Men seje som vi jo er, tog vi næste dag på øhop/snorkeltur - lidt røde skuldre og arme og ben (og lår og ansigt og..) skulle ikke forhindre os i det! Og det blev heldigvis en superfed tur, som bestod af flot snorkling, smukke strande, vietnamesisk karaoke på båden, en flydende bar, dans, risvin og en mindeværdig optræden af os, de to røde rejer fra Danmark, syngende Mester Jacob.
Så tog vi ellers på rigtig motorcykeltur (også kaldet easy rider) med Dong, Theo og Ba - og en engelsk kvinde (Dawn). Det var helt sikkert en af de absolutte højdepunkter på vores tur!
I tre dage kørte vi gennem smukke central highlands (altså virkelig smukt), og vi så kaffefarme, et børnehjem, en silkefabrik, en rejefarm, en peberfarm, en kakaofarm, templer, en cashewnødfabrik (hvor vi selv blev sat til at arbejde), to smukke vandfald, vi høstede ris, fodrede en elefant og fik en masse mango, vandmelon og passionsfrugt. Vi mødte samtidig alle farmerne og deres familier, som var utroligt smilende og gæstfrie. I det hele taget var alle meget glade og interesserede, når man kom ud hvor der normalt ikke var så mange turister. Alle vi kørte forbi smilede og vinkede.
Om aftenen drak vi risvin (happywater!) med vores guider - glasset blev på mystisk vis altid fyldt uden at vi lagde mærke til det! Samtidig smagte vi de mærkeligste ting, såsom tyreklunker (ja, der så Ally godt nok lidt mærkelig ud i hovedet, da hun fik det at vide: "did I seriously just eat cow balls?!"), kohale og kyllingefødder.
Vi endte easy rider turen i Mui Ne, hvor vi så de store sandbanker, som var ret imponerende. Her havde vi den sidste aften med vores guider og Dawn, hvor den for sidste gang stod på lokal vietnamesisk mad og masser af happywater.
Dagen efter tog vi til Ho Chi Minh City, hvor vi tog på sightseeing rundt i byen og blandt andet så deres krigsmuseum, som gjorde et ret stort indtryk - stemningen derefter var dog en smule deprimeret.
Men så fik vi købt flybilletter til Burma og rykket hjemrejsedatoen til den 15. juni, så nu er der ingen vej tilbage! Vi glæder os og kan slet ikke forestille os, hvis vi skulle have været hjemme allerede om lidt over en måned.
Om aftenen mødtes vi med Silke og Emma fra efterskolen og det var helt fantastisk sjovt og hyggeligt at være sammen med disse skønne piger igen, så vi valgte at blive en ekstra dag i HCMC. Vi tog en tur i byen sammen med pigerne og Alberte den Anden, som de havde mødt i Cambodia. Efter at have drukket en øl, siddende på måtter på fortovet - hvilket er meget populært i HCMC - tog hen på en bar med fri alkohol og dansede hele natten! Dagen efter gik vi på sightseeing med pigerne og forkælede os selv med lækker mad ;) Om aftenen sad vi på græsset i en af parkerne og snakkede med hinanden og forskellige vietnamesere, der kom forbi til en hyggesnak. Pigerne tog afsted tidligt næste morgen mod Mui Ne, mens vi tog ud mod Mekongdeltaet, for at bo ved en fyr som hedder Chau og hans familie. Vi havde Chaus nummer fra Steen (en af Asgers venner) og det var kun anden gang at hvide mennesker havde været på øen (New Turtle Island), selvom den var ret stor. Fascinationen var derfor meget stor fra de lokales side og når vi gik forbi diverse huse blev vi inviteret ind og propstoppet med papaya, mango og kager, til vi var ved at revne! Gæstfriheden hos familien vi boede hos var da også helt fantastisk, selvom det kun var Chau der kunne engelsk. Her var der også masser af lækker mad og aftenerne gik med at drikke øl (det gjorde alle, selv de små børn) og spise forskellige spøjse retter. Fx fik vi tørret rokke, et stykke fedt med grønsager i og mindst 10 cikader hver (med ben og det hele). Dagene gik med at høste mango, smage en masse forskellige frugter vi aldrig havde set før, dovne i hængekøjer (de lokale laver overraskende lidt på sådan en ø, så vi måtte jo hellere få den fulde oplevelse med), cykle øen rundt, tage på night market, lege med børnene, fiske, sejle i familiens båd og spille kort. Om natten sov vi på sivmåtter, der højest var en millimeter tykke, i ægte vietnamesisk stil - det kan ikke anbefales.
Da vi til sidst tog afsted efter tre dage, fik vi at vide af alle, at vi skulle komme igen og besøge øen så hurtigt som muligt! Chau satte os af ved busstationen og så begyndte rejsen fra helvede mod Siem Reap, Cambodia! Vi tog først fra Tra On til Binh Minh, hvor vi tog en bus til HCMC. Her fik vi at vide at den første bus mod Siem Reap gik ved midnat og at vi ville være fremme 17 timer efter - den bookede vi. Da vi var to timer fra Phnom Penh i Cambodia stoppede airconditioningen i bussen med at virke, hvilket resulterede i, at vejret udenfor (35 grader) føltes dejlig køligt! Endelig nåede vi dog frem til Phnom Penh, hvor vi skulle skifte bus, men klokken var allerede blevet 13. Her fik vi at vide, at næste bus mod Siem Reap gik ved midnat. Da vi skulle starte frivilligt arbejde dagen efter, var vi nødt til at skaffe en tidligere bus. Dette var tidspunktet, hvor vi besluttede, at det var tid til at "make a scene", så det gjorde vi. Til sidst kunne damen bag skranken på magisk vis fremtrylle en lokal bus, som gik allerede 18.30. De næste 5 timer spiste vi frokost og gik en lang og varm tur gennem byen hen til Tuol Sleng Museum, hvor vi brugte et par timer. Så gik turen afsted mod Siem Reap i den lokale bus, hvor ingen kunne engelsk og det viste sig, at cambodianere aldrig tisser. Lidt over midnat, 6 timer efter busturen startede, stoppede vi hos en familie, der havde en butik. De havde dog ikke noget toilet (hvilket jo også er unødvendigt, hvis de aldrig skal bruge det), men vi fik lov til at tisse i deres baghave, efter at have set desperate ud i et par minutter (hvilket vi også var efter 6 timer). Til sidst endte vi i Siem Reap kl. 3.30 om natten, efter 42 timers rejsetid, og indlogerede os på Garden Village hostel. Her fandt vi dog sengelus (bedbugs), men vi skiftede bare til en anden seng, for vi var alt for trætte til at finde et andet hostel. Vi vågnede tidligt næste dag og checkede ud, hvorefter vi ringede til Sokhom, som har skolen hvor vi skal arbejde, men han havde ændret mening og vi skulle først komme onsdag (det var mandag). Vi vidste godt at skolen var aflyst mandag, tirsdag og onsdag, pga. deres tre dage lange khmer nytår, men vi havde fået at vide, at vi kunne komme og fejre nytår med Sokhom og hans familie. Vi blev derfor utroligt skuffede, da han aflyste i absolut sidste øjeblik. Specielt efter vi desperat havde forsøgt at nå til Siem Reap i tide - og rent faktisk nået det. Men der var ikke noget at gøre, så vi forkælede os selv med en times massage og derefter super lækker sushi.
Om aftenen startede nytårsfestlighederne for alvor på Pub Street, hvor gaden var fuldstændigt fyldt med mennesker, der dansede, festede, kastede med vand og talkumpudder, råbte godt nytår og gik helt amok! Vi havde en utroligt sjov aften på gaden, hvor der var overraskende få vestlige turister (cambodianerne kom til gengæld til Siem Reap fra alle steder i Cambodia). Dagen efter brugte vi ved en pool og tog igen en hurtigt tur til Pub Street om aftenen - hvor der var lige så festligt som dagen før! Så blev det onsdag og vi kom ud til skolen og fik vist vores værelse. Sammen med Sokhom, hele hans familie og de andre frivillige spiste vi lækker cambodiansk mad, drak øl og dansede med børnene. Det var super hyggeligt. Ally fik også flettet sit hår af ikke mindre end tre forskellige kvinder og børn på samme tid. Her fik vi dog også at vide, at skolen var lukket resten af ugen og at vi skal vente helt til mandag før vi begynder undervisningen - igen en kæmpe skuffelse.
Efter maden og øllene tog vi hen til et night market udenfor byen, hvor der var en masse forlystelser, som vi prøvede de fleste af. Herefter tog vi ind til Pub Street for tredje gang, hvor det om muligt var endnu mere vildt og festligt end de andre to dage. Efter en sjov aften tog vi hjem, fuldstændigt hvide som spøgelser pga. talkumpudderet.
I dag hænger vi ud ved en pool igen, og vi må indrømme, at det er rigtig underligt, at skulle være et sted mere end én eller to dage, men samtidig også lidt rart. Vi har oplevet så vanvittigt meget og vi elsker det, men vi har også været på farten konstant i de sidste tre måneder, så nu bliver det rart ikke at skulle pakke rygsækken og tage afsted til et nyt hostel hver eneste morgen.
Vi sender jer derhjemme et kæmpe stort knus og er kede af (på jeres vegne tæhæ) at vi kommer senere hjem end planlagt, for vi savner jer.
Vi ses!
Thea og Ally
- comments
Birgit Dejlig lang beskrivelse, næsten som at være der :-) - lyder til at jeres appetit på oplevelser og mad (samt tørst) ikke fejler noget. Nyd jeres "pause" og få sjælen med - I når det nok. vi savner os jer dog er el - og vandregningen gået ned de sidste par mdr. - hvorfor mon ?? Knus fra far Gunnar og mor Birgit