Efter Amazonas tog vi endnu en overnatning i Banos, for derefter at tage turen til Riobamba.

Efter ankomsten til Riobamba skulle vi ud til Chimborazo National Park, hvor vi skulle op paa vulkanen Chimborazo. Vi kom selvfoelgelig ikke hele vejen op, men lidt over 5000 meter blev det da, saa vi gik rundt i sne og det hele. Rigtig dejligt i forhold til de hoeje temperaturer vi ellers er udsaet for.

Der er ellers ikke meget at sige Riobamba, da det bare var et mellemsted mellem Banos/regnskoven og Cuenca.

Dagen efter, op tidligt, da vi skulle ud at koere i tog paa det, de kalder for verdens svaereste togbane. Det hedder Nariz del Diablo, Man koerte rigtigt i gammelt tog, og landskabet var utrolig smukt. Men jeg er lidt skuffet over, at man bare koerte frem og tilbage. Havde troet at der var mere i oplevelsen. Det er slet ikke for at tale det ned, for det selvfoelgelig en rigtig fed oplevelse trods alt.

Om aftenen ankom vi til Cuenca, en smuk by, hvor den historiske bydel er paa UNESCOs liste, hvilket jo er ret fedt!

Om soendagen paa den skraekkelige dag, 1. april, hader den dag, skulle vi ud og se ruiner i en provins til Canar. Det var slet ikke nogle store inka-ruiner, men det var vildt fedt at se disse ruiner. Man betragter det som en lille optakt til Peru jo. Paa tilbageturen til Cuenca koerte vi forbi smaabyer med markeder, men ellers skete der ikke mere den dag.

Den sidste hele dag i Cuenca startede med en city tour, men saa meget saa vi heller ikke af byen. Saa kirken, som skulle vaere en af de stoerste i Sydamerika, og et lille marked. Men vi kom forbi et Panamamuseum, hvor jeg (efter mange overvejelser) og andre koebte os saadan en hat, hvilket jeg ikke har fortrudt siden!

Det bliver desvaerre svaert at smide billeder op. Min taalmodighed raekker i hvert fald ikke til det.