Strengt taget er jeg tilbage i Sydney nu, men dette afsnit handler om min 'mid break', den to ugers ferie vi har midt i semestret. Det er et velfortjent pusterum, selv jeg vist var en af de få heldig, der ikke havde nogen opgaver der skulle afleveres under eller lige efter ferien. I stedet slappede jeg fuldstændigt af, og brugte tiden på forskellige turen i Sydneys omegn, samt en uges ferie i Melbourne.

Jeg tog på to ture til henholdsvis Sydkysten og Jamberoo, begge arrangeret af den internationale afdeling på Macquarie. De arrangerer en masse turer hvert semester til en langt billigere pris end man ellers ville kunne få, så det er en nem og billig måde at få ordnet lidt sightseeing. Oprindeligt ville jeg have været på fire ture, de to sidste til vinområdet Hunter Valley og til Port Stephens, hvor man kan se delfiner. Hunter Valley viste sig at være sindssygt populær, så alle billetter var udsolgt da jeg ville købe. Port Stephens havde jeg sikret mig en billet til, inden den blev udsolgt, desværre ringede min alarm ikke den dag turen foregik, og jeg sov over mig og gik glip af turen. Som alle derefter fortalte havde været skøn:-( Heldigvis er det samme ture der bliver arrangeret hvert semester, så til februar køber jeg billet til de to ture som det første efter semesterstart.

South Coast

På turen til sydkysten så vi noget af Great Ocean Road, Kiama Blowhole samt Nan Tien templet. Nan Tien er det største buddhistiske tempel på den sydlige halvkugle, og vi fik en guidet tur. Det var interessant nok, for det er første gang jeg har været i et buddhistisk tempel, og det var sjovt at se, hvordan det skiller sig ud fra de kristne kirker, som er min eneste reference. Det var meget farverigt og meget nyt at se på (det blev vist bygget i halvfemserne), hvilket giver et lidt sjovt indtryk, når man som jeg mest er vant til dystre europæiske middelalderkirker. Det var for mig mere fremmed end egentlig kønt, men det var interessant at se, hvordan nogle af de kinesiske studerende bad foran Buddhastatuerne. Når man kommer fra lille Danmark, synes man verden kun er opdelt i kristne og muslimer (eller ikke-troende selvfølgelig), og det er en sund påmindelse, at hele jordens befolkning ikke følger den opdeling.

Kiama Blowhole er en klippeformation ved den lille by Kiama (som ifølge vores chauffør var en køn by, mens jeg syntes den var smågrim og kedelig med sine upersonlige, firkantede huse). I tidens løb har havet gnavet sig ind i klippen og lavet et hul. Når der så er et vist tryk på bølgerne der skyller ind mod land, trænger vandet op gennem hullet med et kæmpe swoosh, hvilket ser ret imponerende ud. Det er en kendt turistattraktion, som er meget sjov at have set, men så heller ikke mere.

Jamberoo

Ved Jamberoo besøgte vi et aboriginalcenter, hvor vi så film centreret om den aboriginalstamme der havde hørt til dette specifikke område. Det er meget vigtigt ikke at skære alle aboriginals over én kam, da de bestod/består af mange forskellige stammer med hver deres sprog. Vi fik også fremvist redskaber og forklaret lidt om oprindelig aboriginal levevis. Bagefter kørte vi hen til en regnskov, som jeg ikke kan huske hvad hedder, hvor vi gik tur.

De to ture var hyggelige nok, men vi havde kun kort tid hvert sted, og vores chauffør gik meget op i at vi overholdt tiden, så det tog noget af fornøjelsen af turene.

En uge i Melbourne

Dagen efter Jamberoo tog jeg til Melbourne for at besøge Claire, en veninde fra Paris. Jeg boede hos hende en hel uge, eller snarere hos hendes forældre. Hun studerer på La Trobe University, og som de fleste australske studerende bor hun hjemme, indtil hun er færdig med studiet. Det er de færreste, der har råd til at flytte hjemmefra inden da, for hernede skal man betale for studiet (man betaler dog mindre end de internationale studerende, vi er små pengemaskiner for universiteterne), og ikke alle kan få støtte på samme måde som vi danskere kan få SU.

Det var rart at blive introduceret til byen af en 'indfødt', og vi så rigtig mange ting i ugens løb.

De uundgåelige shoppingture

I selve Melbourne tog vi på flere shoppingture, da jeg var på udkig efter en cocktailkjole til det næste store GLP arrangement. Den store shoppinggade er Chapel St., der har mange dyre butikker, bl.a. Alannah Hill, en designer fra Melbourne som er ret kendt. Var ret vild med den butik, men desværre var det alt, alt for dyrt. Man kunne tydeligt se på alle butikker, at Melbourne Cup kun er en måned fra nu. Melbourne Cup er et hestevæddeløb og året begivenhed. Det kaldes 'the race that stops a nation', og selvom jeg ikke er til sport, gad jeg nu godt være i Melbourne når det finder sted i november. Hvis jeg får tid vil jeg dog nok gå ned på den nærmest pub på dagen for at se lidt af det, bare for at se lidt af det hurlumhej som det sætter i gang.

Det er også årets modebegivenhed, så butikkerne bugnede af fine (og dyre) kjoler samt hårbøjler, de såkaldte 'fascinators' som er pynter mere eller mindre overdådigt med bånd, tyl, fjer og blomster. Enhver kvinde med respekt for moden tager en fin kjole på, højhælede sko og enten en hat eller en fascinator på, når hun tager til 'the race'.

Fandt dog hurtigt ud af, at den Newtown-agtige og lidt mere alternative Brunswick St. var mere min smag. Der finder man den ene fantastiske butik efter den anden, og især 'Clear It', en butik der sælger tidligere sæsoner af mærker som Alannah Hill, Dangerfield, Princess Hwy osv. til en noget billigere pris. Gaden har desuden hyggelige caféer og barer, og er bestemt et besøg værd hvis man kommer til byen.

Kulturby par excellence

Melbourne har ry for at være kulturhovedstaden downunder, og det er vist ikke løgn. Den har flere museer og interessante udstillinger, så som en udstilling om instruktøren Tim Burton. Mode, kunst og kultur spiller en mere fremtrædende rolle hernede, noget jeg godt kunne savne i Sydney. Til gengæld er der kun én reel strand, St. Kilda, som er hyggelig nok, men jeg blev advaret imod at gå på bare tæer i sandet, for en del stofmisbrugere holder til i området, og man kan risikere at træde på en kanyle. Besøgte St.Kilda om aftenen, og den var særdeles levende og meget flot med lys ved stranden og masser af mennesker på de lokale barer.

Udover selve byen tog vi på flere ture i området. Om søndagen tog vi til marked i Yarra Valley, et område kendt for sine vingårde, sammen med Claires veninde der bor dér. Hun fortalte mig, hvordan det var gået til på 'Black Saturday' i februar 2009, hvor en usædvanlig hed sommer var skyld i de værste 'bushfires' i mands minde. 173 mennesker døde, og vi kørte forbi områder hvor huse stadig lå i ruiner eller var blevet genopbygget efter at være brændt helt ned, og træer langs vejen hvis stamme var sort og afsvedet. Men trods det er der meget smukt i Yarra Valley.

Pingviner, wombat og kænguruer

Fredag tog vi til Philip Island, en lille ø vest for Melbourne, hvis store attraktion er, at den er hjemsted for en af de største kolonier af Fairy Penguins (dværgpingviner), også kaldet Little Penguins. På øen kan man se den kendte 'pingvinparade', når pingvinerne kommer hjem fra havet i små flokke. De venter til solen går ned inden de krydser stranden for at komme op til deres reder, og man kan se dem på afstand, som de en for en dukker op af bølgerne, indtil hele flokken er samlet og de tøvende krydser den bare, og for dem derfor farlige strand. Det er forbudt at tage billeder for ikke at genere dem, så jeg ingen fotos af dem. På stranden sad vi og ventede et par timer og var meget glade for, at Claires tante havde rådet os til at tage tæpper med.

Man ser dem kun på afstand og i mørke nede på stranden, men bagefter kan man fra gangbroen mellem stranden og besøgscentret se dem helt tæt på, når de render rundt i græsset under og imellem de forskellige dele af gangbroen. De er overalt så snart de er kommet i land, og vi blev advaret om, at vi skulle tjekke under bilen inden vi kørte derfra, for ikke at køre evt. pingviner over ved et uheld.

Vi så også sæler på øen, men de holder til ved en lille ø kaldet 'Seal Rock' og man kan kun se dem gennem et en kikkert. Vi så dog et par sæler tæt på da vi gik tur på en lille strand, men det var en mindre charmerende oplevelse, da de begge var døde.

Den sidste dag jeg var der tog vi ud til Claires tante, som er 'wild life rescurer'. Dvs. hun er en del af det værn som man kan ringe til, hvis man f.eks. kommer til at køre et dyr over, hvilket sker utroligt ofte. Jeg har aldrig set så mange trafikdræbte dyr i mit liv, og biler er en stor dræber af de små pattedyr som bl.a. possums, som landet har så mange af. Mange steder skal man holde godt øje med vejen, for rammer man f.eks. en kænguru, kan man ende med en smadret bil.

Tanten tog sig pt. af to wombatunger og en possum. De to wombats havde mistet deres mødre og blev nu passet indtil de er store nok til at klare sig selv. Vi fik lov til at holde dem, og wombats er ret søde når de er små. Disse var på størrelse med en kat, og lagde sig hurtigt til rette i vores arme og nød at blive nusset. De var bestemt ikke glade for at blive sat ned i deres bur igen. Bagefter tog tanten os ud til en anden redder, der havde kænguruer. Det er noget andet at komme tæt på en kænguru, der bliver passet privat, end i en wildlife park, hvor man blot er turist. Kænguruerne kom selv hen for at snuse til os og blive klappet, og en af dem tog min hånd i sine forpoter for at sige pænt goddag:-) Fra nu af tror jeg det bliver svært at spise kængurukød, selvom det smager godt.

Alt i alt var det en dejlig tur, og var sjovt at få et indblik i australieres livsstil, mere lærerigt end bare at være på tur med andre internationale folk.