Har på fornemmelsen, at udover Melbourne, Sydney og Ayers Rock søger de fleste turister og backpackere til Queensland i ferien. Det er en skam, for alle landets delstater har efter min mening noget spændende at byde på. Udover Tasmanien, som er en fantastisk naturoplevelse, er South Australia et overset rejsemål.

Jeg besøgte området på en roadtrip i februar. Min veninde i Melbourne havde belejligt nok både bil, campingudstyr og lysten til at rejse med mig, så jeg tog et tog til Melbourne, hoppede i den ventende bil og kørte vestpå.

Stol ikke på en tiger

Hvis nogen skulle spekulere på, om tog er hurtigere/billigere end fly, kan jeg hilse og sige, at det er det normalt ikke. Havde først købt billet hos Tiger Airways, der som det ene af landets to lavpris flyselskaber tilbyder billige rejser til australske storbyer (Jetstar er det andet selskab, og mit fortrukne valg når jeg skal flyve billigt). Efter rejsen var booket, fortalte et kinesisk par som jeg rejste med i Tasmanien, hvordan selskabets fly altid er forsinkede. Forberedt på længere rejsetid tog jeg ud i lufthavnen på dagen, og som ventet var flyet forsinket ca. 1 time. Gav min veninde besked og satte mig til at vente. Og vente. Og vente.

Flyets ankomst blev konstant udskudt, og efter 3 timer hvor ingen anede noget, fik vi endelig besked om, at flyet var aflyst pga tekniske problemer. Jeg måtte ringe til min veninde og give besked om, at jeg ikke vidste, hvornår jeg kunne komme til Melbourne. På dette tidspunkt havde jeg ikke meget tillid til Tiger pga den lange ventetid og den dårlige information. I modsætning til Jetstar, som har samme prisniveau og som jeg allerede havde fløjet med flere gange uden problemer eller forsinkelser, fandt jeg ud af, at Tiger ingen skranke eller fast personale havde i lufthavnen, hvilket ikke er rart, når man efter timers ventetid pludselig opdager, at ens fly ikke længere er at finde på afgangsskærmene.

Tilbage ved check-in hvor køen var alenlang og stemning blandt ex-passagererne mildest talt ophidset, brugte jeg en time på at vente uden at ane hvad der ville ske. Heldigvis overhørte jeg to piger tale om togtider og -priser til Melbourne, og fik min veninde til at checke, hvornår det næste tog gik. Da togbilletten viste sig at være udsædvanlig billig, tog jeg en hurtig beslutning, fik fat på en mand fra Tiger og bedt om at få refunderet min billet i stedet for at få en ny rejse, og tog så lettet til Central station. Togturen tog 11 timer og var klart at foretrække frem for mere ventetid, uvished og potentiel miste dage af min begrænsede ferie. Men for fremtiden flyver jeg med Jetstar.

Kedelig Adelaide

I løbet af 14 dage kom vi vidt omkring i staten, mens det gik op for mig, hvor lang tid det tager at køre fra sted til sted i det kæmpe område som Australien jo er. Vi nåede dog en dag i Adelaide, et par dage på Kangaroo Island sydøst for Adelaide, en smule af outback'en ved Flinders Range National Park og Great Ocean Road på vejen hjem.

Selve Adelaide var kedelig. Har man først været i Melbourne og Sydney, er der ikke meget at hente, hvad angår arkitektur eller turistattraktioner. Vi tog på det lokale marked, Central Market, som byder på lækre deli'er, caféer, oste/fiskehandlere, chokoladebutikker, bagere og hvad hjertet ellers kan begære af mad og drikke. Om aftenen tog vi ud til Glenelg, en forstad der minder meget om Melbournes St. Kilda. Her er der strand og en lang promenade, og trods souvenirbutikkerne og de ikke specielt hyggelige turistcaféer, er det et meget smukt område, især om aftenen. Maden er ikke dyr, og man kan få meget billige østers, som jeg desværre ikke fik smagt.

Dagen efter tog jeg på en 'dolphin cruise' fra Glenelg, en sejltur hvor man kunne spotte delfiner på tæt hold. Min veninde havde på dette tidspunkt erhvervet sig en slem forkølelse og måtte holde sig på landjorden.

Sjældne delfiner på besøg

Sejlturen fungerede ved, at vi fik våddragter på og med dykkermaske og snorkel hoppede i vandet, når en delfin eller flere blev spottet. Vi blev derefter trukket efter båden mens vi holdt fast i et reb. Da der var tale om vilde delfiner, kom de ikke tæt på, og vi skulle holde os inden for rebene for ikke at komme i nærkontakt med dem. Jeg så kun et par stykker på den måde, to der svømmede ca. 5 meter under mig var det tætteste jeg kom. Det bedste ved oplevelsen var faktisk, at vi i slutningen af turen, da våddragterne var kommet af, rendte ind i en hel flok delfiner, der fulgte os i ca.10 minutter.

Båden havde været på udkig efter øresvin, der som den mest almindelige delfinart er nemmest at finde, men denne flok var enten kortnæbbede eller langnæbbede delfiner. Sandsynligvis var det den langnæbbede, for bådens personale blev ved med at fortælle os, hvor heldige vi var i at se dem, da flokken tilhørte en sjælden art. Snuderne var desuden usædvanlig lange, men flotte var de. Vi stimlede sammen foran på båden, der heldigvis var en katamaran, så dækket kun var halvanden til to meter over vandet. Flokken svømmede lige ved siden af og foran båden, og vi så dem glide gennem vandet på tæt hold. Det var fantastisk, men selvfølgelig havde jeg ikke mit kamera på mig, og turde ikke hente det for ikke at gå glip af synet.

Sæler og solbriller

Efterfølgende kørte vi til Kangaroo Island. Øen er kendt for sit overdådige dyreliv, lækre fisk og skaldyr, honning og smukke natur. Havde ud fra beskrivelserne ventet at kænguruerne ville hoppe omkring overalt, men blev slemt skuffet - i løbet af 3 dage så vi kun én kænguru og 3 wallabyer, alle sammen på landevejen (heldigvis kørte vi ingen dyr over, det har ellers været min største frygt ved at køre uden for byerne). Koala, næbdyr, echidnas, possums osv holdt sig også væk, til min store skuffelse, og det var ikke sæson for dværgpingviner. Men da australske dyr for det meste er natdyr, kan det for den dyreglade turist nok bedst betale sig at tage på en guidet aftentur efter solnedgang, hvor man får større chance for at spotte vilde dyr.

Til gengæld for de manglende landdyr så vi både en sæl og en søløvekoloni i nationalparken Flinders Chase og Seal Bay. Sjovt nok er det søløver man ser i Seal Bay Consevation Park, og der er rigtig mange af dem, deriblandt flere unger da de yngler året rundt. Der lå nok mindst 40-50 og slumrede på stranden, mens ungerne legede og sloges. En særlig nysgerrig unge kravlede op til gangbroen hvor vi stod, og i min iver efter at tage billeder af den, lænede jeg mig forover og plop - lå mine solbriller pludselig i sandet under gangbroen.

Som en regelret og samvittighedsfuld lille turist hoppede jeg ikke ned i sandet, der var forbudt område pga sælerne, men spurgte i receptionen om nogen kunne hente dem til mig. Der gik dog noget tid inden det skete, og da den hjælpsomme medarbejder havde rodet rundt i sandet i lidt tid, fandt han triumferende et par solbriller - de var bare ikke mine! Åbenbart var jeg ikke den eneste der havde været lidt for ivrig, men blot den eneste hvis flovhed ikke havde forhindret mig i at bede om hjælp til at genfinde dem.

Forgæves ledte manden efter mine briller, og til sidst blev vi enige om, at søløveungen, der havde været mistænkeligt tæt på gerningsstedet, måske ikke var helt uden skyld i mysteriet. Min veninde jokede med, at til næste år ville mine solbriller have dannet mode i kolonien, og alle søløverne ville bære solbriller. Vi får se.

Enden blev, at jeg tog de ukendte solbriller og brugte dem i stedet, for solen hernede er for stærk til at gå uden solbriller i længere tid, og jeg syntes at jeg havde fortjent dem efter alt mit besvær.

Kænguruer i ødemarken

Efter Kangaroo Island tog vi turen op til Flinders Range og camperede ved Wilpena Pound, en dal i starten af 'the outback', den australske ødemark. Helt øde var der ikke, for vi lå på en campingplads, men det var nok ude i naturen til at vi endelig fik kænguruer på tæt hold. De var overalt i området, og i de 3 dage vi var der, kunne vi knap gå 5-10 meter uden af støde på mindst én.

Foran campingpladsens restaurant kunne man finde flere, der græssede fuldstændigt uberørt af folk omkring dem. Så længe vi ikke generede dem, var de aldeles ligeglade med os, mens vi var mere benovede over deres tilstedeværelse. Emuer så vi også et par gange, og var næsten ved at køre én over, der ikke særlig kvikt forsøgte at krydse vejen i lidt for langsomt tempo.

Derudover oplevede vi aboriginale hulemalerier, farverige firben og tog en vandretur der endte i en fantastisk udsigt ud over dalen. Klipperne var ifølge lokale legender resterne af to kæmpeslanger.

Vulkansø og limstenshuler

På vejen tilbage til Melbourne nåede vi at se både Mt Gambier, en by kendt for sin kæmpe vulkanske sø, der i sommermånederne skifter farve fra grå til voldsomt azurblå, og limstenshulerne i Narracoorte, der som det eneste sted i South Australia er på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi havde hverken tid eller overskud til at besøge mere end én af de ca. 5 huler (ud af 26) som er åbne for offentligheden. Da vi allerede havde set en meget flot limstenshule på Kangaroo Island i Kelly Hill Conservation Park, var Narracoorte ikke så stor en oplevelse som ventet, men trods alt flot.

Den sidste dag tog vi turen langs Great Ocean Road og så størstedelen af de imponerende klippeformationer, indtil vejret efter De 12 apostle (de mest berømte klipper på kyststrækningen) blev så dårligt, at vi ingenting kunne se ud over regn og en sort kænguru, der forskrækkede os ved at hoppe over vejen lige foran os.

De største oplevelse var nok Kangaroo Island med sine søløver og sæler, lækre fisk (man kunne ikke få østers i februar, men den lille fiskehandler Kangaroo Island Fresh Seafood har trods sit beskedne udseende virkelig lækker fisk til billige penge) og lækre hjemmeproducerede honning, samt delfinerne i Glenelg og kænguruerne og naturen i Flinders Range. Kangaroo Island er et sted, hvor man både skal planlægge sine oplevelser nøje og give sig tid til at opleve lidt af det hele. Vi nåede ikke øens strande, som skulle være fantastiske (vejret var nu heller ikke til det, det var lidt for overskyet og køligt) og heller ikke den natlige wildlife-spotting tur. Vil dog mene at South Australia er besøget værd, så længe man ikke tror at Adelaide er den store attraktion.