Turen gik til Maya ruinerne, hvor vi fik en guidet tur. Han fortalte en masse historier om Mayafolket, bl.a. at de ca. 3 gange om året ofrede et menneske til guderne. Det var altid den bedste fodboldspiller, hvilket var en meget populær sport den gang. Selvfølgelig blev det ikke spillet på samme måde, som vi gør det i dag. Ofrepladserne var meget centrale i landsbyen. Der var også et gigantisk træ, hvor rødderne var over 200 meter lange. Jeg var meget lille i forhold J Hele Copan og maya-området har engang hørt til Guatemala, der i dag ligger 12 km væk derfra.

Om eftermiddag fik vi mulighed for at få en ridetur i bjergene. Det var ikke den bedste oplevelse i mit liv, men da fedt at opleve. Vi red op i bjergene og besøgte en maya-landsby. De er meget fattige og lever af at sælge figurer lavet af bladene fra majs. Lige så snart vi steg af hestene kom børnene vrimlende og ville sælge dukkerne. De var meget nærgående og blev ved med at stikke dukkerne op i hovedet på os. Vi købte næsten alle en. De kostede hvad der svarer til 5 kr, så det var til at overleve. Vi var inde og se, hvordan de laver dukkerne og se deres skole. Børnene stillede sig op og sang deres nationalsang for os, både på deres eget sprog og på spansk. Vi valgte også at synge Danmarks nationalsang. Jeg har redet både trav og galop og har erfaret at hestepige bliver jeg aldrig. Jeg var også så heldig at få et meget voldsomt brandsår efter rideturen. Selv her en uge efter, er det stadig voldsomt at se på.

Igen regnede det helt vildt og strømmen var gået. Der var derfor sterinlys over det hele. Rigtig hyggeligt J