Profile
Blog
Photos
Videos
Så kommer der endelig et opslag fra Australien! :) Her er fantastisk.
Indtil videre har vi været i byen Brisbane, som var en smadder hyggelig storby. Her var vi i 3 dage ca. På vejen til Surfers Paradise tog vi et stop ved Currumbin Wild Life . Her fik jeg holdt en smadder sød koala Bjørn og rørt ved mega mange kænguruer som bare nød at dase dagen lang og blive nusset.
Da vi ankom til Surfers Paradise blev vi stoppet af en mand, som ville har os med i en Harlem Shake, så det var vi da lige . Prøv at søg på "Craigoz82" på youtube, og kig efter en med en gul flyver redningsvest:)
Surfers Paradise var virkelig fedt. Vi var i byen de to aftener vi var der, og det var så fedt. Efter Surfers Paradise tog vi til Byron Bay. Første dag i Byron Bay var virkelig øv. Det regnede og det hostel vi bor på er så usselt! Der var insekter bag min seng og det var bare ulækkert! 16 af gruppen skyndte sig derfor at bestille en rejse op nord på til Cairns. Så her er vi nu og skal være her til på lørdag. I dag onsdag d. 17 har været en af de bedste dage hernede. Vejret har først og fremmest været fantastik og så har jeg dykket ved Great Barrier Reef!!! Vi startede med at sejle ud til stedet hvor vi skulle hoppe i vandet. Sejle turen var virkelig dejlig og vi nød godt at det gode vejr. Nogle (jeg) startede med at snorkle over de flotte koral rev. Her så vi en havskildpadde og mange smukke fisk i alle mulige farver. Blandt andet nemo fisken. Da vi var færdige kom vi til det, som vi alle havde glædet os mest til - vi skulle dykke! Det var dog kun et prøve dyk, eftersom ingen af os har certifikat, så vi var kun 5-6 m nede under vandet, men sikke en fantastisk oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Så smukt så smukt der kan være under vandet, og hvor fedt er det ikke lige at sige, at man har dykket ved Great Barrier Reef!? Hehe. Nogle af dem som stod op på skibet fortalte, at der svømmede en haj meget tæt på os, da vi var på vej op. Lidt ærgerligt faktisk, at vi ikke fik den at se. Efter vi havde spist frokost, blev vi sat af på Green Island. Nøj en lækker strand! Vandet var så klart og lækkert! Der kunne jeg sagtens have opholdt mig i nogle dage. På vejen hjem blev der serveret vin, ost og kage. Mmmm
Nu skal vi ud og spise. Håber at i nyder livet derhjemme.
- comments