Regn, koalaer og klippeudspring

New Castle (2 nætter):
Havde læst i Lonely Planets bog at New Castle skulle være en hyggelig lille by, så derfor stod vi af Greyhound bussen her. Vejret var godt og solen skinnede da vi ankom med bussen, men efter at vi havde tjekket ind på vores hostel, begyndte det at regne. Og så holdt det ellers ikke op, hvilket gjorde det mere besværligt at vandre rundt i den lille by. 
- Når der ikke er meget andet at lave end at tage til stranden i den by man befinder sig i, og det så regner hele tiden, får man ikke rigtig set byen. Kun lige et supermarked og gaderne deromkring. For når det regner i Australien er det ikke kun et par dråber.. Nææææh nej, det er som om nogen ovenfra har glemt at slukke for sluserne og man bliver skyllet af vejen.
Vi havde dog sat os for at vi ville tage til et Koala Santuary som lå tæt på New Castle selv om at det regnede, men det silede ned og vi blev gennemblødte, også hjalp det heller ikke, at vi missede bussen pga. forkert udleverede bustider fra vores hostel, så den tur blev ikke til noget. Men vi prøvede da i det mindste. Det endte med at vi købte snacks og hyggede på vores hostel i stedet, så film, talte med de andre gæster og ordnede vasketøjet.

Port Maquarie (1 nat):
Da vi ankom til Port Maquarie regnede det videre om morgen, men om eftermiddagen klarede det op. Vi ville have lidt ud af dagen, nu hvor solen endelig var fremme og lejede derfor cykler og kørte en tur langs stranden. Her var der en smuk sti man kunne følge op langs kysten. Vi stoppede ved et Koala hospital og så små søde, tottede koalaer sovende i et træ og store buskede koalaer der gumlede på eucalyptus blade :-)
Samme aften havde vi tilmeldt os til 'pizza og redwine night' på vores hostel. Der blev bestilt 20 pizzaer fra Dominos og så var det ellers om at gå til den med pizza, og rødvin fra en karton - indkøbt af vores hostel. 
Næste dag blev vi kørt fra vores hostel med shuttle bussen til Greyhound bussens opsamlingssted og skulle nå en bus kl. 12 mod Coffs Harbour.

Coffs Harbour (1 nat):
Ikke et sted vi havde lyst til at blive længe. Det hostel vi havde booket (Aussietel) havde en dårlig atmosfære og vi følte os ikke godt tilpas der. 
Nogle backpackere var ansat på dette hostel og af en eller anden grund, følte de sig bedre end alle andre backpackere. 
Vi ankom om eftermiddagen omk. kl. 16:45 og tog afsted igen næste morgen kl. 7:15. 

Yamba (3 nætter):
Her følte vi os godt tilpas med det samme. Vi blev modtaget i receptionen med et stort smil og venligt personale. 
Et familiedrevet hostel. Shane ejer dette hostel og hans familie bor og arbejder her (kone, lille søn, bror og kone + forældrene).

Første dag slappede vi af og pakkede ud, og tog på en lille tur med hostel shuttlebussen ud til en øde strand, hvor vi lå i skyggen og læste.
Det er udmattende at være på farten hele tiden og når man kun opholder sig et sted 1-2 nætter af gangen, er der ikke rigtig ro på. Det er at "pakke ud og pakke ind" hele tiden. 
Næste dag pakkede vi vores tasker og tog til stranden. Det var en dejlig stille dag, der gik med at læse bøger i skyggen, spise sandwich og hygge.
Den tredje dag var der poker turnering om aftenen og Roline, en hollandsk pige vi havde mødt på vores hostel, deltog i turneringen og vandt hele skidtet.
En præmie på 100 dollars, som svarer til ca. 600 danske kr. 

På 4. dagen tog vi på 'Shanes 10 buck tour', hvilket var noget af det mest skræmmende og sjoveste jeg har prøvet. 
Vi (9 tøser; Sverige, Holland, Danmark og Tyskland og 1 gut; USA) startede med at køre rundt i Yamba og fik fortalt lidt historie om Yamba. Vi så byens fyrtårn, forskellige gode strandområder - Yamba er kendt for at være et godt sted at surfe. Så huset hvor manden der opfandt det populære tøjmærke "BillaBong" bor, og byens hottteste restaurant direkte ved stranden. Der var hele tiden sjove historier og vittigheder og man kunne kun blive i endnu bedre humør af at være i Shanes selskab - især når han drak redbull. Som en kanin skudt ud af en æske, snakkede han og ævlede om alt og intet ;-) 
Og så var der lige det... bum bum bum... med at hoppe ned fra klipper! Mit hjerte sprang op i halsen på mig, mine hænder og ben rystede og jeg følte at jeg skulle kaste op. En 6-10 meter høj klippevæg var mildest talt noget af en udfordring. Ikke så meget det at klatre op, nixen bixen, men det at skulle hoppe ned i vandet fra klippen var lige ved at aflive mig. Men Shane var totalt afslappet og forstående overfor en bangebuks som mig (er bange for højder). 
Han tilbød at holde mig i hånden og hoppe sammen med mig. Første tilbud afslog jeg mens jeg prøvede at kontrollere mit åndedræt. Men så tog fanden ved mig og jeg ville ikke være den eneste på turen der ikke hoppede i vandet fra klippen, skulle overvinde den skide frygt. Hooooold da op et sus i min mave da jeg hoppede. Gjorde det kun ÉN gang, men sikke en stolt pige og lidt skræmt ;-)

Efter en dag med adrenalin rush, var vi begge glade og var lidt kede af, at skulle forlade Yamba og vores nye venner der. Men Byron Bay og nye oplevelser ventede i horisonten, og vi så frem til at opholde os i Byron Bay en uges tid.