Turen til Koh Phangan skulle vise sig at vaere den vaerste nogensinde.

Efter foerste minibus blev vi sat af ved en restuarent, hvor vi spiste frokost. Her glemte jeg selvfolgelig min ynglings skjorte, hvilke jeg opdagede efter nr2 minibus. Havde dog kun koert 5 min med denne. Jeg gik derfor hen og spurgte om de ikke kunne ringe om de ahvde den paa restuarenten......det vidste3 de da virkelig ikke hvor var. Efter noget brok frem og tilbage og mig der naegtede at tro paa at de ikke vidste hvor de selv standser og samler folk op, smuttede vi forbi i minibus nr tre for at samle den op. Og de havde jo selvfoelgelig skjorten. Efter minibus nr tre blev vi pludselig samlet op i en stor bus, hvilke jeg synes var lidt underligt men taenkte ikke naermere over det. Hvad jeg dog taenkte naermere over, var om jeg ikke skulle tage min lidt stoerre haandbeggage med op i bussen, den tanke havde jeg 3 gange med gjorde det ikke og tankte ogsaa "det er da sjovt vi lige pludselig skal skifte side til bagaggerummet (under bussen) naar det ikke er fyldt op paa denne side?", men det hele gik saa hurtigt at man ikke naaede at taenke over det. Havde ogsaa tanken inde i bussen, "her kunne min taske da sagtens have staaet". Da vi blev smaekket af bussen, blev vi peget i retningen af en faerge, som vi skulle skynde os paa. Paa vej ombord paa faergen lod jeg maerke til at nogen havde pillet ved min taske. De havde helt sikkert ogsaa vaeret i Sarahs Taske, men kunne ikke rigtig tjekke om det hele var der foer vi kom frem til vores hostel.

Faergen tog 2 til 2,5 time ogvar saa foerste gang jeg blev soesyg. Hvilke jeg da ogsaa blev i stor stil. Sarah Fortalte mig senere hun aldrig har set en person vaere saa bleg. Har aldrig haft det saa daarligt i hele mit liv. Saa hellere madforgiftning, hvor man da kan knaekke sig og faa det bedre. Ankomsten til vores hostel/resort var bare dejligt. De kom ud og bar vores baggage ind for os og var rigtig flinke. Vi fik et pivat varerelse med to senge. Laekkert.

Paa vaerelset genem gik vi vores tasker og konkluderede at intet manglede. Alt var gennemrodet men ikke noget manglede. (troede jeg)

Dagen efter var det den 24. nov hvor vi tog paa stranden hele dagen inden det var tid til om aftenen at goere sig klar til Half moon party. Jeg troede det varpaa stranden men det vidste sig at det er i en skov. Meget flot pyntet og maend der danser og saa videre med ild over det hele. Selvfoelgelig ogsaa boder med oel, sprut og mad alle vejne, saa intet manglede. Maaske kunne da godt lige have styrret sig med prisen for at benytte toilettet.......helt aerligt. Kl 3 var vi putte klar og fik os en taxi hjem. Her blev jeg saa for foerste gang imit liv koeresyg, glimrende. Er begyndt at frygte turen hjem, for mangle kun luftsyge paa nuvaerende tidspunkt. Vil lige understrege at jeg kun havde drukke tre oel og ikke var fuld, til de af jer der taenker jeg bare var fuld.

Dagen efter var dagen hvor jeg skulle proeve en papayasalat. Det er saa spaekket med chilli oger det staerkeste jeg nogensinde har smagt og maatte simpelhen give op til sidst. Om aftenen tog vi ind til byen for at finde et sted der lavede bamboo tatoos til sarah. Det fandt vi og her opholdte vi os saa i 7 timer mens den blev tegnet og lavet. Mens Sarah proeved at sidde stille havde jeg den vildeste halsbrand (for foerste gang i mit liv ogsaa), saa styrtede frem og tilbage og koebte yoghurt i 7 eleven. Kl 3 havde Sarah en sprinter ny babootatoo paa sin fod. Dog var byen lukket og ingen taxier at se, saavi maatte begge hoppe bag paa en scooter. Fyren beroligede os med at han nok skulle koere langsomt. Hvis det var langsomt er jeg gjad for jeg ikke proevede hurtigt. Har aldrig vaeret saa bange for at styrte i hele mit liv. Tre paa en scooter i baelmoerke, op og ned af bakke med hvad der foelgtes som 200 i timen. Jeg sad baggerst, hvilke resulterede i, mine ben op paa nakken af Sarah og 10 negle ind mellem ribenen paa fyren, da vi paa et tidspunkt koerte forbi 4 hunde, der saa os som meget farlige og derfor skulle jage os langt hen af vejen. Om muligt tror jeg Sarah var mere bange end mig, har aldrig maerket nogen ryste saa meget.

Meget taknemlige for at vaere i live kom vi dog frem, hvor det foerste vi moedte var enstro sort hund. Der stod vi saa 3:30 stor skrigene af en hund, som ikke saa meget som snuste til os. Maaske overreagerede vi en lille smule! Den var nu meget soed.

Naeste morgen skulle vi veksle penge, da automaten havde aedt Sarahs dankort aftenen foer. Jeg ville ogsaa veksle mine malaysiske penge. Her opdagede jeg saa at mine 571 usd og de malaysiske penge der kunne veksles manglede. Resten, hvilke vil sige var ingenting, havde de da paent langt tilbage i tasken. Synes aerligtalt det er at spytte mig i ansigtet at ligge se sidste penge tilbage. Glimrende det var ogsaa kun feb. maaneds husleje der roeg ud af vinduet der. Noget bitte proevede jeg at fortraenge alt om det.

Den 27. nov skulle Sarah af sted meget tidligt om morgenen, men lykkedes mig dog at vaekke hende kl 4 da en kakkelak kravlede hen over ryggen paa mig. For at det ikke skulle vaere alt for soergelig Sarah var rejst skiftede jeg vaerelse. Her saa jeg hurtigt en kakelak, og saa fik jeg da paa hysteriskevis sat personalet i arbejde med giften. Mandenvar tydeligvis vant til dette, han tog det helt roligt og sproejtede der hvor jeg ville have ham til det, mens jeg stod op i sengen og pejede.

Efter 4 dage var det tid til full moon party og saa kom der ellers lige pludselig folk paa mit ellers oede resort, hvilke betoed der lige pludselig heller ikke var plads til mig mere. Da jeg ikke var i humoer til flere busser hvor de stjaeler, fandt jeg en hytte nede paa stranden, koebte noget gift og overspoejtede den til. Der maa have vaeret en kakalak paa badevaerelset da jeg spoejtede og derfor ikke kunne komme ud, for da jeg skulle i bad var den der. Med min gift tog jeg det dog helt roligt. Saa blev den ellers jagtet med giften rundt i hele badevaerelset indtil den soegte tilflugtsted i skaldespanden. Dumt! Alt sammen uden at skrige.....meget stolt, fo de er fandme store og saa kan de springe!

Den nye hytte har myggenet, som jeg har stoppet under madrassen saa ingen kakalakker kan komme til at kravle paa ryggen af mig. Vejret har ikke vaeret saa godt oghar styrtet ned de sidste to dage, saa har ikke lavet anden end at ligge i min haengehoeje og laese min bog :-) Er hyggeligt, men savner at tale med nogen, da der ikke er saa mange mennesker naar det regner. Hjaepler heller ikke min mobil er gaaet i stykker, kan godt modtage smser men er lidt svaert at svare naar menu tasten, 4, 5 og 6 ikke virker. det er lig 9 bogstaver jeg skal proeve at skrive uden. Hvilke resulterede ien besked min mor overhovedet ikke fandt hovedet eller hale i. Derfor har farmand nu fundet paa en kode som alternetiv, hvilke resultere i beskedder ala dette 2qe2y far v2x2y2ye 2z2i2e hvilke skulle vaere lettere at forstaa. Hvis noget stjaeler min mobil og laeser mine beskeder tror de skuda jeg er skizofran, men jo blive noedtil kodesystemet de naeste 18 dage indtil jeg er hjemme igen.

I morgen tager jeg til Koh Samui, hvofra mit fly til Cambodia gaar den 10. dec. ogsaa er der kun 12 dage til jeg er hjemme og det er jul :-)