Hej alle sammen

Efter galapagos siv vi var meget heldige at komme fra, da der var taxi strekke, men vi fik heldivis en taxi som valgte at trodse alle de andre og koere alligevel. Naar men vi kom med flyveren til Guayaquil, hvor vi dog valgte ikke engang at forlade lufthavnen og faa en flyver direkte til Lima.

Der ankom vi nogewt sent, men fik hurtig hjaelp af en mand som foerst viste os til andre selvskaber, om vi kunne faa en flyver videre til Cusco, saa vi kunne booke noget Machu Picchu. Det var alt for dyrt saa han fandt en taxi til os, og aftalte 7 dollors for det. Da vi saetter os ind i taxien ravner mine bukser, saa hele skridtet stod aabent. Der sad vi saa i en lille bitte taxi klemt ind, mig paa bagsaedet mellem vores tasker og Helene paa forsaedet. Taci cheffoeren gik meget op i at doerene var laast og koerte ikke frem til lyskrydset, saa vi spurgte ham om der var farligt her. Han sagde at det var der for isaer lyshaaret piger som os, saa vi tog lige haetten op. Saa skulle han da lige tanke op, bilerne koerer saa paa gas, saa vi skulle ud af bilene, hvilke vi ikke var meget for. De fik dog overtalt os alligevel og vi gik modstridende ud af bilen, men tog alt vores bagage med ud. Saa stod vi der med haette po og alt vores begage paa tanken midt i det farlige kvarter. Der fik jeg mega grine flip. Foelgte mig ikke usikker og stod der med hullede bukser og saa Helene var ved at skide i bukserne af skraek. Hun havde allermest lyst til at tude og jeg var smadret at grin. Det var simpelhen saa komisk. Helene kunne overhovedet ikke foelge mig, men jeg kunne ikke stoppe igen. Vi naade sikkert frem til en rigtig soed hostel dame, der kom ud og aabnede for os. Taxi manden proevede dog lige at faa lidt flere penge ud af os men den gik ikke.

Hostel mutter gav os hurtigt nogle fif om priser, men var meget indponeret over den pris vi havde faaet taxien for. Jeg sadte ellers ogsaa hostel fatter igen, for min laas til tasken var helt kaput og kunne ikke faa lortet op. Saa han fandt lige en sav frem ogsaa broed vi ind i min taske samme. Helene skulle jo skynde sig at faa haevn fra da jeg morede mig herligt over at vi maatte bryde ind i hendes taske i Pucon, saa hun fandt hurtigt kamreraet frem og knipsede loes.

Dagen efter fikvi hurtigt koebt nogle flybilletter til Cusco, saa vi kunne booke billetter til Machu picchu. Derefter gik vi lidt rundt og saa det af byen der var lige i naerheden. Dette var ogsaa vores dag nummer 100 men glemte vist at fejre det. Fik dog alligevel en god middag paa lokal Delli.

paa tredje dagen tog vi til en anden bydel og saa Maraflores kvateret som var noget mere hyggeligt end vores ejet. Det er her Barranco (kunstre kvarter) ogsaa ligger, hvor vi saa de sukkenes sti (kaerligheds stien), hvor helene fik en masse billeder af en kolibri og mig af blomstre. Derefter tog vi paa internet cafe for at ringe hjem og ordne billeder. Der endte vi saa med at blive hele dagen. Hvilke maaske ikke var saa genne taenkt for vi boede ikke i det mest sikre kvarter og skulle jo hjem igen. Jeg blev faerdig noget foer Helen som gerne ville have det faerdig. Saa jeg tog hjem paa egen haand. Dvs jeg gik ind i en butik og spurgte hvilken bus jeg skulle tage. Det gik fint, spurgte billetmanden i bussen 4 gange om han vidste hvor jeg skulle af. Det havde han helt styr paa. Da jeg saa ellers var staaet af bussen, hvor han havde sagdt kunne jeg ikke genkende noget som helst. Derfor udsaa jeg mig en mand der saa tilforladelig ud, og spurgte ham om vej. Han saa mit kort og hvor jeg boede og gav tegn til at det vidste han godt hvor var. Saa gik vi ellers sammen af sted og talte lidt loest paa geprokken engelsk. Han fulgte mig helt til doeren, hvorefter han vendte om, saa ved ikke om jeg har vaeret en stor omvej for ham, men var i hvertfald soedt af ham. Kl 20:00 var Helene stadig ikke kommet tilbage og havde jo ikke faaet frokost, saa gik paa lokal dellig og spiste aftensmad. Var lige kommet talbage da Helene kom meget forfrossen tilbage. Hun havde saa ikke vaeret helt lige saa heldig med hjemturen som mig. Hun havde foerst staaet i den forkerte bus og da hun havde gaaet paa gaden, var der en mand der havde proevet at rave hende i skridtet. Hun var derefter blevet fulgt helt til doeren af en dame, sm ikke kunne lide hun gik der helt alene. Hun havde givet hene et stort kram ved doeren og havde oensket hende god rejse.

Oppe paa vaerelset fortalte hun mig alt og jeg gik derfor lige med hende ned og saa hende spise paa den lokale delli ;-)