Puha Hvor naaede jeg til.

I El Calafate endte vi med at moede nogl englaendere som vi havde moedt i Pourto Madryn. Saa vi besluttede os for at leje en bil og selv koere til Glacier Moreno. De koere jo i den forkerte side af vejen i England, saa jeg lage ud med at koere. Det var faktisk helt sjovt at afproeve, og ikke spor anderledes end i DK. De tre engeske fyre vi have slaaet os sammen med, er hylende morsomme, saa vi fik grint en masse. Jeg koerte ud til Glacieren, som simpelhen var saa flot.....saa paparessi 1 og 2 var i aktion igen. Den knager og brager hele tiden og mens vi stol der faldt et kaempe stykke af glacieren, havde dog lige stoppet kameraet saa kom ikke med paa filmen. Efter vi havde gaaet rundt derude og frosset, nogle mere end andre......stod jo fandme i vildt lang tid og ventede paa Helene, da ledte efter sin hue, hun havde tabt. Den blev fundet og saa ku turen gaa videre til en soe inde i national parken. Vores lille pispotte fik sig noget af en proevsel med at komme ned til den af den noget bumpet og meget stejle grusvej. Her havde en af d Engelske gutter taget over med koerslen, saa jeg havde haenderne fri til panikhaandtaget.

Efter noget posering ved soeen, koerte vi via den naermeste omvej til et bjerg, som vi lige maatte se for oven.Helene og jeg maatte dog staa af, fra loebe tempo op af bjerget, saa vi satte os lidt laengere ned og noed naturen i ro og mag.

Herefter gik turen saa tilbage til El Calafate, hvor vi lige skulle tanke op. Og ja selvfoelgelig.......punkteret bagdaek. (Helenes foerste kommentar "du skulle altsaa have koert"). Naa men vi pumpede daekket op og haabede paa det holdt. Saa efter vi havde smidt Helene af, maatte jo kun vaere 4 i bilen, koerte vi hen med bilen, hvor der blev gjort et stort nummer ud af at parkere meget taet paa kantstenene. Med meget alvorlige miner gik Nick og Jeg som havde koert gik ind paa kontoret, for at faa papirende tilbage. Foerste spoergsmaal loed saa...nogle problemer med bilen?.....meget alvorlige....nej, absolut ingen problemer. Imen stor Ueane og Joe udenfor ag holdt poker face, lige saa alvorlige. Vi maa have lignt nogle der var vildt uvenner. Naa men bilen blev tjekket efter fejl og heldigvis sparket paa et andet daek, hvor reporten var ingen skader. Imens Nick og jeg fik dankortpapirende tilbage, kunne vi se inde fra kontoret bilen blive bakket paa plads i meget flad tilstand. Der blev udvekslet meget sigende blik og vi skyndte os ud af kontoret. Vi kom fandme hurtigt afsted derfra, og alle var meget glade for at vi skulle videre naeste dag.

Dagen efter skilte vores veje og Helene og jeg tog videre til El Chalten, som er en meget lille by midt i bjergene. Utrolig smukt sted, men meget blaesende og koldt. Var ikke et sted vi ville blive fanget, da bussen kun gaar engang imellem, saa vi skyndte os at booke en bus videre med det samme. Det var godt for der var rift om plasserne. Dagen efter havde vi pakket tasken til den helt store tur. Det var en rigtig flot og fredelig tur ud til en glacier. Vi var rigtig heldige med vejret og havde solen med os hele vejen. Da vi var kommet tilbage, begyndte det at regne, saa passede perfekt. Rigtig dejlig tur og rigtig fedt at faa roert sig lidt.

Efter El Chalten gik turen til Los Antiguos, hvor vi ville krydse graensen til Chile. Efter 2 min i Los Antiguos, tog vi en bil direkte videre til Chile Chico. Der gad vi lige saa lidt at vaere, saa efter et hurtigt stop paa turist informationen, med beskeden i kan tage afsted i dag eller om 4 dage, tog vi igen en hurtig beslutning og tog fagen videre til den anden side af soeen (Buernos Aires), hvor der saa kun var to huse, som var lukket, saa vi tog igen en hurtig beslutning og fik shanghaiet en minibus videre til Coyhaique.

Coyhaique var en by, der lignede den ikke havde udviklet sig siden 70'erne, og her var ogsaa mega daarligt vejr. Regnede konstant. Da vi saa undersoegte bustransporten ud af byen, fik vi samme besked som sidst.......saa igen en hurtig beslutning og afsted med det samme.

Denne gang gik turen videre til Puerto Puyuhuapi, som var et endnu mindre sted, men vi ville gerne se en haengende glacier i naerved nationalpark. Da vi naaede frem var den foerste person vi moedte en isaeler, der talte dansk. Hvilke ikke kunne passe mere perfekt, for endte med at bo privat hos en blind kone, som ikke kunne et ord engelsk og jo selvfoelgelig ikke ku se vores kropssprogsfaktor. I syd Chile er de saa ikke saa turistminded, saa der gik ikke noget transport overhovedet ud til nationalparken, med glacieren. Vi kunne faa et lift derud af Israeleren, men ikke tilbage. Saa ville betyde vi skulle gaa 3 til 5 Km i parken og de 25 Km tilbage.....i silende regn. Med et lille stop paa busstationen (dvs et hus) og beskeden i dag kl 14 eller om tre dage, valgte vi at droppe glacieren og tage videre til Futalefu.

I silende regn, taskerne paa taget og tre mennesker der stop op i bussen gik turen saa videre til Futalefu. Det skulle have vaeret en tur paa fem timer, hvis ikke der var en lastbil der blokerede det hele med sit ...koert i groeften og blokere det hele stunt. Meget sent ankom vi meget kolde til Futalfu. Der var et hotel i sigte, som alle styrtede ind paa.....2 sak efter var beskeden at der kun var en seng tilbage, men hun kunne henvise til campingpladen langere nede af vejen. Saa saa man lige desperationen hos Helene og jeg....."kan man sove to i den seng evt". Det blev tilfaeldet og vi fik et lille vaerelse med en 120 seng. Vi sov glimrende!

Futalefu bestod saa af fem knaldhytter og mega regn, saa var ikke noghle svaer beslutning at vi skulle videre med det samme. Det var saa lige soendag og der gaar bussen selvfolgelig ikke. Vi samlede nogle stykker og bestak hotelejeren til at koere os til graensen tilbage til Argentina. Det kunne da vist ikke gaa hurtigt nok!

Paa graensen blev vi smaekket af en person for meget. Bilerne er ikke indrettet til at side 5 mennesker i, saa det resulterede jo i at Camilla endte paa gierkassen med benene i meget ubekvemt bagvendt stilling....glimrende! Vi blev smaekket af i Trevelin (Argentna), hvor det var solskin og varm. 20min senere tog vi saa bussen videre til Esquel, hvor vi havde en enkel overnatning inden turen gik til Bariloche.

Her er vi saa nu, men var meget traette af rejse, regn og noget irritable da vi ankom. Det kunne ikke rigtig gaa hurtigt nok med at komme ud og gaa en lang tur. Derfor tog vi en trekkingtur paa 5 timer igaar og saa det hele for oven. Det var bare flot med udsigt over en stor soe med oeer midt i det tyrkise vand....og dejlig solskin. Lige hvad vi havde brug for.

I dag har vi saa taget en hjemme dag, saa numserne og bagbenene kan faa en hviler :-)

Puha det blev en lang blog! skrives knus caa