WwooWW, breaking news from Kathmandu!

Vi kom saa ud paa det her boernehjem, hvor vi er mange frivillige, faktisk 12, og det er alt for mange. men vi er her heldigvis ikke altid paa samme tid. vi har masser af fritid. Og den fritid bruger vi til at ligge oppe paa vores tagterrasse, hvor vi slikker sol og spiser kiks og ananas. Boernehjemmet hedder Horac, og det er et rigtig fint sted, men det handler meget om penge. fordi der ikke saa meget at lave. Boernene er meget vant til frivillige og gider ikke hele tiden lege og snakke, og det er self. forstaaligt nok. Saa jeg hjaelper mest i koekkenet. selvom de helst vil have at man sidder ned og laver ingenting. men man skal bare sige, NEJ nu hjaelper jeg dig. Jeg har vasket op 3 gange nu, haengt toej op og fejet. Og det er flere af de andre frivillige som har vaeret her i en maaned som aldrig har gjort, saa det er bare med at tage initiativ til at goere noget. De er kristne her i huset, saa de ber 3 gange dagligt. De ber med stort B, der er sang og oplaesning af bibelen. Boernene synger virkelig til, med Halleuja og Amen! Det er en fornoejelse at hoere.
Selvom de er meget fattige, har de rigtig meget i forhold til andre hjem. Men boernene har det haardt, der er boern fra 2 til 18 aar og de klarer alle sammen sig selv. Hygiegnen er ikke noget at raabe hurra for, badevaerelset er bare for klamt. den lille dreng paa 2 aar, kan ikke naa toilettet og tisser paa gulvet, hvad ellers. og de vasker gulvet med vandet fra de tilstoppede badekar.
Man kan bare virkelig se hvor meget man selv har, det er helt vildt saa fattig Nepal er generelt. De er saa langt bagefter, saa det slet ikke er til at forstaa.
Kathrine og jeg var med dem i kirke om loerdagen, hvor det er fridag. vi skulle koere med bus dertil. og det var altsaa en lille minibus, hvor alle mand og damer skulle vaere i. saa det var noget med 3-4 personer paa hvert saede. Men vi kom frem til "kirken" , boernene paa foerste sal og voksne paa anden sal. vi gik med boernene. Vi skulle sidde paa gulvet, ogsaa gik de ellers i gang med at synge og danse til. det var ret kedeligt, da man ikke kunne forstaa et klap af hvad de sagde. Men meget sjov oplevelse.

Senere den dag skete det vildeste, da vi kom hjem fra aftensmaden og laaste os ind paa vores vaerelse, der var intet lys, saa vi taendte et stearinlys. saa opdagede KAthrine at hendes kamera ikke var hvor du forlod det, og en anden mobil, som ladede inde hos os ogsaa manglede. Jeg skyndte mig at kigge efter om nogle af mine ting var taget. og jeg opdagede at min baeltetaske manglede, med mit pas, kort og penge var i. Jeg var lige ved at besvime. og vi loeb over paa boernehjemmet. Vi fik startet et kaempe kaos. De ringede til politiet og de ville tage fingeraftryk, osv. der var fuld af folk nede paa gaden, og jeg fik rundt og kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle goere. men efterhaanden som vi fik forklarede dem at de eneste som havde en ekstra noegle til vores vaerelse var boernehjemmet, saa det maatte jo vaere nogen fra boernehjemmet der stod bag.
Der blev talt om at nogle drenge var rendt ned paa en legeplads, ogsaa var politiet loebet efter dem.
Vi blev kaldt ind paa kontoret, og der laa vores ting, undtagen mit pas. Saa de skulle ud og lede igen, fordi de havde nok set at de ikke kunne saelge det, ogsaa bare smidt det fra sig. men det kom en halv time efter. PUHA, taenkte jeg. jeg var ellers nok paa roeven saa. drengene som stod bag havde altsaa taget ekstra noeglen og kopierede den og planlagt at det skulle vaere den aften.
Politiet og 20 andre personer var inde i det lille kontor. pludselig kom en ret alvorlig politibetjent ind ogsaa var der pludselig et andet lys i de drenges oejne. Den ene blev slaaet to gange. det var en vild vild nat, og jeg gaar ingen steder uden mit pas nu.

Vi har vaeret i Chitwan nu i 3 dage, eller dvs. 1,5 dag, resten gaar med bus. Vi fandt et hyggeligt lille sted, ingen larm ingen hunde. Vi fik bestilt elefanttur og junglesafari, til dagen efter.
Tidlig onsdag morgen skulle vi ud og ride paa elefanter, og det foregik ved at vi blev sat op paa en elefant, med en kasse ovenpaa, sammen med to andre, faktisk nordmaend. vi gik en time rundt. vi saa et lille naesehorn og en paafugl og nogle daadyr. ellers var det mest bare skov, men utroligt at sidde paa saadan et kaempe dyr.
Vi fik morgenmad, og derefter gik vi ned til elefantbadning. De skulle bades ved 11 tiden, og man kunne vaere med, saa kathrine og jeg hoppede paa en og fik saa en ordentlig skyller, det var rigtig sjovt, men billederne vi har siger vist lidt mere.
ved 1 tiden, skulle vi saa ud og koere i parken, omkring 40 km, i en jeep. hvor vi sad 7 mennesker omme bag paa ladet. Vi fik set et par naesehorn, sorte bjoerne, aber, daadyr, vildsvin. OGsaa paa turen hjemad, knaekkede den ene baghjul af, altsaa selve aksen til hjulet, saa vi skulle vente en time paa en ny. og vi kunne se at det trak op til regn. vi gik den i moede, og i en stoevsky kom den mest stoevede mand og jeep, og koerte os hjemad. Det begyndte stille og roligt og regne, og mere og mere, og pludselig regnede det med store fede draaber, og saa blev der ellers koert rally, det var naesten det sjoveste paa hele turen.
Vi kom sikkert hjem, fik endnu et bad og en velfortjent omgang dahl baht. mums, ogsaa var det ellers paa hovedet i seng.

Vi tog bussen mod Kathmandu i dag kl. 9.30 og var i Kathmandu kl. 16, man er godt bombet efter saadan en tur, hvor det bumler og brager hele turen. Jeg tror ikke mor ville have klartet saadan en tur.

Jeg glaeder mig meget til at opleve lidt mere storby og renlighed, selvom jeg godt ved Kina er meget fattig, men ikke SAA fattig som Nepal.
Jeg oplevede ogsaa noget meget klamt. Vi gik forbi et braendested, hvor de hoolder begravelse og braender folk. og det kan man se ude fra gaden. Der var ild og roeg, ogsaa lige en ben der stak ud. Det var virkelig en klam og maerkelig oplevelse.
Naa nu skal jeg ind og proeve min ny syede silkekjole og buksedragt.
Jeg har det godt, selvom der sker meget omkring mig. Haaber I har det rigtig godt derhjemme.
Naeste update maa blive i Beijing.

CU Knus Astrid