Profile
Blog
Photos
Videos
D. 1. juni kl. 10.40
Jeg sidder stadig i min seng. Jeg har bare sovet rigtig dårligt.. eller, siden kl. 5 tror jeg at jeg er vågnet hver halve time, vendt og drejet mig, kigget på uret. Jeg ville egentlig gerne have sovet helt til nu hvis det skulle være, men det kan jeg ikke. Jeg vågner op, jeg tænker at ej, jeg må også hellere komme igang og jeg føler lidt skyld ved at lave ingenting. Så jeg sover ikke.. men samtidig er jeg jo stadig ikke kommet igang og før jeg får badet og alt det der er den da sikkert over 12. Nå, skid på det, sådan er det bare. Ville have sovet lidt fordi jeg har fornemmelsen af at jeg skal op midt om natten de næste 21 dage, men så er det godt jeg kan sove i Melbourne og her med god samvittighed, jeg har alligevel 11 nætter der!
Nå, men det har nu været en hyggelig morgen. Læst lidt mail fra min far og fra min mor, det er altid rigtigt rart med hilsener hjemmefra. Jeg kan også godt mærke nu at turen går mod at jeg snart skal hjem af og det er faktisk okay, jeg savner det.
Derudover må jeg indrømme at Darwin virker som en hyggelig, gammel lille by, men på den anden side er det også som om man er blevet kastet ned på filmsettet til Crocodile Dundee eller Indiana Jones. I går da jeg gik en tur så jeg flere butikker med slangeskinds bælter osv. hold da fast, nu er jeg fandme landet i ørkenen og outbacken.
Lige nu kigger jeg på de her to asiatiske unge mennesker der forsøger at gører mit værelse rent, haha, det er faktisk meget underholdende, mens jeg sidder med et lagen over mig. Her er varmt, men der er aircondition i værelset, ellers får vi intet frisk luft, men samtidig er det kold luft.. næsten for koldt.
Planen er nu som følger. Jeg ringer til Adventure Tours og hører dem hvad jeg faktisk SKAL have med på den tur, om jeg kan pakke i eco friendly bags.. eller hvad, hvad tid turen starter dagen efter jeg er tilbage. Så går jeg i bad, spiser osv. og så går jeg en tur rundt, ned til havnen og ser hvor jeg er, evt. forbi aqua scene hvor man kan fodre en masse fisk og det ser meget sjovt ud.
Der er åbenbart et rigtigt fedt museum blandt andet om aboriginals, men det er 4 km. fra centrum og tager vidst hele dagen, så det kunne være noget jeg finder på i morgen, hvor jeg måske står op lidt før.. eller, stod tidligt op i dag, men kommer igang lidt før mener jeg.
Klokken er nu 10.45 her, så den er 3.15 om natten derhjemme. Kram.
Kl. 10.57
Lige snakket med Adventure Tours, jeg bliver hentet ved YHA 6.30 og kan godt pakke i øko venlige poser, så jeg har min dagstus rygsæk fri til at have på med solcreme, vand og kamera osv. Jeg skal bare have varmt tøj med, gode sko og min toilettaske. Turen mod Alice Springs der starter d. 6. juni, .. STARTER kl. 5.40.. FØJ for satan da. Så det er da virkelig noget med at gå ned, hente min store rygsæk, pakke om og gå i seng. Puuuh. Kan sgu da være jeg fortjener en middagslur i dag bare med den nye viden.
Kl. 14.40
Jeg gik i bad, spiste og så har jeg ellers været ude og gå en tur i en to timer. Gik op for enden af vejen hvilket er ned mod havnen, nulrede rundt og gik hen for at så parliament udefra. Så fulgte jeg vandet og gik i parken langs med esplanaden hele vejen op hvor jeg kom fra igen, tog det stille og roligt, gik ned og så hvor fiske fodringen er ved Aqua Scene kl. 16 - 18:15 og så tilbage til mit hostel. Har lige drukket en masse vand og puttet ny solcreme på igen.
I parken sad der flere grupper af aboriginals rundt omkring på græsset eller ved borde. Jeg så også to cykel betjente kører fra en af dem de tydeligtvis havde snakket med, han sagde "goodbye" og de sagde det jeg går ud fra er farvel på hans sprog. Det var egentlig rart at se.
Jeg har ringet til Adventure Tours igen, bare for a genbekræfte at jeg da havde bekræftet min tur der den anden dag. Det hele er fjong, men hvor jeg har sluppet for at betale on board med Fraser og Whitsundays, så skal jeg her slippe 62,5 dollar for adgang til de forskellige nationalparker. Så det har jeg lige taget fra i kontanter med det samme.
Darwin er igen bekræftet som en hyggelig, lækker, men underlig by. Eks. er der ved siden af Paul Arnolds fantastiske foto galleri jeg igen gik ind i, et crocoseum.. midt på hovedgaden. Her kan man svømme med krokodillerne og gå ned døds buret osv. og det er decideret i kælderen, midt på hovedgaden?! Helt absurd i min verden, men det er sådan det er. Det har jeg så valgt at droppe for nu, har set krokodille show i Australia Zoo og forhåbentlig har de ikke skiftet plan for meget med Adventure Tours, så jeg kan få river cruise med krokodillerne i kakadue. Er ikke helt sikker for de skifter fra sommerplan til vinterplan i dag.. æv.
Kl. 15.55
Jeg tror at jeg har ændret den måde jeg tænker på. Det er ikke fordi jeg har fået en eller anden åbenbaring, eller taget meget på i vægt, men jeg har opdaget at når jeg keder mig, så spiser jeg/guffer. Alle gør det og alle jeg har mødt siger de har taget rigtig meget på efter de er begyndt at rejse. Man går ud og laver ting.. eller ikke, men lige meget hvad om aftenen så sidder man der og kukkelurer. Før jeg kom tilbage igen kunne jeg mærke at jeg virkelig gerne ville spise kage, så jeg ledte efter det, tog mig selv i det og tænkte ej for fanden. Så i stedet gik jeg i Coles og for prisen på 1 stk. chokolade kage i caféen lige ved siden af har jeg købt 6x butterscotch scones, 2x Coles mælkechokolade, 2x karamel. Hallo, hvor er jeg god.. eller ej, for jeg spiser det jo stadig, har ikke sparet penge, bare byttet det ud med flere ting i virkeligheden, men forhåbentlig måske nok til i morgen også, det er da altid noget.
Når jeg nu skriver det her kigger jeg samtidig på min nye ven fra Taiwan, som stadig ikke har fundet et job og lige nu sidder og tømmer sin pose med cornflakes der formodentlig er hendes morgenmad. Vi spiser fordi vi keder os. Nu gik hun ud efter at have set i køleskabet, jeg ved væde med når jeg om lidt går hen til Aquascene og når jeg så kommer tilbage at hun har købt chokolade som det hun så jeg har købt. Sådan er det bare.
D. 2. juni kl. 8.50
Jeg gik ned til aquascene og det var rigtigt hyggeligt. Man tager lidt brød og så kan man ellers fodre flere hundredevis af fisk, ret mærkeligt også og lidt som at betale for at fodre måger, men ja, jeg hyggede mig da. Så også en masse forskellige og en lang tynd underlig grøn én.
Senere gik jeg tilbage til værelset, hyggede lidt med at sidde på nettet og så lavede jeg ravioli med lidt majs til. Her møder jeg pigen fra Taiwan der malede/tegnede mig i Brisbane. Hun snakkede og snakkede, men hendes engelsk er ikke særligt godt og det er lidt svært at kommunikere, men hun vil meget gerne. Hun spurgte hvad jeg skulle osv. osv. og sagde jeg havde tænkt på at tage på et museum, så sagde hun at hun gerne ville med og hvad kunne jeg så sige. Så nu skal jeg mødes med hende kl. 9 og så tager vi der ud, spændende.. hm.
- comments