Profile
Blog
Photos
Videos
D. 8. juni kl. 20.25 fra hostel Haven i Alice Springs.
Jeg havde en hytte for mig selv i går det var lidt uhyggeligt for det vidste sig at vi var ved Juno Horse Center midt ude i "no where" ved Tennant Creek. Der var sådan en stor gammel vindmølle som på fotoet, den peb og en vandtank der løb. Det var bare som taget ud af en gyser film. Guiden indrømmede da også at hun syntes det her var et ret creepy sted. Inden jeg gik i seng fandt vi da så også lige en redback edderkop i køkkenet, hvor hyggeligt!
Nå, men i førte mig tights, varmebukser, icebreaker, cardigan, tørklæde, uldsokker og merino/possum vanter og gik ned i min sovepose. Jeg sov faktisk ret godt og var dejlig lun og varm, kan ikke strække benene eller vende mig ordenligt, hvilket er irriterende, men jeg vågnede først kl. 5 og opdagede hvor koldt det var, så det er jo en forbedring.
Jeg havde så også fået to glas rødvin af en af de andre inden jeg gik i seng, så det kan være at det hjalp lidt på det.
Vækkeuret ringede kl. 5.30 og efter to stk. brød med syltetøj, kørte vi ca. 6.30. da solen var nået at stå opp fik jeg lige taget et par billeder af det uhyggelige område også.
Nå, men første stop efter ca. en time er Devils Marbles. Det er åbenbart noget med vulkansk lava fra jorden der er kommet og eroderet osv. lang, lidt besværlig forklaring, men nu ligger der en masse røde sten og balancere på hinanden. Derfor hedder det "marbles", det med djævlen er vidst fordi en drover tog godt 3000 kvæg her op, på vej mod Darwin, næste morgen var ca. 1000 døde, så han mente det måtte være djævlen. Det viser sig så at det var en giftig plante i stedet for.
Vi gik godt en time rundt om stenene, tog fotos og her begyndte det så at regne og det forsatte hele dagen. Det er lidt mærkeligt for det er tør sæson og der udover tror jeg Alice Springs området får 15 regndage på et helt år.
Vi kører videre og stopper ned et sted hvor der en gang er set en UFO. Alle er så hoppet med på vognen, så nu er der store alien statuer, toiletterne er for femaliens og maliens osv. Bagved er der dog dyr, blandt andet emuer hvor hanen lige nu ligger på æggene. Det gør han en hel måned mere, han rejser sig kun 15 min. om dagen for at gå på toilettet og drikke vand, han spiser slet ikke og han ender med at have mister ca. 1/3 af hans kropsvægt. Ret fascinerende. De havde også papegøjer, jeg fik dannet et lille bånd med Percy på 26 år. som er en flot grå og lyserød papegøje. Han kravlede ned på sin pind, så bøjer han hovedet og presser fjerene mod buret fordi han vil nusses! Så sød. Han kunne ikke snakke som vi kan, men han pippede lidt tilbage, kiggede på mig og sådan, virkelig en fin fugl.
Herefter kørte vi til Bower Creek, vi så den gamle telegraf station udefra og lavede sandwhich ved en pub. Jeg gik indenfor for at købe mig en lemonade og så spurgte han hvor jeg er fra. Så begyndte han ellers at vise mig alle de ting folk havde givet ham fra Danmark, der var busbillet fra København, kørerkort, internationale kørerkort, kralve nisse, anders and blad fra 2009, danske flag, mønter og ovenikøbet en 100 kr seddel (hvorfor?!).. Nå, men det var lige så jeg næsten fik hjemve, men også ret hyggeligt at se tingene igen.
Så var det videre til et monument der fortalte at vi ikke længere er i troperne, jo tak, det kan vi godt mærke. Ca. en halv time senere kørte vi ind i Alice Springs, kl. var omkring 16.15. Jeg fik min baggage, sagde pænt farvel og tak, tjekkede ind ved Haven. Har hørt dårligt om det her hostel, men det virker nu meget lækkert. Jeg fik et 8 mands værelse fr mig selv, så valgte en underkøje i nærheden af stikkontakt. Her er også natlampe, fantastisk. Det regnede stadigvæk.
Jeg ringede til Adventure Tours med det samme og efter lidt roderi hvor hun ikke kunne finde mig, bekræftede hun at alle turer er i orden. Bliver hentet kl. 5.10 fredag morgen. Så gik jeg af sted og besøgte først en kamera mand. Han siger at han intet kan gøre for mig, han har ikke det rette værktøj og ødelægger det bare hvis han prøver. Han tog et par billeder og siger at kameraet virker fint, så han ville lade det være/bruge det som det er, til jeg kommer til et sted med en rigtig tekniker, der har det rigtige værktøj.
Så gik jeg i Woolworths og købte 2x kop nudler, 2x youghurt (der er morgenmad på hostel, men vil sove længe for en gang skyld), 1x lemonade, 1x tørret frugt med blandt andet tørrede jordbær, mm.
Så gik jeg i K-mart hvor jeg glemte at købe pudebetræk til min pude, men jeg fik thermo langeunderbukser. De havde dem kun i herre model, så der er knapper i.. men det er jeg altså ligeglad med, så købte dem bare i small og de passer fint. Kostede 18 dollar, så jeg købte ikke lige en top, der må jeg så bare nøjes med icebreaker.
Tilbage til mit hostel og mit værelse var helt proppet med piger der er kommet tilbage fra Ayers Rock tur. Jeg gik i bad og så satte jeg en vask med mit tøj over. Spiste nudler, tørrede tøjet i 25 min., men det var stadig vådt. Receptionen havde selvfølgelig lige lukket, men en pige havde 3x 1 dollar mønter, så vi vekslede og jeg satte det til at tørre igen. Fandme om alt det varme tøj ikke stadig var pisse vådt. Jeg har ikke flere mønter og tørrerummet er lukket kl. 21 af hensyn til så mange skal tidligt op (fair nok). Nu har jeg prøvet at hænge det på sengen og så må jeg tørre det igen i morgen, bare meget at bruge 9 dollar på at tørre tøj, hm.
Jeg kan se det også skal regne i morgen og så formentlig sol i weekenden, det håber jeg. Ikke sjov at campere i regn og man kan ikke se solnedgang/opgang ved Uluru i regn heller, selvom guiderne er vældigt begejstrede for det regner aldrig og der er så vandfald over det i stedet for tror jeg nok. Nå, håber jeg har nået så meget i dag at jeg i morgen bare skal skrive ind fra dagbogen og så måske kan besøge enten School of the Air eller Flying Doctors.
- comments