Profile
Blog
Photos
Videos
20. Maj
Til morges skulle vi forlade det gamle palads, med dets mange finurligheder. Aber rendte rundt på tagene og vi så en slange på fliserne. Igen ventede en bumlende bustur (ikke særlig morsomt når man er syg), og vi nåede frem til et stort palads lavet af en konge der ønskede at samle alle religioner, derfor havde det mange forskellige detaljer. Derefter fulgte en kæmpe moske, med verdens største indgangsparti, hvor der i loftet af kuplen sad 16 levende påfugle. Den egentlige hvide mamormoske, lå inde midt i et stort paladslignende bygning i de typiske røde sandsten. Freja var tæt på at blive gjort til tyv, da hun glemte at tage en hat af, som hun skulle have på inde i moskeen (skal bæres hvis man ikke har tørklæde på). Alle fik en snor, som kunne bindes om marmorhullerne ved vinduerne og så skulle man ønske. Ellen var stadig syg og gik igen glip af dagens udflugter, eksempelvis aftensmaden, hvilket hun var temmelig træt af, humøret steg dog nogle grader da hendes søde veninder vente hjem fra aftenens udflugt med en portion mc donalds (tak piger, efter 2 dage uden mad var det lækkert).
21. Maj
I dag skulle vi mødes kl 5 om morgenen, for at komme på dagens udflugt. Det var hårdt at komme så tidligt op, men det belønnede sig heldigvis, temperaturen var lav for indisk standart, kun ca. 30 grader og der var ikke særlig mange mennesker ved Taj Mahal. Det var uden tvivl en imponerende bygning, og i morhenstundens lys, var den noget helt unikt og særligt.
Som så mange gange før skulle vi igennem en sikkerhedskontrol, men denne gang gik det galt, Conrad blev brutalt taget fra os, æv :(. At miste en god ven var ikke til at bære, men vi har heldigvis en rigtig god guide, som fik det fikset sådan, at han kunne få lov at hente den, når vi forlod området. Tak kære Indu. Ved Taj Mahal fik vi en rigtig indisk guide, og jah.. Hans sprog.. Lad os sige det på den måde, at ikke engang dem fra gruppen, der har engelsk som modersmål forstod, hvad han sagde, så det var helt af helvede til med forståelsen for os andre. Det viste sig, at den uforståelige guide skulle følge os hele dagen, hvilket uden tvivl var spild af tid, selvom han sikkert havde nogle interessante ting at fortælle. Næste stop var Agra Ford, et kæmpe Ford, som militæret stadig bruger en del af. Her oplevede vi igen en af de ting der har fulgt os, siden vi kom til Indien. Inderne er utroligt glade for at tage billeder af os, når guiden talte volapyk, stoppedede Inderne op for at tage billeder af os. Det blev dog kun værre, når vi gik rundt. De rev de fat i os for, at få et billede af os sammen med dem, eller med deres børn. Det er temmelig træls hele tiden at blive stoppet, og det var jo ikke kun et billede, nej det var måske 10 eller 15. Om eftermiddagen var vi inde på et værksted, hvor de viste frem hvordan man lavede det indiske marmor håndværk. Imponerende med så små stykker sten der bliver lagt ind en stor marmorplade. Ellen vandt her en elefant, pga en konkurrence om at gætte prisen på en sådan marmorplade, hun ramte kun hvad der svarer til 20 kr fra. :) vi havde opdaget at der var et slags "shoppingcenter" ved siden af hotellet, så her skulle eftermiddagen da spenderes, men det viste sig dog at der var flere tomme butikker end nogle der faktisk var i brug, så det var ingen succes. Vi gik tilbage til hotelværelset, og så kunne det pludselig mærkes at vi var stået op kl. 4, og vi gik alle ud som et lys.
- comments